I spisesalen bliver væggenes grå farve fortrængt af en glad gul. Undervisnings- og opholdslokaler skal også have en omgang renovering og friske farver, og i den ene elevfløj skal alle gulve slibes af og behandles, mens træt linoleum i den anden fløj gemmes væk under nye gulvtæpper.
Forstander Jens Horstmann er optimistisk og stålsat. Selvfølgelig kan de nå at blive færdige med at male, renovere og indrette på de i alt knap 8.000 kvadratmeter, inden det første elevhold begynder 15. august. Det sørger pedel, pedelmedhjælper og en kreds af frivillige fra lokalsamfundet for.
Tingene kan gå stærkt her i den lille by Gram i Sønderjylland, hvor byens gamle hospital fra 1860 nu skal huse en ny folkehøjskole, der opstår på en temmelig anderledes måde end sædvanligt for en ny højskole.
Hospitalet i Gram lukkede allerede for godt 30 år siden, og siden har der blandt andet både været privathospital i en meget kort periode og efterskole i en lang årrække frem til sidste sommer, hvor skolen efter en turbulent tid måtte give op og indgive konkursbegæring.
LÆS OGSÅ: En hyldest til Johannes Møllehave: "Han var på mange måder en åndelig cyklotron – en centrifugal partikelaccelerator"
Haderslev Kommunes borgmester var bekymret over udsigten til tomme bygninger midt i byen og ringede til den driftige ejer af Gram Slot, Svend Brodersen, for at høre, om han mon havde en idé til udnyttelse af de statelige bygninger på Slotsvej.
Det havde Brodersens ældste datter, viste det sig: Der skal være højskole, foreslog hun – og leverede også navnet på dens forstander: Jens Horstmann, som var lærer på Rødding Højskole, da hun selv gik der et par år tidligere.
Samme aften sendte far og datter en sms til Horstmann, og efter et møde i Gram få dage senere kom der luft under idéen.
“Det viste sig, at Svend og jeg var enige om, hvad en højskole skal. Vi vil lave en almen højskole, for vi mener, at det i øjeblikket måske mere end nogensinde er vigtigt med det, højskolerne står for: den respektfulde samtale og den værdifulde debat. Vi vil også i kontakt med nogle af de grupper i samfundet, der ellers aldrig ville overveje at tage på højskole,” siger Jens Horstmann, som i mellemtiden var blevet projektleder i Grænseforeningen, men ikke var sen til at hoppe ud i den store – og for ham at se også uhyre spændende – udfordring med at skabe en højskole fra bunden. Han bor med sin familie “otte minutter fra Gram”, så på det felt var springet ikke stort.
Vi vil lave en almen højskole, for vi mener, at det i øjeblikket måske mere end nogensinde er vigtigt med det, højskolerne står for: den respektfulde samtale og den værdifulde debat.
Jens Horstmann, forstander på Gram Højskole
En proces med at etablere en ny højskole tager normalt flere år, men ikke her i Gram. Ansøgningen om at blive godkendt som højskole blev i en fart sendt af sted til Slots- og Kulturstyrelsen i sensommeren, så godkendelsen kunne være klar til start her i sommer.
“Højskolerne har momentum lige nu med stor søgning, og det er klart, at vi derfor gerne vil i gang med det samme,” siger forstanderen.
Ved årsskiftet var det dog endnu uklart, om det overhovedet ville blive muligt at skaffe de knap otte millioner til at købe konkursboet, og det så undervejs temmelig håbløst ud. Men det lykkedes i 11. time – to dage før den berammede tvangsauktion 7. januar i år var pengene på plads, blandt andet takket være en millionstøtte fra Haderslev Kommune.
Først derefter kunne arbejdet med istandsættelsen og masser af planlægning komme i gang, og derfor er der så travlt nu, fordi det hele skal nås på den halve tid.
