Af Lauritz Korfix Schultz, journalist
På højskolerne er der for tiden stor interesse for at forstå USA og det kommende præsidentvalg, hvilket ses på udvalget af korte og lange kurser.
Derfor har Højskolebladet sat tre politiklærere stævne til en snak om, hvordan de underviser i amerikansk politik, i hvilken grad man skal være åben om sine egne politiske holdninger, og om højskolerne kan og skal rumme Trump-sympatisører.
Nicolai Westmark er forholdsvis ny lærer på Højskolen Mors, hvor han blandt andet underviser i faget ”Politisk eksistens”. I hans undervisning er det baggrunde og tendenser snarere end politiske personer, der er det vigtige.
”Jeg er mere interesseret i den amerikanske befolkning end i Donald Trump som person og politisk menneske, for når Trump ikke er her mere, er hans vælgere der stadig,” siger Nicolai Westmark og fortsætter:
”Hvorfor stemmer amerikanerne på ham? Og hvordan er der blevet skabt et grundlag i USA for, at en mand som Trump overhovedet kan blive et fænomen? Disse spørgsmål fylder meget i min undervisning. Det er nemlig for letkøbt at sige, at de amerikanere, der stemmer på Trump, er dumme. Det er derfor højskolelærerens pligt at give eleverne en forståelse for baggrunden for, at alt dette sker,” siger Nicolai Westmark.
LÆS OGSÅ: Redaktøren takker af
Nina Jerslev Svendsen har selv boet i USA og har siden 2022 undervist i politik på Rødding Højskole. Landet på den anden side af Atlanten fylder en stor del i politikundervisningen dette efterår, idet politikholdets studietur går til USA med stop i blandt andet Atlanta og New Orleans ti dage efter præsidentvalget.
”Rejsen er den praktiske del og kulminationen på alt det, vi har arbejdet med siden august, for nu skal eleverne ud at tale med mange forskellige amerikanere,” siger Nina Jerslev Svendsen.
Inden studieturen fokuserer hun som underviser på, hvordan Kamala Harris og Trump opfatter kernebegreber som frihed, magt og retfærdighed forskelligt.
”I min undervisning lægger jeg vægt på at forstå USA analytisk ud fra disse begreber. Det er vigtigt, at vi ikke bare kommenterer Trump og Harris’ udtalelser, men at vi i timerne undersøger, hvordan kandidaterne forstår det samme fænomen på helt forskellige måder. På den måde kan vi også bedre forstå, hvorfor nogle stemmer på Harris og nogle på Trump,” siger Nina Jerslev Svendsen.
Jeg er mere interesseret i den amerikanske befolkning end i Donald Trump som person og politisk menneske, for når Trump ikke er her mere, er hans vælgere der stadig
Nicolai Westmark, lærer på Højskolen Mors
Peter Westermann underviser i politik på Grundtvigs Højskole og mener, det er vigtigt at give eleverne en historisk kontekst, hvis man skal forstå, hvorfor polariseringen i USA er så stor, som den er.
Derfor underviser han først på semestret i klassiske politiske tænkere og lægger i sin undervisning meget vægt på, hvordan det amerikanske valgsystem hænger sammen, og hvordan USA er blevet skabt som nation.
Senere på semestret – tættere på præsidentvalget – har han startet et mere aktualitetsbåret fag op med titlen ”Verdens brændpunkter”. Det handler blandt andet om, hvad der sker i amerikansk politik lige nu, særligt med fokus på populisme.
Peter Westermann er med tiden også blevet mere fokuseret på det institutionelle i sin undervisning, forklarer han.
”Hvad betyder det fx, at Højesteret har fået en anden sammensætning? Hvad betyder det for Amerika, at Trump ikke vil anerkende et valgnederlag? Det er sådanne spørgsmål, der optager mig,” siger han.
Politisk kulør
Hver gang et amerikansk præsidentvalg nærmer sig, kan man se undersøgelser, der viser, at danskere uden tvivl ville foretrække en demokratisk præsident frem for en republikansk, hvis de kunne stemme.
