Af Jesper Himmelstrup
Sollyset brager ned gennem trækronerne fra en frostklar, skyfri og tindrende blå himmel, der sender januarmørket tilbage i glemslen. Vejret kunne ikke have timet det bedre denne anden dag i februar, hvor ”kyndelmisse slår sin knude” og minder os om, at halvdelen af vinteren nu er gået, og foråret så småt er på vej.
I et lille anneks til Egmont Højskolen ved Hou – med udsigt til Kattegat, Tunø og Samsø – sidder 17 højskolelærere (de er i virkeligheden 18, men én er taget hjem på grund af sygdom) fra forskellige skoler og evaluerer deres seneste år sammen som deltagere på HPU – Højskolepædagogisk Uddannelse.
De forsøger i plenum at sætte ord på, hvad de gerne vil bringe med sig fra uddannelsen hjem til deres egne højskoler – og ikke mindst, hvad der skal til for, at det kan lade sig gøre.
”Men i og med, at det i dag er godt vejr for første gang i den tid, I har været her, så synes jeg nu, at I skal tage en halv time udenfor til refleksion. Det er ikke walk’n talk – på HPU kalder vi det spekulér og spankulér,” smiler HPU-ansvarlig Jonas Møller, der til daglig er pædagogisk konsulent i FFD.
De 17 højskolelærere, der aftenen før har haft en lang – og for nogens vedkommende våd – afslutningsfest på forløbet virker ikke helt utilfredse med den idé.
At spejle sig i hinanden
To af deltagerne på årets HPU-hold er Anna Østergaard Laursen fra Suhrs Højskole og Anders Hvass fra Roskilde Festival Højskole. De har begge været ovenud begejstrede for den fem uger lange uddannelse, fortæller de, da Højskolebladet senere på dagen fanger dem i kantinen på Egmont Højskolen over dagens ret: Pulled pork-burger med pomfritter.
”For det første synes jeg, at jeg har fået rigtig mange nye kollegaer. Så det har været en fed udvidelse af mit netværk og mine sparringspartnere. Og så synes jeg, at det har givet mig en mulighed for at spejle mig i lærere fra andre skoler og opdage, at de ting, vi går og bøvler med, er de samme – bare i andre variationer. Det har været sindssygt fedt at opdage,” fortæller Anna Østergaard Laursen, der i fem år har undervist på Suhrs Højskole i fagene "København" (som handler om rum, måltider og mad) og "Natur-Retur".
LÆS OGSÅ: Kådt koncertteater vender højskolesjælen på vrangen
Desuden har uddannelsen været med til at give et indblik i en historie og en bevægelse, man som nytiltrådt højskolelærer måske ikke kender så meget til, tilføjer Anders Hvass, der i to år har undervist i hovedfaget "Ledelse" og valgfagene "Music Management" og "Larm og Kaos" på Roskilde Festival Højskole.
”Det er jo ligesom selv at gå på højskole, for det er en måde at prøve at være sammen på – på samme måde. Og det er et kæmpe privilegium at få forståelse for. Jeg har desuden ikke selv gået på højskole, så jeg havde ikke noget forhold til bevægelsen før. HPU har 100 % givet mig mere forståelse for den nu,” siger han.
God bredde på HPU
Højskolepædagogisk Uddannelse har været afholdt 11 gange siden 2005 – for de i alt 164 lærere, der har gennemført, fra det første hold i 2005 til det seneste hold i 2022. Af dem er 119 stadig ansat i højskoleverdenen enten som lærere, viceforstandere eller forstandere.
Selv om mange højskolelærere måske har gode muligheder for faglige efteruddannelser, er der mere end nogensinde behov for en uddannelse som HPU, mener pædagogisk konsulent i FFD Jonas Møller.
”Der er brug for et sted, hvor højskolelærere bliver indviet i, hvad det er for en skoleform, tradition og historie, de står på skuldrene af og skal finde ud af, hvad de selv vil med. Det skyldes i høj grad, at den tradition kan man ikke længere forvente, at folk kender. Højskolelærere i dag bliver i høj grad ansat på deres faglighed og personlighed, og ikke fordi de er opvokset med eller har et dybt kendskab til højskolens idé, pædagogik og dannelsestradition. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at der er et sted, hvor man kan blive bekendt med det og tale om, hvordan det omsættes i praksis,” siger han.
