Til cheferne: Sæt højskolelærerne fri til fagligt arbejde

Publiceret 03-02-2025

DEBAT På Vestjyllands Højskole har vi givet lærerne fri til faglige arrangementer som Folkehøjskolernes Forening i Danmarks dialogmøder, og vi har omlagt skemaer, så alle kan komme til højskoletræf i Frie Skolers Lærerforening.

Af Kristoffer Brun Gram, lærer på Vestjyllands Højskole og medlem af Frie Skolers Lærerforenings højskoleudvalg

Jonas B. Christensen, bestyrelsesmedlem i Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) og højskolelærer, skrev tidligere i Højskolebladet, at han ærgrede sig over lærernes manglende tilslutning til FFD’s dialogmøder om arbejdsvilkår, mens han på hjemvejen så himmelhvælvet glide forbi i togvogn 91.

Også jeg fyldtes af poesi efter besøget i den imposante bjælkehal på Engelsholm Højskole til dialogmødet. Jeg tænkte på Grundtvigs hyldest til bjarkemålet og nr. 510 i Højskolesangbogen, hvor Rolf Krake vågner op til de brændende buer i sin kongsgård i Lejre.

Jeg deler Jonas B. Christensens vision for den gode dialog, men samtidig synes jeg ikke først og fremmest, det var god dialog, der kendetegnede mødet. Jeg sad nærmere med oplevelsen af en kommunikation, der skulle påvirke og glatte ud.

Det mener jeg for eksempel kom til udtryk under gennemgangen af højskolelærernes ”lønfremgang”, der viste sig nogenlunde at følge inflationen.

Der er ikke så mange steder, højskolelærere kan gå hen, når det gælder konflikter omkring arbejdsvilkår. FFD vil nogen måske sige. Men på Engelsholm Højskole var det efter min mening tydeligt, at FFD på centrale punkter ikke deler parter som Frie Skolers Lærerforenings (FSL) opfattelse af tingenes tilstand.

LÆS OGSÅ: Lad os tale om det frit

Det gjaldt beregningsgrundlaget for 50-procentreglen, der tilsiger, at en medarbejdergruppe har ret til en overenskomst med et fagforbund, hvis mere end 50 procent af dem er medlemmer af dette fagforbund. FFD-formand Lisbeth Trinskjær understregede, at de i FFD er af den opfattelse, at timelærerne tæller med i de 50 procent.

Kun fra salen blev det nævnt, at FSL faktisk ikke deler denne opfattelse. De mener at have belæg for, at kun de fastansatte – kvotelærerne – tæller med. Det er en væsentlig forskel, og den sidste måde at beregne tallet på vil absolut være til fordel for dem, der ønsker en overenskomst.

Jeg mener ikke, det giver mening at tælle timelærerne med i beregningen af de 50 procent. Der er for stor forskel i deres ansættelsesgrad, tilknytning til skolerne og løn i det hele taget.

På vores højskole alene kan vi have 40-50 timelærere igennem på et år. Mange ansættelser vil være på under en uges varighed.

Der er mange praktiske argumenter for, at højskolelærerne er forhindret i at troppe op til dialogmøder og andet vigtigt for dem i foreningsregi. For eksempel at nogle af dem givetvis skal på arbejde.

På Vestjyllands Højskole har vi givet lærerne fri til faglige arrangementer som dialogmøderne, og vi har omlagt skemaer, så alle kan komme til højskoletræf i FSL. Jeg mener egentlig, vi på højskolerne skal hjælpe en udvikling på vej, der skaber mere medbestemmelse og mere checks and balances. Mere uddelegering af magt.

Jeg ved ikke, om læseren synes, man ude på højskolerne løber en risiko, hvis man deltager i debatten. Men jeg kan se, at FSL’s højskoleudvalg har mistet tre af seks medlemmer på det sidste år – fordi de ikke er højskolelærere længere.

- Kristoffer Brun Gram

Også når det gælder faglig dannelse, mener jeg, højskolerne skal være med i avantgarden. Demokrati og deltagelse på højskolerne kan nemt blive noget, eleverne leger, og ikke noget, vi selv udvikler og praktiserer.

Måske er problemet netop ikke, at der kun deltog 50 lærere fordelt på møderne, men nærmere, at lærernes eneste mulighed for repræsentation er ved at stille sig op til et arrangement som dette og lægge deres egen ubeskyttede person bag en kommentar. Hvor frit er det forum egentlig?

Dialogen mellem en ledelse og dennes medarbejdere er ikke som udgangspunkt ligeværdig. Det er det naturlige udgangspunkt. Det er derfor, vi har arbejdsmiljørepræsentanter og andre steder tillidspersoner, der har en særlig beskyttelse i deres ansættelse.

Forestil dig det alternative scenarie, at næste gang du går forbi en imposant bjælkehal på en dansk folkehøjskole, så sidder der højskoleforstandere og diskuterer arbejdsvilkår med tillidsrepræsentanter og en fællestillidsrepræsentant, der er frikøbt til at tale lærernes sag.

Jeg ved ikke, om læseren synes, man ude på højskolerne løber en risiko, hvis man deltager i debatten. Men jeg kan se, at FSL’s højskoleudvalg har mistet tre af seks medlemmer på det sidste år – fordi de ikke er højskolelærere længere. Det kan være en tilfældighed.

Der var engang, hvor den såkaldte Højskolelærernes Fagforening fik taletid til FFD’s lærerkonferencer. Jeg erindrer et indlæg af Sigrid L. Dahl og Johnnie B. Laursen på Brandbjerg Højskole, der nærmest virkede sjovt og hyggeligt.

Vi havde smil på læben, fordi vi nok ikke rigtig så behovet for organisering, eller at det var et projekt, der nogensinde kunne realiseres. Der er vi ikke længere.

Jeg oplever til gengæld, at mange højskolelærere i dag kan se, hvordan en overenskomst kan gavne deres arbejdsforhold. Det ville klæde FFD, hvis de, som tidligere, inviterede forpersonen for FSL’s højskoleudvalg til at deltage i en debat på forårsmødet i marts.