Op til 2016-valget sagde eksempelvis 88,1 procent af danskerne, at de ville foretrække Hillary Clinton som USA’s præsident, mens blot 2,3 procent ville stemme på Trump, hvis de kunne. Og i 2020, da valget stod mellem Joe Biden og Trump, ville 83,3 procent af danskerne stemme på Joe Biden, mens 7,6 procent foretrak Trump.
Der er dermed også stor sandsynlighed for, at langt de fleste danske højskolelærere og -elever ville sætte deres kryds ud for Kamala Harris ved dette års præsidentvalg, såfremt de havde stemmeret i USA. Derfor er et nødvendigt spørgsmål, om de tre højskolelærere bekender politisk kulør over for eleverne.
LÆS OGSÅ: Sæsonafslutningen på ”Giv os i dag vort daglige bøvl” er ude
Peter Westermann er i høj grad et politisk menneske. Han er tidligere næstformand for SF og stadig aktiv i partiet som regionsrådsmedlem. I 2018 rejste han med højskoleelever til USA i forbindelse med midtvejsvalget, og han var også med til at føre valgkamp for Barack Obama i Florida i 2008, da Obama vandt valget for første gang.
”Det var faktisk en kvalifikation, da jeg blev ansat på højskolen, at jeg er et politisk menneske med holdninger,” siger Peter Westermann.
Så at han klart foretrækker Harris fremfor Trump, selvom Demokraterne generelt ligger for langt til højre for ham, er ikke en hemmelighed. Peter Westermann er dog meget bevidst om, hvordan hans egne holdninger kommer til udtryk i undervisningen.
”Idealet er jo, at man skjuler sine holdninger, og på mange højskoler holder lærerne igen med deres politiske ståsted, fordi de er bange for at blive anklaget for ikke at være neutrale. Men jeg er nødt til at være åben om mine meninger – jeg kan ikke andet. Det giver en bedre demokratisk dannelse, når eleverne oplever, at deres lærer også er en demokratisk medborger,” siger Peter Westermann og fortsætter:
”Desuden er værdigrundlaget på Grundtvigs Højskole uforeneligt med Trumps tilgang til politik. Man har en forpligtelse til at vise eleverne, hvor farlig den antidemokratiske politik er, som Trump fører og vil føre, hvis han bliver præsident igen. Men jeg forklarer også eleverne, hvad der driver dem, der har modsatte synspunkter end mig,” siger han.
Selvom Peter Westermann er tydelig i forhold til, hvor han selv står, prøver han generelt at skabe et rum, hvor alle holdninger er velkomne.
”Jeg opfordrer meget eksplicit til andre holdninger i min undervisning, og synspunkter, der ligger langt fra mine egne, får mere plads, end andre ville give dem,” siger Peter Westermann.
”Alt kommer et sted fra”
Nicolai Westmark fra Højskolen Mors er enig i, at man ikke bør være neutral som højskolelærer.
”Det er umuligt at undervise upartisk og neutralt. Jeg er meget åben om, at selvfølgelig ville jeg stemme på Kamala Harris, hvis jeg kunne, og så må eleverne tage stilling til, hvor de selv står. Der er ikke noget galt i at tone rent flag som højskolelærer,” siger Nicolai Westmark.
Heller ikke Nina Jerslev Svendsen fra Rødding Højskole mener, man kan være upartisk og neutral i undervisningen.
”Alt det, jeg siger, kommer et sted fra. Det er umuligt at være objektiv, fordi man altid har et udgangspunkt.”
Idealet er jo, at man skjuler sine holdninger, og på mange højskoler holder lærerne igen med deres politiske ståsted, fordi de er bange for at blive anklaget for ikke at være neutrale. Men jeg er nødt til at være åben om mine meninger – jeg kan ikke andet.
Peter Westermann, lærer på Grundtvigs Højskole
Hendes egne holdninger ikke hemmelige, men ifølge hende selv heller ikke videre interessante i undervisningen.
