Af Mette Skov Hansen, journalist
Hvis der er noget, Søs Marie Serup ikke bryder sig om, er det kandidattests. Hun hader dem ”som pesten”, bemærker hun.
Desværre for den politiske kommentator og direktør i BY SERUP er den slags tests ikke så nemme at komme udenom i valgkampsperioder. Heller ikke op til dette folketingsvalg, hvor langt de fleste medier bød ind med deres eget lille værktøj, der med hjælp fra politiske udsagn og algoritmer fortalte vælgerne, hvilke kandidater de var mest enige med, og hvem der potentielt kunne få deres kryds i stemmeboksen.
”Kandidattesten er et forsøg på at gøre noget kompliceret meget mere enkelt, end det er. Det er et forsøg på at tygge maden for folk,” siger Søs Marie Serup.
LÆS OGSÅ: Højskolerne huser anderledes, levende samtaler om politik
Måske netop derfor er de mange tests også et godt billede på, hvad der ifølge Søs Marie Serup er galt med demokratiet og det politiske landskab i dagens Danmark: Vi orker ikke at gøre en ordentlig indsats.
”Vi er blevet dovne som vælgere. Vi sidder som fugleunger og forventer at blive fodret. Der er få af os, der ulejliger os med gå ud til et vælgermøde eller opsøge politik på andre måder. Folk var flittigere til at opsøge viden om konkrete politiske tiltag i gamle dage. Nu er alt blevet mere tilgængeligt, og politik er just a click away på internettet. Og så nøjes mange med det,” siger hun og tilføjer, at ønsket om den dybere forståelse dermed forsvinder.
”Vi har brug for en grundlæggende demokratisk dannelse, som gør, at vi forstår, at politik er krævende, besværligt, langsommeligt og konfliktfyldt – og at det er noget, vi skal kunne rumme at være i. Vi vælger for tit de nemme kalorier i politik. Vi bliver ikke sunde demokrater af at spise på McDonalds hver aften.”
Tegn på demokratisk mistrivsel
Søs Marie Serup har ikke overraskende haft travlt den seneste måneds tid. Som politisk kommentator og tidligere spindoktor og chefrådgiver for Venstre har hun været en eftertragtet analytiker, tv-gæst og oplægsholder, der har bidraget med vurderinger af valgkampens temaer, partiernes strategier og den politiske kultur i Danmark.
Det sidstnævnte er ofte oplagt at tage temperaturen på i forbindelse med en valgkamp, og hvis man gør det, vil man ifølge Søs Marie Serup ikke umiddelbart finde et dansk demokrati i topform.
”Noget af det kendetegnende ved dette valg har været opbrud: Op mod halvdelen af vælgerne har været i tvivl om, hvem de skulle stemme på, og mange har overvejet at skifte parti. Vi havde 14 partier under valgkampen, hvilket i sig selv er udtryk for opbrud og utilfredsfred,” siger hun.
Vi er nødt til at få genetableret en samtale om hver enkelt danskers rolle og ansvar. Og så skal vi huske, at vi kan ufatteligt meget, hvis vi går sammen.
Søs Marie Serup
Hvad opbruddet mere konkret skyldes, vil mange forskere ifølge Søs Marie Serup nok bruge den kommende tid på at dykke ned i. Hvis hun selv skal komme med nogle umiddelbare bud, vil det blandt andet være, at vi lever i en tid, hvor politik er blevet unødigt kompliceret.
”Det er blevet svært for folk at gennemskue de politiske løsninger, og hvordan ændringerne rammer dem. Da vores forældre var unge, kunne de selv gennemskue og udfylde deres årsopgørelse og skattebillet. I dag er mange af den slags processer blevet automatiseret for at gøre det så nemt for os som muligt – nu skal vi bare godkende den opgørelse, vi får tilsendt. Men det gør, at vi ikke forstår kompleksiteten under processerne,” siger hun.
Den manglende forståelse af sammenhængene gør det ifølge hende lettere for folk at føle sig uretfærdigt behandlet af systemet.