LÆS OGSÅ: En højskolelærer siger stop: “Vi kan som bevægelse ikke drive rovdrift på kærlighed og engagement. Det er ikke etisk forsvarligt”
Og det er der tilsyneladende flere og flere højskolelærere, der ønsker. Efter et par år med corona-pandemi, hvor mange ting blev svære at gennemføre, oplever FFD nu en stor efterspørgsel fra lærere, der ønsker at blive klogere på deres egen praksis. Til marts starter på Rødding Højskole det største HPU-hold nogensinde med 25 deltagere, og derudover har foreningen været nødt til at afvise et par stykker, der i stedet er skrevet på venteliste til næste år.
”Måske er der kommet flere nye højskolelærere. Måske er det et efterslæb efter corona, men jeg tror ikke, det alene kan forklare den store efterspørgsel. Måske er der bare et større behov for og opmærksomhed på – også fra ledelsen på skolerne – at de får nogle lærere hjem, der bringer noget med sig, som den enkelte skole kan nyde godt af,” siger Jonas Møller.
Han glæder sig over, at mange højskoler på Danmarkskortet efterhånden har haft lærere repræsenteret på HPU. I år var der fx for første gang deltagelse af lærere fra Testrup og Oure, og på næste hold er der deltagere fra bl.a. Vallekilde, Børkop, Brandbjerg, Den Rytmiske, Grundtvigs, Kalø, Rødding, Ubberup og seniorhøjskolerne Liselund og Nr. Nissum.
Der er brug for et sted, hvor højskolelærere bliver indviet i, hvad det er for en skoleform, tradition og historie, de står på skuldrene af
Jonas Møller, pædagogisk konsulent i FFD
”Vi har jo ikke alle skoler repræsenteret, men jeg synes efterhånden, vi har fået en god bredde, hvor det ikke altid er de samme skoler, der er med. Og det giver noget at have nye skoler som fx Oure og Børkop med, som jo historisk set har tilbudt et andet grundlag at lave højskole på. Det er fedt at få med på HPU, så det ikke bliver et sted, hvor alle har de samme holdninger til, hvad der gør god højskole. For når vi snakker om højskolepædagogik, og hvad vil det sige at være højskolelærer, ligger der en risiko for at ensrette tingene og fokusere meget på det, der er fælles, og hvor vi ligner hinanden,” siger Jonas Møller og fortsætter:
”Dér er det vigtigt for mig at være opmærksom på og også at respektere forskelligheden og friheden til at være højskoler på mange forskellige måder. Så for mig ligger der ikke nogen intention om at definere eller ensrette, hvad det vil sige at lave rigtig højskole,” understreger han.
Stejl læringskurve
Anna Østergaard Laursen og Anders Hvass har med afslutningen på Egmont Højskolen begge fået diplom på, at har gennemført Højskolepædagogisk Uddannelse. De roser begge tilrettelæggelsen af forløbet og vekselvirkningen mellem faglige oplæg, praksisnære øvelser og socialt samvær.
For Anna Østergaard Laursen, der har en baggrund som kok, har det dog ikke været helt uden sværdslag.
”Det har været en rigtig stejl læringskurve for mig at gå ind i sproget, fordi det er meget akademisk. Og det har jeg aldrig lært. Så det har fyldt meget i hovedet at tage det hele ind. Der har været meget fed teori og en masse gode undervisere, men det kan være voldsomt, hvis man ikke lige kan sproget. Men jeg har så til gengæld lært meget af det sprog nu,” siger Anna Østergaard Laursen.
Helt samme udfordringer har Anders Hvass, der har en uddannelse fra Global Refugee Studies på Aalborg Universitet i København, ikke haft.
LÆS OGSÅ: Kulturministeren vil have højskolerne til at tage et større socialt ansvar gennem økonomiske incitamenter
”Du kan så mange fremmedord,” indskyder Anna og smiler.
