Af Mikkel Poulsen, konstitueret ansvarshavende redaktør
Jeg skrev senest på denne plads tillykke til Højskolebladet med 150-års jubilæet, så denne gang er det vist på tide at tilføre bladet lidt ungt blod.
“Til Raad er Gubben en herlig Gjæst, men unge Øjne, de ser dog bedst,” skrev J.C. Hostrup i De unges sang fra 1892.
Vil man som ung søge indflydelse på sit samfund, er der mange veje, man kan gå. Traditionelle og moderne. Nutidens klummeskribent er måske nærmere influent. Det fortæller 29-årige Sonja Lovdal om i det store interview.
Men i stedet for at gå på sociale medier kan man gå ind i politik – eller på gaden i protest. I dette nummer kan man derfor læse om aktivismens muligheder, og om hvor en højskolelærer sætter grænserne for aktivisme.
Gå ud i verden – ung som gammel – og prøv at lære at elske den, dens mange fejl og mangler til trods. For bag ved forpligtelsen er kærligheden nødt til at stå.
- Mikkel Poulsen, ansvarshavende redaktør
Helst ville jeg, da jeg var ung, gå til håndbold og spille musik med mine venner. Dengang tænkte jeg ikke, at jeg også der blev formet som menneske. Hvis jeg ikke mødte til træning, led fællesskabet til kamp – eller koncert.
Det gav mig både en følelse af pligt, og af at der var brug for mig. Om fællesskabet så var håndboldholdet eller bandet. Præcis det kunne gavne unges trivsel i dag, siger formand for Trivselskommissionen, Rasmus Meyer, i øvrigt i bladet.
Ikke dermed sagt, at der skal lægges større pres på en generation, der synes at have nok at knokle med allerede, men forpligtelsen over for fællesskabet er altså grundlaget for overhovedet at have et af slagsen. Derfor:
Gå ud i verden – ung som gammel – og prøv at lære at elske den, dens mange fejl og mangler til trods. For bag ved forpligtelsen er kærligheden nødt til at stå. Ellers bliver pligten sur. Læs mere om det i denne udgaves essay om naturkærlighed.
LÆS OGSÅ: Aktivismens muligheder og grænser: Hvordan kan man som ung påvirke samfundet?
Det handler om unges resignation midt i klimakrisen. Heldigvis kender kærlighed som bekendt ingen alder.
Men det gør Højskolebladet vist efterhånden. Derfor er det godt, at det gamle blad nu igen får kræfter tilført fra en ny redaktør.
Tillykke til Jane Mylenberg med stillingen, og al held og lykke.
Jeg takker af for denne gang. Det har været en fornøjelse at være jeres redaktør!
Mikkel