Af Mette Skov Hansen, journalist og kommunikationsmedarbejder i FFD
Den 28. februar var der borgermøde i Gram. Det var få dage efter, Rusland havde invaderet Ukraine, og i den sønderjyske by skulle det drøftes, hvordan man bedst kunne hjælpe de flygtninge, man forventede ville komme til området.
Carina Nilsson, der er forstander på Gram Højskole, skulle med til mødet. Det orienterede hun sine elever om under frokosten samme dag, og hun tilføjede, at de, der havde lyst, var velkomne til også at deltage.
”Jeg sagde, at jeg nok skulle fortælle dem om mødet dagen efter – for jeg troede ikke, de ville med. Men da jeg vandrede afsted efter aftensmaden, viste det sig, at de alle sammen gik med. Kun dem med køkkentjans blev tilbage,” siger Carina Nilsson.
LÆS OGSÅ: Hvad lærer Putin befolkningen i Rusland?
Gram blev dermed et af de første steder, hvor en højskole involverede sig i hjælpen til Ukraine. Men det er langt fra det eneste sted i Danmark.
Siden krigens udbrud har mange højskoler igangsat forskellige initiativer for at vise støtte og hjælpe ukrainere på flugt. Det er sket gennem alt fra indsamlinger og auktioner til lokale velkomstkomitéer og betalte højskoleophold for flygtninge.
Et ønske fra højskoleeleverne
Fra flere højskoler lyder det, at de mange hjælpetiltag er opstået ud fra et stærkt engagement hos eleverne.
LÆS OGSÅ: Ny indsamling skal give ukrainske og russiske unge ophold på danske højskoler
Da Carina Nilsson sammen med omkring 130 andre lokale sad med til borgermødet, som var arrangeret af direktøren for Gram Slot, Svend Brodersen, oplevede hun da også hurtigt elevernes vilje til at hjælpe.
Hun fortæller, hvordan eleverne tilbød at sætte de mange lokale initiativer i system. De hjalp også til med at indsamle ting til de flygtninge, der skulle komme, ligesom de stod klar med flag, da den første ukrainske mor med to børn ankom til byen.
”Det er eleverne, der hver gang har efterspurgt, om de ikke kunne gøre mere, og som har taget teten. Det har været fantastisk at opleve. Og arbejdet har gjort stort indtryk på dem. De føler, at de har gjort en vigtig forskel – måske ikke i det helt store billede, men i det nære og medmenneskelige møde,” siger Carina Nilsson og tilføjer, at højskolen i dag har ni ukrainske kvinder med børn boende på øverste etage.
Ukrainsk mor og søn hjulpet på Egmont
Samme dag, som borgermødet i Gram blev afholdt, ankom to ukrainske flygtninge til en anden jysk højskole.
Egmont Højskolen ved Odder modtog kort efter invasionen et opkald fra et par fra lokalområdet, som var kørt til den polske grænse med forsyninger.
Ved grænsen havde de mødt en mor med en søn på 19 år, som er hjerneskadet fra fødslen. Han var dårligt gående og svagt kommunikerende, og de polske grænsevagter syntes ikke, de kunne sende ham videre til en normal flygtningelejr.
Så nu ringede parret fra Odder for at høre, om højskolen kunne hjælpe, fortæller forstander Søren Møllgaard Kristensen.
”Vi kiggede på hinanden på kontoret og sagde ’ja, få dem med i bilen, og skynd jer herhen’. Vi tænkte ikke så meget over det. Det føltes bare som en håbløs situation, hvor det var dejligt, at vi kunne gøre noget,” siger han.
LÆS OGSÅ: De første flygtninge er kommet til højskolerne: Eleverne og aktiviteterne hjælper os til at "slå hjernen fra"
Den ukrainske mor Alla og hendes søn Kristian er i dag installeret i et af de feriehuse, som ligger på højskolens grund og ejes af Fonden Hou Søsportcenter, der også dækker udgifterne til boligen.
I højskoleloven står der, at højskoler ikke må tilbyde kost og logi, uden at der betales for det. Alla og Kristians kost og lommepenge er derfor dækket af donationer fra forældre og venner af højskolen, og skolen har også fået midler til at kunne tilbyde måltider til andre flygtninge i området.
Efter påske blev Kristian dagelev på højskolen, og der ankom yderligere fem ukrainere, hvoraf den ene er en dreng på 29-årig, som er hjerneskadet og sidder i kørestol.
Det er eleverne, der hver gang har efterspurgt, om de ikke kunne gøre mere, og som har taget teten. Det har været fantastisk at opleve.
Carina Nilsson, forstander på Gram Højskole
Egmont Højskolen har aftalt med kommunen at kunne tage imod flere nyankomne ukrainere, som afventer bolig, men ifølge forstander Søren Møllgaard Kristensen er det mest oplagt for højskolen at hjælpe, hvis der ankommer flygtninge med handicap.
”Vi har faciliteterne og kompetencerne til at kunne tage imod dem. Alla og Kristian kan næsten ikke forstå, at de har været så heldige at komme fra krigen til et sted, hvor unge mennesker og mennesker med handicap lever sammen. Alla har grædt meget – både over det forfærdelige, der er sket, og i taknemmelighed,” siger han.
Støttemiddag, 24-timers-løb og auktioner
Kort efter Ruslands invasion arrangerede Folkehøjskolernes Forening i Danmark et online informationsmøde. Her blev det drøftet, hvilke støttemuligheder højskolerne kan tilbyde, og flere skoler delte erfaringer fra de tiltag, de allerede havde sat i gang.
