Af Sofie Buch Hoyer
Hvilke fem tænkere inspirerer dig allermest i dit højskolevirke?
Det spørgsmål stillede Højskolebladet alle forstandere, vicestandere og højskolelærere i sensommeren, og svarene levnede ingen tvivl: Grundtvig indtager en suveræn førsteplads som den mest indflydelsesrige person i bevægelsen, mens K.E. Løgstrup og Søren Kierkegaard følger efter.
Selv om Højskolebladets rundspørge, der bygger på svar fra 72 højskolefolk, ingenlunde er videnskabeligt funderet, finder flere kilder med kendskab til højskolemiljøet undersøgelsen interessant.
”Listen fortæller, at højskoledanmark har et fælles værdigrundlag. Det behøvede den jo ikke at have i helt så udpræget grad,” siger Ingrid Ank, som er teolog og leder af Grundtvig-Akademiet.
LÆS OGSÅ: "Det er så min mor – hun cosplayer Grundtvig"
Også Jes Fabricius Møller, der er historiker og lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet, finder top 10-listen spændende.
”Den rummer otte danskere og to udlændinge, otte døde og to nulevende personer, otte mænd og to kvinder samt seks teologer, en psykolog, en filosof, en digter og en tømrer. Det siger noget om, hvor højskolebevægelsens livstydning kommer fra,” siger han.
Kritik af tidsånden
I 2009 gennemførte Højskolebladet en lignende rundspørge blandt landets højskoleforstandere, hvoraf knap halvdelen medvirkede.
Mange af de samme navne var at finde på inspirationslisten dengang, men Ingrid Ank og Jes Fabricius Møller hæfter sig ved, at psykologiprofessor Svend Brinkmann (nummer 4 på listen) og ph.d. og højskolelærer Christian Hjortkjær (nummer 8) er kommet ind på listen. Begge repræsenterer en kritik af tidsånden.
LÆS OGSÅ: Ungdommen nu til dags
”De protesterer dybest set mod den opfattelse, at livet skal være en karriere – at eksistensen udtømmes i den konkurrence, der går ud på at blive den bedste udgave af sig selv. De mener ikke, at undervisning og indlæring kun har værdi, hvis den kan nyttiggøres til andre formål. De hylder nysgerrigheden og videbegæret for nysgerrighedens og videbegærets skyld,” forklarer Jes Fabricius Møller.
Sammenlagt rimer det vældig godt med en kerneværdi i højskolen, mener han.
”På højskole er undervisning netop kendetegnet ved, at den finder sted som et møde mellem lærere, der gerne vil lære fra sig, og elever, der gerne vil lære med en fælles hverdag som ramme, uden at det skal være retfærdiggjort af udefrakommende politiske, økonomiske eller andre hensyn.”
På forskellig vis repræsenterer samtlige ti navne et modsvar, der siger, at mennesket ikke bare er forudsigelighed eller instrument for noget andet, men ’et guddommeligt eksperiment af støv og ånd’
Ingrid Ank, leder af Grundtvig-Akademiet
Ingrid Ank ser listen af indflydelsesrige tænkere i højskolebevægelsen som et nærmest forudsigeligt, men også nødvendigt modsvar til tidsånden.
”Forudsigelighed, gennemskuelighed og instrumentalisering af menneskelivet dominerer både samfundet og markedet – ikke mindst inden for teknologien og i vores uddannelsessystem. Og kombinationen af teknologi og marked er ret beset i gang med at afskaffe individet eller afskaffe ’mennesket som mirakel’, som Hannah Arendt (nummer 6 på listen) ville sige det,” lyder det fra Ingrid Ank.
”På forskellig vis repræsenterer samtlige ti navne et modsvar, der siger, at mennesket ikke bare er forudsigelighed eller instrument for noget andet, men ’et guddommeligt eksperiment af støv og ånd’ – som Grundtvig ville sige det.”