”Men jeg synes stadig, at de store begreber og de boglige tanker fylder meget,” siger Anders Hvass.
Begge er dog enige om, at de mange gode diskussioner om fx de praktiske og kreative fag, den kropslige og seksuelle dannelse – og ikke mindst dét at opleve hinanden som undervisere har været hele uddannelsen værd.
Samtidig er den større efterspørgsel på at få noget konkret, man kan gå hjem og bruge i sin undervisning, noget, som FFD har taget til sig.
”Deltagerne er meget optagede af at se andre undervise og måske få nogle greb eller tricks, de kan tage med sig hjem i eget undervisningslokale. På den måde har der gennem årene været en udvikling på HPU fra en mere teoretisk tilgang til mere fokus på at opleve og undersøge undervisning i praksis ved at lade lærerne selv undervise og få undervisning af andre,” forklarer Jonas Møller.
Og så er spørgsmålet, om der findes et optimalt tidspunkt at tage en HPU-uddannelse på som underviser. For på den ene side skal du som højskolelærer måske ikke have været alt for længe i jobbet – og på den anden side skal du heller ikke være alt for ny.
Det har været en rigtig stejl læringskurve for mig at gå ind i sproget, fordi det er meget akademisk.
Anna Østergaard Laursen, lærer på Suhrs Højskole
”Tre års erfaring er perfekt,” siger Anna Østergaard Laursen.
”Ja, for det er dér, man begynder at have en fornemmelse for, hvilken lærer man er, ” tilføjer Anders Hvass.
Og den konklusion kan Jonas Møller godt tilslutte sig, selv om det ifølge ham er en svær balance.
”Vi har både haft nogle, der har været højskolelærere i 18 år, og som tog på HPU, og så har vi haft nogle, der nærmest tog HPU’en, samtidig med at de blev ansat. Tanken er egentlig, at man har haft nogle års praksis. Det er den, man tager med sig og kan tænke og reflektere over undervejs. Så jeg synes helst, man skal have et par år på bagen. Men der er flere og flere nyansatte, der søger HPU – nok fordi både de og deres forstandere har brug for, at de bliver klædt på til jobbet,” siger han.
Just do it
Solen skinner stadig smukt over Egmont Højskolen, da HPU-holdet 22/23 tager afsked med hinanden efter frokosten. De 17 deltagere udveksler krammere og giver hinanden håndslag på, at de snart skal ses igen, inden de spredes for alle vinde og drager hjem mod egne højskoler. Et uofficielt "Modul 6" er således allerede søsat, og til marts mødes mange af højskolekollegaerne desuden igen på FFD’s lærerkonference.
Anders Hvass vil helt klart anbefale andre højskolelærere at tage på HPU.
”Det har fundamentalt ændret min måde at undervise på. Det giver simpelthen meget mere mening nu. Fx i mit hovedfag ledelse, hvor jeg har fået meget mere fokus på at undervise både med og i faget. Jeg arbejder med et begreb, der hedder ’bæredygtig ledelse’, som handler om, hvordan mine elever kan blive mennesker, der kan overleve som aktører i kulturverdenen. Vores elever er enormt dygtige, disciplinerede og veluddannede, men vi kan via ledelsesfaget styrke dem i at undersøge, hvad de vil med hinanden, hvad de kan sammen, hvornår man siger fra, hvad et fællesskab er osv. Alle de ting er interessante at inddrage i undervisningen. Så det handler om at lege med, hvad mit undervisningsrum kan være, og på den måde er min undervisningsform blevet helt anderledes,” siger han.
Det er jo ligesom selv at gå på højskole, for det er en måde at prøve at være sammen på – på samme måde. Og det er et kæmpe privilegium at få forståelse for.
Anders Hvass, lærer på Roskilde Festival Højskole
Anna Østergaard Laursen fra Suhrs Højskole nikker anerkendende. Hun vil også råde andre højskolelærere til at overveje en HPU.
”Bare gør det. Se at komme af sted!” siger hun.