Start fra nul med elever
De fysiske rammer er på mange måder en foræring og nærmest “plug end play”-agtigt, som Jens Horstmann udtrykker det. Selv om der renoveres på livet løs, er selve den fysiske indretning på plads med elevværelser, undervisningslokaler, opholdsrum, spisesal, køkken, auditorium, idrætshal og sågar boldbaner – det hele var bare slidt og temmelig “efterskoleagtigt”, som han siger.
Når det gælder elever, er der til gengæld ikke noget givet. Højskolen får plads til 100 elever, og selv om de første tilmeldinger er i hus, er der langt til det antal. Forstanderen er dog optimistisk, men også realistisk. Han regner med at kunne byde velkommen til en “god flok” i august. Den store udfordring er, at interesserede ikke kan møde det allermest afgørende for, om unge melder sig på en højskole: de andre elever.
41-årige Jens Horstmann har prøvet det før, for han var med som lærer, da Rødding Højskole “genstartede” fra nul for 15 år siden.
“Fra den proces ved jeg, hvor svært det er at få elever, og hvor meget vi skal arbejde for det. Men jeg ved jo også, det kan lykkes, og det gør, at jeg har is i maven,” siger han.
LÆS OGSÅ: Mette Frederiksen: “Det kræver fælles refleksion, når man er i en krise. Og dér kan højskolerne spille en vigtig rolle”
På sigt håber Jens Horstmann, der også har en fortid som bestyrelsesmedlem i FFD, at Gram Højskole kommer til at afspejle den mangfoldighed, han mener mangler på højskolerne i dag.
“Elever på landets højskoler kommer i høj grad fra den samme type hjem, og når vi i højskoleverdenen har talt om, at vi ønsker mere mangfoldighed, bliver det altid ud fra en vertikal betragtning og kommer til at handle om økonomi. Altså, at vi skal give støtte til, at dem uden penge også kan komme på højskole. Det mener jeg selvfølgelig er rigtigt, men også for snævert, og derfor vil jeg væk fra den økonomiske tænkning,” siger Horstmann og fortsætter:
“Der er i dag en stor gruppe mennesker, som aldrig har overvejet at komme på højskole, uden at det handler om økonomi, men det er bare slet ikke på deres radar. Så jeg vil have en mere horisontal betragtning og forsøge at få dem i tale, og jeg drømmer om, at alle højskoler gør det om 20 år,” lyder det fra den jurauddannede forstander, som selv oplevede det som en livsdefinerende åbenbaring at gå på Herning Højskole som 19-årig.
I erhvervslivet taler de meget om teambuilding. Det er det, vi har praktiseret på højskolerne i 176 år. Vi kalder det bare fællesskab
Jens Horstmann, forstander på Gram Højskole
I forsøget på at få fat i nogle af dem, der er “højskolefremmede”, er Jens Horstmann allerede nu i kontakt med store erhvervsvirksomheder for at plante idéen om, at de kunne sende deres unge elever på et højskoleophold som en del af uddannelsen.
“I erhvervslivet taler de meget om teambuilding. Det er det, vi har praktiseret på højskolerne i 176 år. Vi kalder det bare fællesskab,” siger han.
Jens Horstmann ser også gerne, at virksomheder sender nogle af deres medarbejdere på et par dages højskolekursus for at få morgensang, foredrag og fællesskab.
“Vi har så meget at byde på, men de skal jo høre om det, og igen handler det om, at vi taler forskellige sprog. Når de i erhvervslivet arbejder med værdibaseret ledelse, er det jo det, vi på højskoler kalder dannelse.”
Svend Brodersen, der i dag er den nye højskoles bestyrelsesformand, driver et af landets største økologiske landbrug, og både han og Jens Horstmann er også optaget af at bringe landbrug og højskole sammen igen. Det skal den unge tænketank Frej være med til at hjælpe højskolen med, for de har kontakten til de unge landmænd, som ser bæredygtigt landbrug og fællesskab som noget, der hænger sammen.
