Af Jesper Himmelstrup, journalist
52 dage. Så kort tid gik der, fra de første 27 elever på den nyoprettede Gram Højskole i Sønderjylland ankom til højskolen den 15. august i år, til de var ude igen.
Bestyrelsen valgte i løbet af efteråret at afskedige den daværende forstander, Jens Horstmann, hvorefter tre lærere opsagde deres stillinger.
På den baggrund så de tilbageværende 25 elever (to var rejst hjem før tid grundet personlige udfordringer) ingen anden udvej end at afbryde deres ophold, hvorefter bestyrelsen valgte at opsige den resterende del af lærerstaben.
Men hvorfor gik det galt? Gik etableringen af Gram Højskole for stærkt? Eller er det i virkeligheden fortællingen om, hvor udfordrende det kan være at drive en nyoprettet fri og uafhængig højskole, når kommercielle virksomheder, stærke personer eller aktører i baglandet – i dette tilfælde Gram Slot – også gerne vil have en finger med i spillet?
Højskolebladet har forsøgt at finde nogle af svarene.
The sky is the limit
Vi skruer tiden tilbage til sommeren 2020. Den netop aftrådte borgmester i Haderslev Kommune, H. P. Geil, der er tidligere borgmester i Gram Kommune, drømmer om, at de gamle sygehusbygninger i Gram igen blomstrer op, efter at Gram Efterskole, der har haft til huse i bygningerne, er gået konkurs samme forår.
Borgmesteren kontakter derfor den entreprenante virksomhedsejer Svend Brodersen, der er direktør for Gram Slot, Danmarks største økologiske landbrug – og samtidig et kendt brand i det sønderjyske – for at høre, om han har en god idé.
Og skæbnen vil, at Svend Brodersens datter Laura, der selv har gået på Rødding Højskole, foreslår at etablere en højskole i Gram med hendes gamle Rødding-lærer Jens Horstmann som forstander. Og sådan går det.
Svend Brodersen ringer til Jens Horstmann, som ikke skal have meget betænkningstid. Jens Horstmann, der er uddannet jurist, har tidligere været lærer på Rødding Højskole i 12 år. Siden sommeren 2019 har han været leder af et højskoleprojekt for Grænseforeningen – men tanken om at skulle starte en ny højskole med egne tanker og idéer tænder ham.
Normalt skal man have formalia på plads, men der var jo ikke tid til at køre den almindelige proces. For os blev det omvendt.
Jens Hortsmann
De to aftaler derfor et møde i Gram, og Jens Horstmanns første indtryk af slotsejer Svend Brodersen er yderst positivt.
”Han er en meget initiativrig og visionær mand, som virkelig ønsker at gøre noget godt for Gram. Derudover er han god til at sætte skibe i søen, og så er han god at drømme sammen med. The sky is the limit for ham,” fortæller Jens Horstmann.
Jens Horstmann siger derfor sin stilling op i Grænseforeningen – og sammen med Svend Brodersen begynder han nu at hverve kræfter i lokalområdet til projektet.
Den driftige erhvervsmand får hurtigt trukket en kreds af folk til højskolen, og rollefordelingen er herefter klar: Svend Brodersen skal være bestyrelsesformand, mens Jens Horstmann skal være forstander for den nye Gram Højskole.
Og det går godt. Faktisk så godt, at Haderslev Kommune vælger at støtte projektet med et anlægstilskud – en gave, der ikke skal betales tilbage – på 6,5 mio. kroner. For de penge kan højskolen købe de gamle efterskolebygninger, samtidig med at den har nogle millioner til at komme i gang på.
Omvendt proces i etablering
Herefter tager projektet fart. For ambitionen er, at man gerne vil åbne Gram Højskole allerede i august 2021. Dels for at komme i gang med at tjene nogle penge, dels for at hoppe med på ”coronabølgen”, som for tiden ser ud til at gøre det nemmere at rekruttere højskoleelever i hele landet. Og da højskoleloven foreskriver, at ”fristen for indsendelse af ansøgning med henblik på at blive godkendt til tilskud er 10 måneder”, så har de nye højskolefolk i Gram travlt.