”I et meget komplekst samfund bliver det svært at se retfærdigheden. Og i den jord kan man meget nemt komme til at så en masse mistillid, skel og fordomme, som der ikke nødvendigvis er hold i, men som der er opbakning til forståelsen af. Jeg tror for eksempel, at de fleste danskere kan blive enige om, at der er forskel på land og by i Danmark, og at der også kan være problematiske forskelle. Men at der er tale om en stor kulturkamp mellem land og by, tror jeg, kun få vil mene. Alligevel har den debat fået unødigt meget opbakning under valget,” siger Søs Marie Serup og tilføjer, at politikerne ved denne valgkamp er blevet bedre til ikke at forurene debatten med for meget mudderkast og for mange manipulerende udsagn.
LÆS OGSÅ Lisbeth Trinskjær: Skal der kort eller langt lys på Danmark?
Hvis Søs Marie Serup skal samle op, har vi været igennem en valgkamp med tydelige tegn på demokratisk mistrivsel.
”Nu taler man jo om trivselskriser i alle mulige andre sammenhænge i dag, så man kan også sige, at vi er i en demokratisk trivselskrise. Vi er ikke på alarmniveau, men vi skal gøre os tanker om, hvordan vi kommer videre herfra.”
Vælgerne må selv på banen
Og hvordan kommer vi så videre? Spørger man Søs Marie Serup, skal vi udskifte nogle af de tomme politiske kalorier med nærende viden.
”Hvis vi ønsker et levende demokrati, må vi have en befolkning, som er kvalificerede til at tage oplyst stilling. Vi skal engagere os i politiske spørgsmål, følge med i, hvad der sker og søge viden om det, der rører sig, så vi ikke ender med bare at lytte til de hurtige automatreaktioner på sociale medier, som netop er skabt til at få os til at reagere med vrede og forargelse,” siger hun.
Ifølge Søs Marie Serup har vi danskere tit en tendens til at bebrejde andre for tingenes tilstand. Medierne er for konfliktsøgende, og politikerne er dumme at høre på. Og den politiske kommentator er da også enig i, at der påhviler de to grupper et ansvar. Politikerne skal blive bedre til at tage kloge beslutninger, stå på mål for deres handlinger og turde gå ind i lange komplicerede samtaler. Medierne skal rette deres fejl, lade være med at jagte konflikthistorierne og huske at dække de gode løsninger.
Vi har brug for en grundlæggende demokratisk dannelse, som gør, at vi forstår, at politik er krævende, besværligt, langsommeligt og konfliktfyldt – og at det er noget, vi skal kunne rumme at være i.
Søs Marie Serup
Selv skal Søs Marie Serup og andre politiske kommentatorer undgå at blive boksedommere, der udråber vindere og tabere, men i stedet forklare de politiske processer, siger hun.
”Men vælgerne skal også gøre noget. Vi skal alle tilbage i vores egen boks og lade være med at skyde skylden på andre. For vi kan ikke bare tvinge andre til at gøre noget andet. Vi kan i stedet ændre vores egen måde at gøre ting på,” siger hun.
Og det gælder ikke kun under et folketingsvalg.
”Vi er nødt til at få genetableret en samtale om hver enkelt danskers rolle og ansvar. Og så skal vi huske, at vi kan ufatteligt meget, hvis vi går sammen. Det har vi en stor, stolt tradition for i Danmark med blandt andet højskolebevægelsen og andelsbevægelsen. Vi ved godt, hvordan man gør, men vi er blevet for dovne. Eller hvis jeg skal være mere flink: Vi har haft for travlt. Men nu skal vi finde tiden til at prioritere den demokratiske dannelse.”
Den fantastiske ungdom
Søs Marie Serup betegner sig selv som højskolebarn, der voksede op på landet mellem Horsens og Vejle med en far, der var landmand, og en mor, der underviste på aftenskole og højskole. I dag sidder hun med i Højskolernes Demokratinetværk, som er et rådgivende udvalg, der bidrager med sparring til FFD’s forskellige mærkesager på demokratiområdet.
Ifølge Søs Marie Serup kan højskolerne gøre ufatteligt meget for at forbedre den politiske kultur i Danmark, fordi de netop giver plads til samtalen og nysgerrigheden – og opfordrer til deltagelse.