Madkultur og skønheden i naturvidenskab
Gram Højskole får et bredt udbud af fag, og igen har processen her været bagvendt af det normale, hvor en ny højskole vokser op af en skolekreds og dens ønsker. For Jens Horstmann har selv kunnet sammensætte netop de fag, han har ønsket, og der kommer linjefag indenfor mad og jord, samfund, videnskab og litteratur. Især to af linjefagene tænder ild i ham.
“Jeg havde længe inden det her tænkt, at mad og jord er en spændende kombination. En fantastisk katalysator for at tale om kultur og samfund. Mad er et håndværk, alle har et forhold til, og det er en kulturel og politisk markør,” siger han, der selv er et madøre.
LÆS OGSÅ: Livets læring: Fra Grundtvig til Gaia
Med Gram Slot og Svend Brodersens økologiske landbrug som nabo er der rig mulighed for at skabe sammenhæng fra jord til bord – og gøre begrebet bæredygtighed konkret.
“Det er klart, vi skal arbejde med bæredygtighed, men jeg har bevidst ikke brugt ordet ret meget, for der er gået romantik i det begreb i højskoleverdenen, så vores måde at arbejde med det på her på skolen er født ud af en kærlig kritik af det ensporede syn på bæredygtighed. Hvis man har tid, overskud og penge til at træffe svære beslutninger og måske lægge sine vaner om, er det nemt nok, men for mange mennesker er det ikke realistisk, og på den måde ender bæredygtighed med at være et anliggende for eliten,” siger Jens Horstmann og fortsætter:
“Højskolerne skal passe på, at vi ikke bliver privilegieblinde. Derfor er slottet en foræring. For eksempel producerer de med omtanke for natur og klima hvert døgn 25.000 liter økologisk mælk, der sælges i Rema, og så bliver begrebet meget håndterligt.”
Det er klart, vi skal arbejde med bæredygtighed, men jeg har bevidst ikke brugt ordet ret meget, for der er gået romantik i det begreb i højskoleverdenen
Jens Horstmann, forstander på Gram Højskole
Gram Højskole vil sammen med slottet desuden etablere en kæmpe køkkenhave på tre hektar, der også skal være med til at gøre undervisningen om klima og bæredygtighed jordnær i bogstavelig forstand. Til gengæld kommer der ingen dogmer om, at studierejser ikke må foregå med fly, siger forstanderen.
“Man kommer nemt til at udskamme nogle bestemte mennesker på den måde og igen bare tale ind i den samme gruppe af overskudsmennesker. Det vil vi væk fra her.”
Det andet linjefag, Jens Horstmann er helt særligt optaget af, er naturvidenskab. Han kalder det sin “baby”, og det har han store forhåbninger til.
“Højskolerne taler altid om problemet med naturvidenskab: At vi skal have fokus på det, men at eleverne ikke søger det. Jeg tror, fejlen sker, når man gør naturvidenskaben til et håndværksfag og tænker på, hvad det kan bruges til. På den måde tager man jo det smukke ud af naturvidenskaben. Her vil vi gøre naturvidenskaben almen og beskæftige os med, hvad det betyder for os som mennesker. Vi skal arbejde med kosmos, og jeg må sige, at det er det fag, jeg får overraskende mange henvendelser på,” forklarer han.
Ligesom han frit har kunnet sammensætte højskolens fagrække, har Jens Horstmann også frit kunnet håndplukke undervisere.
“Det er et stærkt hold, og det har været meget smigrende, at de alle sammen har sagt ja til at være med.”
LÆS OGSÅ: De frie skolers frihed er under pres
Jens Horstmann glæder sig til at få alle sine nye undervisere i huset og ikke længere være den eneste med højskoleerfaring, for det har været en grundlæggende svaghed i hele den hæsblæsende proces, siger han selv.
“Vi har været nødt til at springe ud i det og så se, om det kunne bære.”