Det betyder, at Jens Horstmann i løbet af et par dage skriver den 85 sider lange ansøgning, der skal være Kulturministeriet i hænde senest den 1. september 2020, hvis projektet i Gram skal opnå status og dermed statstilskud som folkehøjskole i august 2021.
”Normalt skal man have formalia på plads, men der var jo ikke tid til at køre den almindelige proces. For os blev det omvendt. Alle var fx enige om, at den første bestyrelse var en formalia-bestyrelse. Dens funktion var, at vi kunne sende en ansøgning, og så kunne vi over tid med generalforsamling osv. få gjort det hele på en mere normal måde,” forklarer Horstmann.
LÆS OGSÅ: Ny højskole tager fart i Gram
Derudover nedfælder Jens Horstmann Gram Højskoles vedtægter og værdigrundlag – hvorefter han sender det rundt til resten af bestyrelsen, så det kan blive vedtaget. I de første par måneder er bestyrelsen og skolekredsen én og samme instans, forklarer han.
”Det er jo vildt mærkeligt, for forstanderen skal jo normalt ansættes på baggrund af et værdigrundlag, der er formuleret af skolekredsen – her er det the other way around ,” siger han.
I foråret trækker det op
Torsdag den 7. januar 2021 får højskolen nøglerne til bygningerne og er nu en selvejende institution med penge i ryggen fra Haderslev Kommune og den lokale Frøs Sparekasse i Gram.
Nu skal der rent faktisk bygges højskole. For selv om bygningerne har huset en efterskole, er værelserne og fællesarealerne slidte. Derfor går man i gang med at modernisere, så der blandt andet kan blive gjort klar til 114 nye højskolesengepladser.
”Det er i høj grad Svend Brodersen, der står for det. Vi får ansat en god pedel som byggeleder, og så går jeg i gang med de ting, der handler om at ansætte lærere, tænke fag, kurser m.m. Og så går vi i gang med at lave hjemmeside og markedsføring, og det går jo faktisk på mange måder rigtig godt,” erindrer Jens Horstmann.
En af mine kongstanker med den her højskole er, at vi skal passe på med ikke bare at gentage bestemte holdninger for et publikum, som allerede har de holdninger.
Jens Horstmann
I løbet af foråret 2021 begynder det til gengæld så småt at trække op til uvejr. Nu skal højskolen for alvor begynde at tage form, og den proces begynder at afsløre nogle dybe kløfter mellem forstanderen og bestyrelsen internt.
På de indre linjer har Jens Horstmann en opfattelse af, at han ikke kan træffe selvstændige beslutninger uden bestyrelsens indblanding.
Og så bliver der tvivl om retningen på den nye højskole. Jens Horstmann vil – helt bevidst – ikke skrive om økologi eller bæredygtighed i hverken værdigrundlaget eller på højskolens nye hjemmeside.
”En af mine kongstanker med den her højskole er, at vi skal passe på med ikke bare at gentage bestemte holdninger for et publikum, som allerede har de holdninger. Derfor er jeg loren ved at bruge bæredygtighedsbegrebet,” siger han.
Tilsvarende med begrebet økologi.
”Økologi er godt, men på nogle måder er det også kritisabelt. Økologi er et dogme, og det er svært at vide, hvor meget det egentlig betyder for miljø og klima. Jeg vil hellere stå på værdier som viden og tvivl og kritisk sans,” forklarer Jens Horstmann.
LÆS OGSÅ: Bæredygtig dannelse er træls og bøvlet
Men den holdning er slotsejer Svend Brodersen, direktør for Danmarks største økologiske landbrug, langt fra enig i. Han meddeler Horstmann, at han ikke kan stå på mål for de værdier over for sit netværk, fordi Gram Slot er et økologisk brand.
Søndag den 14. marts sender Jens Horstmann derfor en mail til bestyrelsesformand Svend Brodersen og næstformand Johannes Gjesing, der er præst i byen, og foreslår et møde. Han forstår ikke, hvad de mener, når de kommer med kritik af det projekt, som de sammen er ved at bygge op.
