Af Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark
”Pænt nej tak” eller ”skal drikkes i hegnet først” lød nogle af de karakterer, som kvindelige elever på en sjællandsk efterskole for nylig blev tildelt af deres mandlige medelever. Det skete, efter at drengene havde udgivet pigernes skolefoto og lavet en rangliste baseret på det, voksne mediefolk ville kalde ”fuckability”.
Debatten i forbindelse med ranglisterne blev hurtigt hed – specielt da det stod klart, at der ikke var tale om et isoleret tilfælde, og at listerne havde et digitalt liv uden for det nære fællesskab, de er udformet i.
Mange eksperter var enige om, at det er alvorligt, at disse lister deles på nettet. Flere pegede på, at delingen skete uden de kvindelige elevers accept, og fænomenet gled dermed ind i vores generelle debat om den enorme indflydelse, som tech-giganterne har på det helt almindelige hverdagsliv.
Det er et hverdagsliv, hvor kunstig intelligens omsættes til den nære ven, børn kan konsultere for fortrolige råd, og som barnet fodrer med oplysninger, der gør den kunstige vens svar mere og mere relevante.
Det er samtidig et hverdagsliv, hvor vi har vænnet os til, at intensiteten i vigtige samtaler og møder brydes af små notifikationer på uret eller mobilen, hvilket stjæler vores opmærksomhed.
LÆS OGSÅ Lisbeth Trinskjær: Ikke engang Grundtvig mente, at han var en rigtig grundtvigianer
Mange er bekymret for børn og unge. På højskolerne kan vi bryste os af at være et af de fællesskaber, hvor mobilen og afbrydelserne er langt færre end mange andre steder. Nogle højskoleelever efterlader mobilen på værelset, mens andre aftaler digitale pauser kollektivt og smager på livet uden at være "på". Det er både godt og vigtigt.
Men vi trænger også til at tale om, hvorfor ”fuckability-listerne” overhovedet findes. Hvad får en gruppe drenge til at føle sig kaldet til at objektivisere pigerne på deres skole, udarbejde deres egen karakterskala baseret på deres specifikke præferencer i forhold til at score piger – og derefter dele deres værk med hele verden på nettet? Drengestreger vil vi sikkert klassificere det som. For vi ved, at disse drenge hverken er dumme eller onde.
Men ubetænksomheden står ikke alene – den har følgeskab af et helt grundlæggende skævt værdikompas, der er langt mere alvorligt end listerne selv.
Fællesskaber for unge er ikke per definition gode. De er også svære, arbejdskrævende og fyldt med personlige dilemmaer, hvilket Center for Ungdomsforskning dokumenterer med deres nyeste forskning ”Fællesskaber i ungdomslivet”.
En plads i fællesskabets midte kan koste dyrt, og en plads i fællesskabets kant præger ungelivet med utryghed, ensomhed og en evig kamp for at undgå udstødelse og social død.
Vi danner højskoleeleverne til at varetage forholdet imellem ansvaret over for sig selv, over for helheden og over for medmennesket.
Lisbeth Trinskjær
Der er bred enighed blandt eksperter om, at unges fællesskaber er afgørende for deres mulighed for at deltage og bidrage fagligt i skolen. Men alt for mange unge falder fra.
Alligevel kurateres fællesskaber i unges uddannelsesinstitutioner ikke rigtigt. ”Hvis ikke I blander jer, overlader I fællesskabet til jungleloven,” sagde centerleder Noemi Katznelson på en konference for nylig.
Højskoler er ikke normfrie rum. Og det er måske præcis her, vi skal hente forklaringen på skoleformens lave frafald og høje tilfredshedsprocenter. Ikke fordi det er nemt at gå på højskole, ikke fordi det er uforpligtende, eller fordi vi er en skoleform fri for eksamen. Men fordi vi kræver mere end de fleste.
Vi påvirker helt bevidst den måde, eleverne omgås hinanden på. Vi definerer sammen med eleverne ambitionen for det fællesskab, de indgår i og har medansvar for, fra fællesskabets start. Vi følger op på, hvordan fællesskabet udvikler sig, sammen med de unge, der oprindelig definerede ambitionen. Fordi sådan må det være, hvis myndige mennesker skal lære.
LÆS OGSÅ: Ungdommen nu til dags
Vi taler om og kuraterer fællesskabet, fordi det er her, vi danner højskoleeleverne til at varetage forholdet imellem ansvaret over for sig selv, over for helheden og over for medmennesket.
Det er en delikat balancegang, som drengene med listen ikke magtede at gå.