Efterdønningerne af Grundtvig
Ingrid Ank finder det ”glimrende”, at den gamle digterpræst, som døde for præcis 150 år siden i dette efterår, indtager tronen som den mest indflydelsesrige inspirationskilde af dem alle – ligesom han gjorde på listen i 2009.
”Selvfølgelig vil jeg sige sådan, kunne man indvende. Men jeg mener faktisk, at der er akut brug for Grundtvig. Europa er i krig, og vores frihedsprincipper må forsvares. Og ikke kun med bomber. Siden 11. september 2001 har det været muligt at argumentere politisk for kontrol og overvågning med henvisning til vores tryghed, nærmest uden at skulle begrunde, hvorfor man samtidig indskrænkede vores frihed. Men nu har vi forhåbentlig fået øje på, at fællesskab og frihed skal gå hånd i hånd. Takket være Grundtvig,” siger Ingrid Ank.
LÆS OGSÅ: "Vi er forbundet til Grundtvig lige nu"
I den forbindelse kunne det være sjovt at undersøge, hvor mange højskolefolk der har læst en decideret Grundtvig-tekst, pointerer Kristian Kirk, der til daglig er lærer på Hadsten Højskole, og som er kandidat i anvendt filosofi fra Aalborg Universitet.
”Vi er på en eller anden måde alle sammen flettet ind i Grundtvig, fordi højskolerne i høj grad er opstået på grund af de tanker, han har gjort sig. Og fordi vi arbejder på nogle konkrete fysiske steder, hvor hans idéer gør sig gældende. Men det er nok mere efterdønningerne af hans tanker, vi er berørte af, vil jeg tro. Mere end det er, at vi alle sammen sidder med næsen nede i de tusindvis af tekster, han har skrevet,” siger han.
Det hele skæres af ved halsen
Ifølge Kristian Kirk ligger der et paradoks i, at Christen Kold ikke er repræsenteret på top 10-listen.
”Han var jo i højere grad højskolens praktiker. Hvis man skulle kritisere listen for noget, skulle det være, at den fastholder teorien mere, end den går ned i praksis. Den intellektualiserer virket som højskolemenneske. Jeg har arbejdet som højskolelærer i syv år, og jeg synes ikke, det er tankegods, vi mangler i højskolebevægelsen. Dér hvor man bliver udfordret er, når man skal omsætte viden til praksis. Det kræver mere af en at holde en praksis i hævd,” siger Kristian Kirk.
Inden han blev højskolelærer og filosof, var Kristian Kirk professionel fodboldspiller. Adspurgt til hvor sportsstjernerne er henne på top 10-listen, siger han:
”God pointe. For det er jo hovedet, meget dannelse i dag handler om – det er hele tiden hovedet, vi skal bevæge, når vi skal flytte os og udvide vores horisont som mennesker. Det er, som om vi skærer det hele af ved halsen og siger, at alt det, der er under halsen, er lige meget. Derfor kunne man godt have tænkt Kasper Hjulmand, Ove Korsgaard eller den franske kropsfilosof Merleau-Ponty ind i top 10-listen.”
Hvis man skulle kritisere listen for noget, skulle det være, at den fastholder teorien mere, end den går ned i praksis. Den intellektualiserer virket som højskolemenneske.
Kristian Kirk, højskolelærer
Ingrid Ank fra Grundtvig-Akademiet efterspørger også en større bredde på listen, selv om hun er med på, at de ti navne ikke er et udtryk for, at det er de eneste, der står på ”højskolens bibliotek”.
”Jeg savner ’naturen’ eller tænkere, der forholder sig til mennesket som del af en natur. Her er selvfølgelig Løgstrup med, men det kunne også være hans arvtager, den nyligt afdøde teolog Ole Jensen, der – dengang man endnu grinede af det – protesterede mod menneskets aggressive udbytning af ressourcerne, blandt andet med udgivelsen I vækstens vold. I virkeligheden mangler vi i dag en ny Ole Jensen, der tænker eksistensen sammen med skaberværket,” siger Ingrid Ank.