Han skriver blandt andet:
”Sagen er den, at vi skynder os for meget. Vi har startet højskolen 'baglæns', hvor vi bygger skole, inden vi for alvor taler værdier. Jeg har tænkt på, om det klogeste er at træde på bremsen og udsætte vores start til januar 2022? Få tid til at formulere værdier, tale sammen som bestyrelse, besøge andre højskoler osv. Problemet er, at jeg enten løbende misforstår eller ikke ved, hvor vi – og I – står, fordi der ikke er nogle klare værdier beskrevet.”
”Jeg får derefter at vide, at drømmen er at skabe en højskole, som for dem er et samlet udtryk for de værdier, der er i Gram. Det er her, det begynder at gå skævt rent ideologisk. Det, jeg oplever, er, at der er ting, vi ikke kan skrive, fordi Gram Slot ikke kan stå inde for det,” forklarer Jens Horstmann.
Kulminationen
Tirsdag den 22. juni i år afholder Gram Højskole sin første generalforsamling. Mere end 110 mennesker er nu medlemmer af skolekredsen. Over sommeren kører driften fint. Højskolen afholder sine første foredragsarrangementer i juni og har herefter udsolgte udlejningskurser i juli.
Jens Horstmann har efterhånden fået ansat hele sit personale – herunder syv lærere – hvoraf langt størstedelen flytter til Gram for at undervise. Og da et lærerpar skal flytte fra København med deres lille datter og ikke umiddelbart har noget sted at bo, tilbyder slotsejer og bestyrelsesformand Svend Brodersen, at de kan flytte ind i et lille havehus ved slottet. Derfor laver man en lejekontrakt mellem slottet og højskolen.
Men forholdet mellem forstander og bestyrelsesformand er nu så slidt op, at Jens Horstmann meddeler bestyrelsen, at han hverken kan eller vil varetage sit job som forstander, så længe Svend Brodersen sidder i bestyrelsen.
Det er bestyrelsens opfattelse, at der ligger et stort potentiale for Gram Højskole i at udnytte de synergieffekter, der er mellem Gram Slot og Gram Højskole. Dette kan sikres ved, at Gram Højskole lægger sig tæt op ad det brand, som Gram Slot har opnået
Uddrag af mail
Det hele kulminerer på et bestyrelsesmøde mandag den 9. august – kun seks dage før de første elever lander på matriklen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Svend Brodersen trækker sig som bestyrelsesformand, da han ikke ønsker at skabe tvivl om sin habilitet, idet han som slotsejer reelt udlejer et hus til højskolen, hvilket man ikke må som bestyrelsesmedlem ifølge højskoleloven.
Til gengæld bliver han på samme møde bedt af bestyrelsen om at genindtræde som såkaldt ressourceperson – så han kan sidde med ved bestyrelsesmøderne, dog uden at have stemmeret.
Samtidig præsenterer bestyrelsen – hvis nye bestyrelsesformand er den tidligere næstformand Johannes Gjesing – et udkast til et nyt værdigrundlag for Gram Højskole, hvori det fremgår, at bestyrelsen ser ”et fornyet behov for at uddybe værdigrundlaget”.
I oplægget står der blandt andet:
”Det er bestyrelsens opfattelse, at der ligger et stort potentiale for Gram Højskole i at udnytte de synergieffekter, der er mellem Gram Slot og Gram Højskole. Dette kan sikres ved, at Gram Højskole lægger sig tæt op ad det brand, som Gram Slot har opnået (...) Det er bestyrelsens forventning, at skolens ledelse lader disse værdier være grundlaget for alle skolens aktiviteter – uanset om det er i køkkenet, i restaureringen af skolens bygninger, tilrettelæggelsen af undervisningen eller valg af destination for studierejser.”
Jens Horstmann kalder det en våd klud i ansigtet.
”Det er voldsomt at få smidt sådan noget i hovedet. Jeg har jo tidligere sagt til dem, at en højskole ikke kan adlyde en anden virksomheds værdigrundlag, da det vil stride mod at være en fri og uafhængig skole.”
