Fortalt til Nicolai Foldgast, journalist
Jeg mener, at demokratisk dannelse er højskolernes største opgave. Vi skal skabe et nysgerrigt miljø, hvor eleverne kan have svære og kritiske samtaler med hinanden – også med elever, de ikke nødvendigvis er enige med. Samtalerne kan for eksempel handle om aktuelle udfordringer i samfundet – klima, køn, uretfærdighed, intersektionalitet, sexisme, racisme eller økonomisk undertrykkelse.
Vi har alle forskellige udgangspunkter for at deltage i den demokratiske samtale, og vi kan ikke se os fri for magthierarkier og privilegier, som er til stede i alle rum – men vi skal være bevidste om dem.
LÆS OGSÅ Søs Marie Serup: ”Vi bliver ikke sunde demokrater af at spise på McDonalds hver aften”
Jeg ønsker at arbejde politisk inkluderende, medfølende og lyttende over for personer med minoritetsbaggrund. Jeg ønsker at skabe et rum, hvor der er plads til at træde forkert og lære af sine fejl. Vi er formet af vores kultur, og jeg går gerne undrende og undersøgende til værks for at forstå de dynamikker, der kommer til udtryk gennem privilegier og ulighed.
Min vej ind i højskolebevægelsen kom lidt af sig selv. Jeg har selv gået på Grundtvig Højskole, og under min uddannelse var jeg i praktik på Krogerup Højskole, så jeg har altid haft et tæt bånd til højskolebevægelsen.
Flere bekendte har joket med, at jeg skulle have været politiker. Jeg er bare ikke stor fan af partipolitik, fordi det ikke er radikalt nok. Jeg mener, at politik gennemsyrer alt, jeg gør. Politik er en form for hverdagsaktivisme for mig.
Jeg tror ikke, det ville være sjovt at arbejde på Christiansborg, fordi det er så fjernt fra borgerne. Jeg synes, det er sjovt at være højskolelærer, da jeg er en del af virkeligheden og kan være med til at rykke unge mennesker, både fagligt og personligt. Processen er mere i fokus, hvilket tiltaler mig.
Jeg har en drøm om, at højskolebevægelsen bliver mere divers. Eleverne er ofte en homogen gruppe, men det er nødvendigt med en mere mangfoldig sammensætning, der kan præge højskolebevægelsen og resten af samfundet.
Freja Borg Drabæk
At undervise under et folketingsvalg har ikke været en stor omvæltning. Mange af eleverne føler, at valget har været langt fra de emner, de finder vigtige – klima, magt, ulighed og fordeling af ressourcer. Her kan de godt føle, at politikerne er for langt væk fra virkeligheden og ikke tør lave store forandringer. Når det er sagt, har valgkampen selvfølgelig haft en betydning. Vi har blandt andet afholdt en række debatter med forskellige folketingskandidater, hvor det har været vigtigt at præsentere eleverne for en bred palet af politiske holdninger.
Den frie skoleform gør, at viden og undervisning kan skabes sammen og variere fra hold til hold – afhængig af deres behov, ønsker og hvem der er i rummet. Det er virkelig meningsfuldt at være sammen med unge mennesker og høre, hvor de står i verden. Jeg elsker at være højskolelærer, så det er jeg nok også fem år ude i fremtiden.
LÆS OGSÅ: Højskolerne huser anderledes, levende samtaler om politik
Jeg har en drøm om, at højskolebevægelsen bliver mere divers. Eleverne er ofte en homogen gruppe, men det er nødvendigt med en mere mangfoldig sammensætning, der kan præge højskolebevægelsen og resten af samfundet. Det er en stor opgave for højskolerne, da de skal være proaktive og opsøge disse “nye” elever. Derudover kan man fra politisk side overveje, om der skal gives tilskud til bestemte befolkningsgrupper, så de også får råd til at tage på højskole.
Vi skal have fokus på diversitet for at blive bevidste om mulige blinde vinkler og give plads til de stemmer, som ikke fylder meget i samfundet. Det er konfronterende og svært, men sådan er det at tage ansvar.