“Jeg præsenterer ofte argumenter, jeg ikke nødvendigvis selv er enig i, fordi jeg gerne vil have, at eleverne øver sig i at argumentere og ser kompleksiteten og nuancerne i det, vi snakker om i undervisningen. Det vigtige er nemlig elevernes holdninger,” siger Nina Jerslev Svendsen og fortsætter:
”Jeg mener, at der er nogle seriøse problemer i USA fx i forhold til klimaet, sundheden og økonomien. Og mine holdninger i forhold til disse emner bringer jeg gerne på banen, men jeg synes, det er mere interessant at reflektere og analysere sammen med eleverne og få dem til se værdien af at undre sig, være kritisk og stille spørgsmål.”
Anderledes holdninger
Når så få danskere ville foretrække Trump, findes der så overhovedet højskoleelever, der støtter ham? Peter Westermann mener, det er særdeles svært, hvis ikke umuligt at indrømme, at man støtter Trump på de danske højskoler.
”De fleste elever på Grundtvigs Højskole er politisk midtersøgende eller på venstrefløjen. Og jeg tror, at der ville blive set skævt til én, hvis man støttede Trump. Jeg har indtil videre ikke oplevet elever, der ville stemme på ham, hvis de kunne stemme til det amerikanske præsidentvalg. Men jeg har oplevet få elever, der provokerede og sympatiserede med en del af hans budskaber,” siger Peter Westermann.
LÆS OGSÅ: ”Jeg ville gerne undersøge, hvad der sker, når en højskolemand træder ind i forsvaret”
Nina Jerslev Svendsen har i sine to år som højskolelærer ikke mødt elever, der har sympatiseret med Trump.
”Det er værd at holde fast i, at mange af vores elever også er særdeles kritiske over for Demokraterne. Alle elever vil få mulighed for at sige deres mening og prøve deres argumenter af i min undervisning. Vi kan fx godt finde på at diskutere Trumps økonomiske politik, men jeg vil selvfølgelig insistere på, at vi går kritisk til direkte fremmedfjendske ytringer på en højskole,” siger hun.
Nicolai Westmark mener, at det i de senere år er blevet hårdere at have en divergerende holdning på højskolerne.
”Vi oplevede på dette semester, at nogle elever ikke ville komme til et Dostojevskij-foredrag, fordi han var russer. Min forstander strøg op på skolen og afværgede situationen. Det betød, at alle kom til højskoleaftenen, og ingen gik derfra og syntes, at det væsentlige ved Dostojevskij var hans nationale tilhørsforhold. Når sådan noget kan ske, kan det også ske, at man bliver isoleret, hvis man siger, at man stemmer på Trump, hvilket de færreste nok i virkeligheden tør,” siger Nicolai Westmark.
”Jeg har en mandlig elev, som har spurgt, om det er forkert at have anderledes holdninger. Dette glæder jeg mig til at tage mere fat på.”
Jeg præsenterer ofte argumenter, jeg ikke nødvendigvis selv er enig i, fordi jeg gerne vil have, at eleverne øver sig i at argumentere og ser kompleksiteten og nuancerne i det, vi snakker om i undervisningen.
Nina Jerslev Svendsen, lærer på Rødding Højskole
Nicolai Westmark mener, at man skal kunne rumme elever, der støtter Trump:
”Jeg forstår Trump-vælgernes frustrationer, men jeg ville gå en Trump-støttende elev på klingen lige så meget, som jeg ville gøre det med en Kamala Harris-støtte. Det er min pligt at træne eleverne i at argumentere for noget, de tror på,” siger Nicolai Westmark.
”Men samtidig er det min opgave at få dem til at anerkende, at der næsten altid er valide og saglige argumenter på den anden side. Et godt eksempel er abortdebatten i USA, hvor den ene side argumenterer for, at liv er ukrænkeligt, hvilket er sagligt. Den anden side argumenterer via de socioøkonomiske konsekvenser, som et abortforbud kan få for specielt kvinder, hvilket også er sagligt. Men dér, hvor skoen trykker, og hvor vi som højskoler skal være skarpe – og hvor eleverne virkelig kan bruge hjælp – er i de situationer, hvor diskussion ikke længere er saglig. Når der bliver lavet subjektive virkeligheder, og når modstanderen bliver angrebet. Dette er den virkelige fare,” siger Nicolai Westmark.