LÆS OGSÅ: Økologi hitter på højskoler
Dagen efter meddeler Jens Horstmann derfor formand og næstformand i bestyrelsen, at ”det her kan jeg ikke længere være med til” – men han tilbyder at blive på højskolen, indtil der kommer en løsning på, hvad der så skal ske.
En vanvittig uge
Torsdag formiddag den 12. august indkalder Horstmann efter bestyrelsens ønske sit personale til møde og forklarer, at han har sagt sin stilling op. Det er tre dage før, eleverne kommer. Personalet reagerer temmelig bestyrtede.
”De bliver vrede og sure. Nogle af dem på mig – men mest af alt på bestyrelsen. De efterspørger udkastet til det nye værdigrundlag, hvilket jeg viser dem. En af dem kalder det ”drakonisk” og siger, at det vil de ikke – det er ikke det, de er blevet ansat til.”
Personalet indkalder derfor selv bestyrelsen til et møde, hvor de kræver en forklaring på det, der i deres øjne er en fundamental ændring af de højskoletanker, de troede, de var blevet ansat på.
Bestyrelsen stiller med formand Johannes Gjesing og Lars Damkjær, der er varmemester i byen. Derudover deltager ressourcepersonen Svend Brodersen. Ifølge kilder er det et ”meget følelsesmæssigt” møde, hvor det udelukkende er sidstnævnte, der fører ordet.
Jeg er vred over, at det i virkeligheden aldrig har været en højskole, bestyrelsen gerne vil have. De vil have et lokalt aktivitetscenter eller et kulturhus.
Jens Horstmann
Svend Brodersen siger på mødet, at det nye værdigrundlag kun er et oplæg til diskussion. I samme åndedrag lufter han idéen om, at Gram Slot og højskolen kan fungere hver for sig – men nævner samtidig, at det måske kan få banken til at trække sig, og at han ikke kan garantere, at medarbejderne får udbetalt løn, hvis han ikke er en del af projektet.
Men da lærerne lader bestyrelsen forstå, at de ikke ønsker at fortsætte uden Jens Horstmann, meddeler Svend Brodersen fredag den 13. august, at han helt trækker sig fra bestyrelsesarbejdet, også som ressourceperson, hvorefter Horstmann genindtræder som forstander.
Der er nu kun to dage, til de første elever ankommer. Det er ifølge flere af de daværende ansatte ”en vanvittig uge”.
Afskediget for anden gang
Søndag den 15. august ankommer eleverne til Gram Højskole. Samarbejdet i personalet er ifølge Horstmann ”fantastisk – med stort sammenhold og stor loyalitet over for hinanden.”
De første uger med elever går med højskoledrift, men i midten af september bliver fire lærere inviteret til kaffemøde med slotsejer Svend Brodersen – til ”en snak om, hvordan vi i jeres fag kan udvikle relevant og spændende samarbejde mellem jer på højskolen og os på Gram Slot.”
Lærerne undrer sig over, at den tidligere bestyrelsesformand inviterer til kaffemøde, men forsøger at skabe god stemning og vælger derfor at deltage.
På mødet orienterer Svend Brodersen de fire lærere om, at højskolens bank har informeret ham om, at den økonomiske situation er meget alvorlig. Og at han personligt vil stå klar til at opkøbe boet, hvis højskolen går konkurs, så bygningerne kan bruges til noget andet.
LÆS OGSÅ: Højskolerne vs. klimaet: "Vi inviterer de unge til forbrugsfesten og beder dem efterfølgende om at betale og rydde op"
Dagen efter skriver Brodersen en mail til de fire lærere og orienterer om, at han af Frøs Sparekasse er blevet bedt om at træde ind som ressourceperson i bestyrelsen igen for at få styr på økonomien.
Den beslutning er bestyrelsen tilsyneladende enig i, hvilket de meddeler forstander Jens Horstmann, der gentager, at han ikke vil arbejde sammen med Svend Brodersen længere.
”Hvis I vælger at genindsætte ham, er det det samme som at afskedige mig,” understreger han.