Det personlige møde
Ifølge historiker Jes Fabricius Møller kunne en journalist som Connie Hedegaard, en aktivist som Greta Thunberg eller forfattere som Martin A. Hansen eller Dostojevski også have kandideret til top 10-listen over højskoledanmarks største inspirationskilder. Den tidligere Askov-forstander Knud Hansen er også et godt bud, mener Kristian Kirk.
”I min ansøgning som højskolelærer nævnte jeg hans bog Om at have mod til at leve. Den har i hvert fald vist mig, at dét at være lærer er et utrolig ærefuldt erhverv, og at der er ekstremt meget mening i højskolebevægelsen og de ting, vi gør,” siger han.
LÆS OGSÅ: ”Kan det virkelig passe, at undergangsfortællingen er den eneste vej frem?”
For øvrigt skal man lade være med at tage top 10-listen alt for alvorligt, mener både Jes Fabricius Møller, Ingrid Ank og Kristian Kirk.
”Sådan en liste vil altid være misvisende, fordi de allermest indflydelsesrige mennesker typisk vil have et så begrænset virkefelt, idet de gør deres indflydelse gældende i det personlige møde. De to højskolefolk, der har sat det allerstærkeste præg på mig, er de to forstandere, jeg havde, da jeg selv var højskolelærer. Torben Jørgensen (1950-2016) og Erling Christiansen (f. 1945) er ikke så kendte i offentligheden, men er så meget desto mere værdsat af dem, der har mødt dem,” siger Jes Fabricius Møller og tilføjer:
”For to år siden skrev højskolelærer Louise Krage et virkelig godt indlæg i Højskolebladet om nødvendigheden af at lægge sine kræfter på hjemmebanen. Det har Torben og Erling gjort sammen med utallige andre, der har haft deres gerning i højskolen.”
Sådan en liste vil altid være misvisende, fordi de allermest indflydelsesrige mennesker typisk vil have et så begrænset virkefelt, idet de gør deres indflydelse gældende i det personlige møde.
Jes Fabricius Møller, historiker
Apropos: Da denne rundspørge blev lagt ud i højskolelærernes interne Facebook-gruppe, kommenterede Louise Krage, der til daglig underviser på Grundtvigs Højskole, følgende:
”Jeg synes, det er en lettere arrogant præmis at tænke, at alle højskolelærere har store tænkere som inspirationskilder i deres arbejde. Mange af os arbejder med idræt, kunst, håndværksfag, hvor den intellektuelle tilgang til dét at undervise ikke er det centrale. Jeg har været højskolelærer i 17 år, og det er ikke store tænkere, der former og inspirerer mig, men højskolekolleger, fagfæller osv.”
Hvilke navne står så på hendes egen ”top 5” over inspirationskilder, spørger Højskolebladet.
”Jeg klikkede ind på rundspørgen, men jeg kunne simpelthen ikke komme i tanke om, hvilke navne jeg skulle skrive på. Min primære inspirationskilde er mine elever, når de lukker mig ind i deres liv og deres tanker. Jeg lærer nyt af dem hele tiden. Dernæst bliver jeg inspireret af højskolekolleger. Mine nære kolleger på min egen skole, men også de kolleger, jeg møder i højskoleverdenen. Christian Hjortkjær og Mette Øyås har begge inspireret mig meget – men også mange andre,” siger Louise Krage.
LÆS OGSÅ Lærer: "Jeg mener en masse. Men jeg vil bruge mine kræfter på højskolen"
”Jeg elsker også at blive inspireret på kurser og konferencer. Små dryp af idéer, jeg samler op og udvikler videre på, så de passer ind i mit – og vores – højskolevirke på Grundtvigs Højskole. Og så er der jo bare et hav af inspiration i at læse, lytte, samtale – at holde øjne og ører åbne og suge til sig hele tiden. Og så – en gang i mellem – tager jeg orlov for at lade op, tænke nyt og komme frisk tilbage. Så jeg bliver inspireret hele tiden.”