LÆS OGSÅ: Her er Højskoledanmarks største inspirationskilder
”Højskolerne gør alt det rigtige. Udfordringen er, at det ikke længere er alle danskere, der kommer på højskole. Mit indtryk er, at det lettere kan blive en lukket kreds i dag end tidligere. Så højskolerne skal arbejde med at åbne sig og være opsøgende. Det er ikke nogen nem øvelse, men jeg så gerne, at mange flere unge kom på højskole,” siger hun.
Generelt tror Søs Marie Serup på, at der er meget håb at hente i ungdommen i dag, når det kommer til at styrke demokratiet.
”Vi har en fantastisk ungdom, måske den bedste generation nogensinde. De har desværre ikke stor tillid til de kendte demokratiske institutioner, men de tror på, at de i stedet kan ændre verden gennem frivillige organisationer, ngo’er og aktivistfællesskaber. De er godt i gang med at booste den ur-demokratiske dannelse. Vi har en opgave i at flytte dem ind i de institutioner, som er bærende, når det kommer til den realpolitiske beslutningskraft. Det ville jo være ideelt, hvis de meldte sig ind i partier, men under alle omstændigheder er der noget at bygge på hos ungdommen, og her gør ungdomsorganisationer, skoler og gymnasier et godt arbejde,” siger hun.
Den dovne generation
Søs Marie Serup er mere bekymret for den store mellemgeneration, der sidder hjemme på sofaen og råber ad fjernsynet og skriver grimme ting på sociale medier.
”Min egen generation er en af dem, der skal hankes op i. Det er ikke fordi, den ikke anerkender vigtigheden af demokrati og den demokratiske samtale. Men den er doven og tilbagelænet, og det er også her, man finder internetkrigerne. Der er ikke meget at prale af. Desværre er det også en meget dominerende generation. Når jeg bliver 60 år, vil en fjerdedel af befolkningen være det samme eller ældre,” siger hun.
Du er en del af den generation, du ser som problemet, og du er samtidig en stemme, som den generation lytter til. Så hvad kan du selv gøre?
”Jeg gør meget ud af at være opsøgende over for dem, der finder politik meningsløst. Hvis folk for eksempel skriver til mig og spørger, hvorfor vi ikke talte om det eller det i et politisk program, så ringer jeg dem tit op for at høre, hvilke konkrete emner de savner. Alene det gør, at de føler, at der var en fra parnasset, der reagerede. Jeg tager mig tid til dem og prøver at være nysgerrig – især på dem, jeg ikke forstår.”
Som eksempel nævner Søs Marie Serup folketingsvalget i 2019, hvor Stram Kurs stillede op. Her valgte hun at opsøge nogle af dem, der havde skrevet under på vælger-
erklæringer for at gøre det stærkt indvandrerkritiske parti opstillingsberettiget.
”Jeg endte med at tale med 35 støtter af partiet, hvoraf langt de fleste var helt almindelige danskere, som havde ting, de virkelig var frustrerede over. For mig var det bedre at prøve at være nysgerrig i stedet for at dømme dem ude. Jeg tror, vi skal være bedre til at tænke sådan,” siger hun.
LÆS OGSÅ Geeti Amiri: ”Det er mig en gåde, at højskolerne ikke skaber flere møder på tværs af samfundsskel”
Et andet sted, hvor Søs Marie Serup forsøger at tage kampen, er på de sociale medier.
”Jeg bliver dagligt beskyldt for at være både rød og blå af rasende folk på sociale medier, og jeg får kommentarer, som de fleste ville råde mig til at ignorere. Men jeg er begyndt at lave opslag, hvor jeg viser, hvor absurd kritikken er og spørger ind til den. Jeg tror ikke på, at det går at ignorere dårlig adfærd. Vi må guide folk til at forstå, at man godt kan være i en konflikt og være uenig med nogen uden at konkludere, at det menneske er et dårligt menneske. Det er en kamp, jeg nægter at tabe,” siger hun og tilføjer, at man ikke nødvendigvis får overbevist dem, som siger noget hadefuldt.
”Men hvis man flytter nogle af dem, der læser med i tråden, er det også stort.”