Fortalt til Sofie Buch Hoyer
For ti år siden var jeg elev på Mariager Højskole, og nogle år efter – i 2015 – blev jeg ansat på skolen. Jeg startede som unglærer og bevægede mig lidt rundt i forhold til opgaver og ansættelsesgrader. På et tidspunkt blev jeg lærer, og efterhånden fik jeg flere administrative opgaver og også ledelsesopgaver.
Så i 2018 udfordrede jeg min leder og spurgte, om ikke min officielle stilling skulle være viceforstander. Det er første gang, højskolen har haft sådan en.
Når jeg fortæller eleverne om min rejse på skolen, griner jeg lidt og siger til dem, at man skal huske at markere sig her i livet. Jeg har skabt min egen stilling og mine opgaver omkring den, jeg er, og det, jeg kan.
Det er et arbejde, jeg er utrolig glad for og stolt af. Jeg laver både administration og har med eleverne at gøre i undervisningen og på vagter og rejser.
Jeg elsker at skabe overblik på skolen. Jeg gør en dyd ud af at lave lister, der fungerer. Jeg er meget organiseret, og jeg trives i at lave systemer og rydde op i dem, der ikke virker. Så eleverne og mine kollegaer ved, hvad der skal ske – i morgen, i fagene og generelt i højskolehverdagen.
LÆS OGSÅ: Digter Haidar Ansari ser højskolen som en smuk idé, der slet ikke lever op til sit potentiale
På vores højskole går vi meget op i at coache eleverne. Alle lærere er uddannet coaches, og vi tilbyder alle elever minimum én månedlig samtale, hvor vi kommer tættere på dem og hjælper dem med at opnå deres mål og drømme. Det kan fx være en elev, der ønsker at tabe sig. Det kan også være samtaler om uddannelse – hvad vil eleven, og hvordan kommer vedkommende videre?
Mange af vores højskoleelever er ret unge. Nogle har måske nogle psykiske udfordringer, og så prøver vi at guide dem videre i livet og hjælpe dem til at finde mening og se lys i tilværelsen. Det synes jeg er enormt spændende og meningsfuldt. Jeg har fem elever, som jeg følger tæt i løbet af året gennem samtaler og coaching.
Det værste ved mit arbejde er elevrekrutteringen – den del synes jeg virkelig er op ad bakke. Det er blevet sværere at skaffe elever i de her år, mærker vi. Vi skal kæmpe lidt mere for at fylde højskolen op, og det kan godt være en tung og demotiverende proces en gang imellem. Gid eleverne kom af sig selv!
Det bedste i jobbet er at dele værdisæt og mål med mine kollegaer. På vores højskole har vi et stærkt teologisk fundament: Vi tror på Gud, og vores elever kommer for at lære om Biblen og den kristne tro. Det er givende at følges ad med dygtige kollegaer, når vi arbejder hen imod noget større end os selv.
Alle lærere er uddannet coaches, og vi tilbyder alle elever minimum én månedlig samtale, hvor vi kommer tættere på dem og hjælper dem med at opnå deres mål og drømme.
Tina Wirtz
Det er også givende at være en del af hele højskolebevægelsen. Jeg forsøger at prioritere at tage til FFD-samlinger, viceforstanderkurser og årsmøder, hvor vi kan være nysgerrige på hinanden og lære af hinanden som skoler.
Jeg kan godt mærke, at vores højskole skiller sig ud, fordi vores værdisæt og regler på skolen kan virke gennemtrængende. Men jeg møder stor forståelse i bevægelsen for, at vi som højskoler rummer mange fællestræk, men at der også er plads til forskellighed.
Da jeg var elev på Mariager Højskole, mødte jeg den mand, jeg er gift med og har tre børn med i dag. Vi fik et fælles fundament og blev voksne sammen. Derfor er jeg taknemmelig for stedet på flere måder: Det har forandret mig og har givet mig noget personligt, samtidig med at det er en arbejdsplads, jeg virkelig trives på. Det er et sted, der har sat min kurs for resten af livet.