Denne gang holder bestyrelsen fast. Svend Brodersen genindtræder som ressourceperson i bestyrelsen, og onsdag den 22. september meddeler bestyrelsen Jens Horstmann, at han bliver afskediget. Fredag den 24. september bliver personalet via en mail fra bestyrelsen orienteret om beslutningen.
”Jeg er både vred og lettet. Jeg er vred over den behandling, jeg og mit personale har fået. Jeg er vred over, at det i virkeligheden aldrig har været en højskole, bestyrelsen gerne vil have. De vil have et lokalt aktivitetscenter eller et kulturhus. Men jeg er samtidig lettet, for de seneste måneder har på mange måder været både voldsomme og modbydelige at være i,” siger Jens Horstmann.
Afskeden
På det tidspunkt har den lokale JydskeVestkysten fået nys om den kaotiske opstart på Gram Højskole, og Jens Horstmann beder derfor bestyrelsen om at orientere eleverne, inden de skal læse om det i pressen.
Tirsdag den 28. september tropper bestyrelsesmedlemmerne Johannes Gjesing og Lars Damkjær op ved den daglige morgensamling og fortæller eleverne om afskedigelsen af Jens Horstmann som forstander.
Tre lærere vælger på den baggrund at opsige deres stillinger. Resten af ugen går med møder – både blandt personalet internt og med eleverne.
Til sidst beslutter eleverne på et fællesmøde, at de kollektivt ønsker at afbryde deres højskoleophold. Tirsdag den 5. oktober om aftenen holder personale og elever derfor en mindeværdig afskedsfest.
Dagen efter – altså 52 døgn efter at de første gang satte deres fødder på højskolen – pakker eleverne sammen og forlader matriklen.
”Den største sorg for mig og personalet er, at vi ikke kom til at gennemføre det her som hold,” siger Jens Horstmann.
En hård rutsjebanetur
I skrivende stund er der ingen elever på gangene og værelserne på Gram Højskole. Til gengæld er der godt 20 elever tilmeldt forårsholdet, oplyser højskolen.
Den tidligere politiklærer på højskolen, Carl Holst, der samtidig er tidligere forsvarsminister og folketingsmedlem for Venstre, har – siden eleverne forlod skolen – været konstitueret forstander. Samtidig har højskolen i midten af november haft ansøgningsfrist på stillingsopslaget til en ny forstander. De eneste tilbageværende medarbejdere på skolen er derudover en sekretær og en oldfrue. Pedellen er fyret og stopper til nytår.
Vores handicap med Gram Højskole var, at vi aldrig fra starten fik tid til at snakke ideologi. Det kan jeg i dag godt fortryde.
Jens Horstmann
Jens Horstmann lægger ikke skjul på, at hans første år som højskoleforstander har været lidt af en rutsjebanetur. De seneste par måneder har han brugt på at reflektere over sin egen rolle og på at gennemspille forløbet fra huset hjemme i Rødding.
”For mig er en forstander en ideologisk post. Han er den første, der skal stå på mål for højskolen, både over for kursister, omverden og medarbejdere. En forstander sætter sin egen identitet og sine egne holdninger i spil. At være forstander er dybt personligt. God højskole er at mærke mennesket bagved – altså både sprog og holdninger,” siger han.
Derfor er Jens Horstmann i dag ked af, at han ikke fik lov til at udleve drømmen om den nye højskole i Gram – men tøver heller ikke med at understrege, at det seneste år har tæret voldsomt på kræfterne. Fordi han ”satte hele sit netværk og sin troværdighed i spil for projektet.”
”Vores handicap med Gram Højskole var, at vi aldrig fra starten fik tid til at snakke ideologi. Det kan jeg i dag godt fortryde. Det skulle vi have givet os meget mere tid til. Der er nogle misforståelser om, hvad bestyrelsen tror, en højskole er – og hvor meget jeg tror, de ved om højskole. Så der er nogle fuldstændig banale misforståelser,” siger han og tilføjer opsummerende, at hele problematikken i hans øjne kan koges ned til ét eneste spørgsmål:
”Skal højskolen afspejle sine egne værdier, eller skal den afspejle nogle andres værdier?”