Midlertidig forstander i Ebeltoft: "Vi er alle forberedt på, hvad vi skal gøre, hvis der kommer brand. Det skal vi også være omkring krænkelser"

Publiceret 14-06-2021

NAVNE Klaus Hansen sagde ja til – i ni uger – at blive midlertidig forstander på Den Europæiske Filmhøjskole, efter en krænkelsessag havde skabt mistillid mellem tidligere elever og skolens ledelse og bestyrelse. Her fortæller han om den vanskelige opgave.

Interview af Sofie Buch Hoyer

Hvorfor sagde du ja til stillingen?
Fordi filmhøjskolen i Ebeltoft er en vigtig institution i filmbranchen. Dét at man med udgangspunkt i højskoleværdier arbejder med film er med til at give et bredere perspektiv på filmens betydning i samfundet.

Du havde et andet job i forvejen, og alligevel sagde du ja – hvorfor?
Det lyder patetisk, men da jeg i 1994 startede som chef i Producentforeningen, havde vi et branchetræf på højskolen. Dér startede en forelskelse i filmhøjskolen som sted. Da skolen kom i en krise i foråret, så jeg det som en samfundsopgave at træde til.

Du har tidligere arbejdet med håndtering af krænkelsessager i filmbranchen?
Ja, jeg har haft en rolle omkring arbejdsmiljø i Producentforeningen, hvor jeg har gjort mig nogle erfaringer. Og jeg har haft en rolle i forbindelse med håndtering af de ting, der skete på Filmskolen for et par år siden. Derfor tænkte jeg, at her er en opgave, som jeg synes, jeg kan løse – og bør være med til at løse.

LÆS OGSÅ: "Det kunne bare være så fedt, hvis vi kunne sidde og snakke om de usikkerheder, vi oplever, når vi har sex med hinanden"

Hvordan har det været at overtage beslutninger, som bestyrelsen har truffet?
Da jeg trådte til, havde man allerede søgt eksperthjælp. Den hjælp og de råd er også noget, jeg kendte til fra mit tidligere arbejde. Så inden for en træskolængde var de beslutninger, bestyrelsen havde truffet, nogle, som jeg også selv ville have truffet. Derfor var det – i gåseøjne – bare at begynde at eksekvere.

Hvilke initiativer har du været med til at lancere for at håndtere krænkelser?
For det første har vi fra ledelsens side meldt meget klart ud, at vi accepterer ikke seksuelle krænkelser. Ligesom vi ikke accepterer forhold mellem elever og lærere. Og så har vi som ledelse meldt klart ud, at hvis man oplever noget, man finder krænkende – og hvis ikke man har mulighed for selv at sige fra – kan man gå til den og den person på skolen. Her har man undervejs i processen selv kontrolretten og definitionsretten over sagen. Så hvis man kommer og siger til os, at man er blevet krænket, er det dét, der er udgangspunktet.

LÆS OGSÅ: Højskolerne mangler rådgivning og beredskabsplaner på #MeToo-området

Vi har også sat en spørgeskemaundersøgelse i gang blandt nuværende og tidligere elever og ansatte, som Sex & Samfund står for, og som går fem årgange tilbage. Den skal give alle dem, der har været tilknyttet højskolen, en mulighed for at blive hørt. Men den skal også give os et vidensgrundlag, som ikke findes, og som jeg tvivler på, andre højskoler har på området. Vi har desuden en ekstern psykolog tilknyttet, som elever og ansatte kan kontakte.

Du har også været med til at udarbejde et code of conduct – hvad går det ud på?
Code of conduct er bare ét element i en større politik. Jeg har hørt flere højskoleledere sige: “Har du ikke et code of conduct, som jeg kan kopiere?” Men det er ikke bare en skriveøvelse. Det, jeg har gjort på filmhøjskolen, er at invitere elever og ansatte til at være med til at udarbejde kodekset. Jeg har spurgt: Hvad er det, I vil? Hvad er det for adfærdsregler, I godt vil have, vi arbejder videre med? Og hvilke regler vil I give videre til kommende generationer af højskoleelever?

Jeg har hørt flere højskoleledere sige: “Har du ikke et code of conduct, som jeg kan kopiere?” Men det er ikke bare en skriveøvelse.

Klaus Hansen

En lang række tidligere elever udtrykte i sidste måned kras kritik af bestyrelsen. Hvordan har du forholdt dig til den kritik?
Nu var det jo en henvendelse til bestyrelsen som kulmination på en række artikler i Ekko. Bestyrelsen har svaret, at den meget gerne vil i dialog med eleverne, og den har tilbudt dem et møde.

Har du og ledelsen mærket opbakning og tillid fra de nuværende elever?
Det er første gang, jeg er leder på en højskole. Men jeg kan konstatere, at der bliver nikket, når vi har haft stormøder om krænkelsespolitikker. Og der kommer elever til mig og vil snakke om de her ting.

Forventer du at se en fremgang i krænkelsessager på danske højskoler?
Højskoler er steder, hvor man er sammen 24/7 i en kortere eller længere periode. Derfor kan den tæthed, der er, udvikle sig til situationer, hvor der kan foregå krænkelser.

LÆS OGSÅ: En højskole er et seksuelt laboratorium

Hvad vil dit råd være til højskoleledere, som kommer ud for noget lignende?
Vær forberedt på, at det kan ske. Vi er alle forberedt på, hvad vi skal gøre, hvis der kommer brand. Det skal vi også være omkring krænkelser.