Af Gunnar Olesen, cand.scient.pol.
Unge borgerlige har stiftet den – indtil videre bygningsløse – Rahbeks Højskole ”i taknemmelighed over, og for at give noget tilbage til, et godt dansk samfund i Europa.”
Konservative og liberale ungdomspolitikere og debattører ønsker at genoplive gode, gamle dyder med folkeoplysning – og bidrage til at gøre moderne borgerlighed mindre pengefikseret. Dele af retorikken kan minde om synet på åndløse forbrugersamfund hos 1960'ernes ungdomsoprør.
Man lejede sig ind til ugesommerkurset "Menneske og Borger" hos Grundtvigs Højskole beliggende i Hillerød, tæt ved nationalhistorisk galleri på Frederiksborg Slot. En rød tråd var rehabilitering af nationale fortællinger forbundet med demokrati, folk og folkelighed. Flag og højskolesangbog blev brugt flittigt af en forsamling med ligelig repræsentation af unge/yngre og de ældre, som ellers fylder mest på korte højskolekurser.
LÆS OGSÅ Christian Egander Skov: ”Højskolevenstre kommer ikke til at rejse sig fra graven”
Hillerød var praktisk for et stort flertal af kursister fra hovedstadsområdet. Fra forbilledet – guldalderparret Rahbeks kultur- og debatsalon i Bakkehuset på Frederiksberg – er der ikke langt til Frederiksborg. Nok havde Rahbek’erne ikke noget med højskole at gøre, men Grundtvig kom der da, mente stifterne.
I hans ånd er der frihed for både Loke og Thor på Rahbeks Højskole. Især hvis de er konservative, liberale – eller radikale. Moderne glad kristendom omfavnes, socialdemokrater og woke-folk tales der respektfuldt om. Stadig ikke salon-rene ”populister” holdes dog ud i strakt arm.
Et tætpakket program indeholdt bl.a. flere historiske indlæg, der gerne sluttede i 1989. Hvor de måske hellere skulle være startet for at forholde sig relevant til folkelighedens aktuelle natur og udfordringer.
Kursets åbning faldt sammen med et stort øjeblik for nutidig folkelig samhørighed, da den i Glyngøre bosiddende – og så vidt vides dér skattebetalende – Jonas Vingegaard for anden gang i træk vandt Tour de France og skabte smitsom gul feber.
Men hvor et fint foredrag af it-kritikeren Imran Rashid problematiserede ensom skærm-individualisme frem for fysisk fællesskab, har landets største højskole intet tv-rum, da man tager det for givet, at kursister klarer sig på egne skærme.
Højskolers tv-rum fungerer ellers som slyngelstue og samlingspunkt, når noget er på færde. Så kurset om nation og folkelighed forbigik begivenheden i tavshed.
LÆS OGSÅ Sørine Gotfredsen: ”Der mangler helt oplagt noget højskolementalitet i det politiske system”
En vis fjernhed fra eksisterende folkelighed blev illustreret ved begrænset tid til indlæg om dens aktuelle udfordringer forbundet med digitalisering/kunstig intelligens/falske nyheder samt migration og folkeblanding. Det sidste med forfatterne Birgithe Kosevic og Haidar Ansari, begge indvandrere.
Kosevic har en foruroligende argumentation om, at flere folk – parallelsamfund med forskellige værdier og loyaliteter – allerede har store og voksende omkostninger. Ansari var som Yahya Hassan en ung gangster, der nu mener, at et ungdomsår i fængsel var gavnligt for, at han fik øjnene op for eget ansvar.
Med al respekt for et velment forsøg på at genoplive traditionen fra guldalderens Bakkehus kan Rahbeks Højskole måske med fordel lade sig inspirere af den mere græsrodsagtige Christen Kold i sit forsøg på at nå ud til et folk, der begejstres af Tour de France og bekymres over digitalisering og al dens væsen samt over muslimsk indvandring.