På Nordfyns Højskole, som har og har haft flere elever fra Ukraine, blev der i begyndelsen af marts afholdt et støttearrangement med ukrainsk-inspireret mad.
Efterfølgende fulgte andre højskoler trop.
Der er i de seneste par måneder blevet inviteret til kunstudstillinger, støttekoncerter, fællessang og filmvisninger – og på Gerlev Idrætshøjskole blev der i midten af april arrangeret et stort 24-timers-løb, hvor eleverne løb så mange kilometer som muligt for at samle ind til ukrainske familier på flugt. De tilbagelagde 8.200 km og indsamlede 205.000 kroner i alt.
LÆS OGSÅ: Kan højskolerne medvirke til demokrati og fred i verden?
På mange højskoler er der også blevet afholdt auktioner, hvor alverdens ting er blevet udloddet.
For 1.600 kroner købte en elev retten til at tage først til både frokost og aftensmad i en hel uge på Hadsten Højskole, og for godt 5.000 kroner farvede en forstander og to lærere fra Nordjyllands Idrætshøjskole deres hår blåt.
Derudover har elever og lærere budt på alt fra personlige digte og hjemmestrikkede bøllehatte til værelsesrengøring og klippekort til toast.
På Grundtvigs Højskole proklamerede en elev, at han ville være stille i en time for hver person, der bød 100 kroner.
Kringsatt af fiender ved ambassadenStille var eleven dog næppe, da Grundtvigs Højskole afholdt en fredelig demonstration uden for den russiske ambassade i København i marts. Her sang eleverne Nordahl Griegs Kringsatt af fiender
(Artiklen fortsætter under billedet)
Lige nu er elever fra højskolens fag ”Gør en forskel” ved at gøre to lejligheder i Hillerød indflytningsklar til ukrainske flygtninge. Det er kommunen, der har stillet lejlighederne til rådighed, og inventaret er indsamlet i lokalområdet, fortalte eleverne i et interview til Sjællandske Medier.
”Vi begyndte med at skrive i nogle af de store Facebook-grupper, at vi havde brug for ting, og så begyndte folk hurtigt at henvende sig. Vi har ikke brugt en krone på noget af det her. Folk er gode til at komme med ting, vi ikke selv havde tænkt over, vi havde brug for. Folk vil virkelig gerne hjælpe,” lød det fra højskoleeleven Josefine Årstoft.
Højskolerne er kendetegnet ved livslang læring, samtalen og samfundsansvar, og de skal derfor gribe de anledninger, der er, til at sørge for, at det dannelsesprojekt ikke kun er arvegods, men indgår i dialog med dets omverden.
Lars Skov Henriksen, professor ved Aalborg Universitet
På Idrætshøjskolen Aarhus har man indlogeret fire unge ukrainske kvinder. Kvinderne, som alle er i starten af 20’erne, er blevet registreret som elever og har fag med de andre unge.
De har alle følt sig godt taget imod, selvom det i starten var overvældende med de mange spørgsmål fra eleverne. Hvor de i begyndelsen brugte meget tid på at holde sig opdaterede om situationen i hjemlandet, er de nu begyndt at deltage mere i højskolens mange fag og aktiviteter, fortæller eleven Alisa Malysheva.
”Dét at være tæt på andre elever og have timer og aktiviteter hele dagen hjælper os til at ’slå hjernen fra’. Når man holder sig i gang, er dagligdagen lettere,” siger hun.
Oplagt dannelses- og læringsaspekt
I flere af de interviews, der den seneste tid er blevet lavet med højskoler i forbindelse med støtten til Ukraine, er forstandere og elever blevet spurgt, hvorfor de hjælper. I svarene lyder det ofte, at eleverne har behov for at føle, at de gør en forskel, og at det er en del af højskolernes dna at hjælpe andre.
På Oasehøjskolen, som har valgt at huse flygtninge i de første uger efter deres ankomst, siger forstander Jakob Swartz til Midtjyllands Avis, at det handler om ”at være et menneske, der er udrustet til at tage ansvar.”
Dette er også noget af det, Lars Skov Henriksen fremhæver, da Højskolebladet ringer ham op. Han er professor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet og har blandt andet forsket i civilsamfund og frivillighed.
”Højskolerne er kendetegnet ved livslang læring, samtalen og samfundsansvar, og de skal derfor gribe de anledninger, der er, til at sørge for, at det dannelsesprojekt ikke kun er arvegods, men indgår i dialog med dets omverden. Så hvis ikke højskolen tog krisen op og tog den alvorligt, ville den ikke være en institution på højde med sin samtid,” siger han og tilføjer, at det ikke kun handler om at skabe konkrete støtteinitiativer, men også om at gøre plads til en samtale om, hvad krisen betyder for vores kultur og sikkerhed.
”Kriser rykker os, og krigen i Ukraine giver anledning til mange politiske og sociale diskussioner om værdier og kultur. På den måde er der et dannelses- og læringsaspekt, som det er helt oplagt, at højskolerne inkorporerer i både undervisning, dagligdag og praksis.”
LÆS OGSÅ: Putins pædagogik
Lars Skov Henriksen vurderer, at højskolernes hjælp kan få stor betydning, og at højskolerne kan byde ind med noget særligt i forhold til andre dele af civilsamfundet.
”I modsætning til for eksempel idrætsforeninger kan højskoler tilbyde en mere kontinuerlig ramme med aktiviteter og undervisning. De kan blive et mødested og et udgangspunkt. Samtidig kan de være en indgang til det lokale foreningsliv. Uanset hvor meget deres indsatser gavner i det store billede, må man sige, at enhver hjælp er værdifuld,” siger han.