Af Højskoleudvalget i Frie Skolers Lærerforening – Inge Johnsen, Kristoffer Brun Gram, Malthe Ibsen Sørensen og Sigrid Lauenborg Dahl
Til FFD’s årsmøde blev der vedtaget en anbefaling om, at skolerne skal have en lønpolitik og anvende kvalifikations- og funktionstillæg, som kendes fra ny løn.
Det er glædeligt, at FFD går ind i lønspørgsmålet, og anbefalingerne skal ses i lyset af et større fokus på det bæredygtige arbejdsliv for højskolelærerne, som selvfølgelig ligger FFD på sinde.
Højskolelærerne er blandt de lavestlønnede undervisere i Danmark, og sidst der skete noget på lønområdet var i 2016, hvor Folketinget vedtog en lønstigning for højskolelærerne.
Ambitionen var, at vi lønmæssigt skulle befinde os mellem efterskolelærerne og gymnasielærerne. Lønstigningen kom sammen med en frisættelse af undervisningstimetallet, hvilket resulterede i FFD’s charter.
Nu er det brugen af lokale løntillæg, som FFD vil have forstanderne med på.
Det er både glædeligt, men også lidt tragisk, at FFD er nødt til at opfordre så insisterende for at få forstanderne til at gøre brug af ny løn, som har været kutyme på det offentlige område siden 2004.
LÆS OGSÅ: Højskolelærerne er halvvejs i mål med en overenskomst
Ifølge FFD’s egen lønundersøgelse fra 2021 er det kun 8% af højskolelærerne, der får et kvalifikationstillæg, mens 9% får et funktionstillæg. Man må derfor konkludere, at der er et vældigt lønefterslæb på højskolerne, hvor langt de fleste højskolelærere ikke får ekstra i lønningsposen ud over basislønnen og det obligatoriske kostskoletillæg.
Derfor er det godt, at FFD forsøger at få indført brugen af ny løn, og det er positivt, at anbefalingerne blev vedtaget på årsmødet. For højskolelærernes lønninger minder om efterskolelærernes, selvom ambitionen var, at vi skulle placeres mellem efterskolelærerne og gymnasielærerne. Så det er nødvendigt, at der kommer gang i ny løn, hvis højskolelærernes lønninger skal løftes.
Desværre er FFD’s anbefalinger til lønpolitik kun den halve løsning. For det første er der det åbenlyse problem, at de er frivillige. Dermed er det kun de lærere, der er ansat på skoler, hvor forstanderen er positivt stemt over for brugen af ny løn, som får lønløftet at mærke.
Højskolelærernes største udfordring er, at vi er organiseret i flere fagforeninger som følge af vores forskellige uddannelsesbaggrunde.
Højskoleudvalget i FSL
For det andet er de bud på lønpolitik og brug af tillæg, som FFD lægger frem, noget pauvre. Anbefalingen er, at 4% af lønsummen sættes af til lokal løndannelse.
Ifølge loenoverblik.dk er tallet for den lokale løndannelse 7,3% på efterskolerne, mens Efterskoleforeningens egen lønanalyse fra 2022 viser 8%. På mange efterskoler bruges der endda højere procentsatser for at tiltrække kvalificerede lærere.
Hvad værre er, så anbefales det i FFD’s eksempel på en lønaftale, at de lokale løntillæg gives i nutidskroner og ikke reguleres, hvilket betyder, at de mister værdi år for år.
Den brug af tillæg, som FFD lægger op til, er selvfølgelig bedre end ingenting, og FFD skal som forening have cadeau for at blande sig i lønspørgsmålet.
Vi ved, at der er grænser for, hvad FFD som skoleforening kan mene og gøre på dette område. Derfor er vores budskab, at hvis lønnen skal løftes for alle højskolelærere, så er der brug for mere og andet end anbefalinger til lønpolitik fra FFD.
Vi skal i stedet have reelle lønforhandlinger, som det foregår i overenskomstregi. Og her er en fælles fagforening vejen frem.
LÆS OGSÅ: Johnnie Bøtker Laursen takker af efter 40 år som højskolelærer: "Der er stadig noget at kæmpe for"
Højskolelærernes største udfordring er, at vi er organiseret i flere fagforeninger som følge af vores forskellige uddannelsesbaggrunde. Vi er nødt til at samle os, så vi kan få forhandlingsretten, og vi mener, at vi må samle os om selve højskolelærergerningen, da det er praktikken, der forener os, frem for vores baggrunde.
Derfor er Frie Skolers Lærerforening det oplagte valg, da fællesnævneren er lærergerningen, og vi er samtidig i forening med de andre lærere, der har en praksis, der minder mest om vores – efterskolelærernes.
Det er derfor vigtigt, at vi i disse afgørende år organiserer os i FSL, så vi kan opnå forhandlingsret og tegne overenskomst. Så vil højskolelærernes lønninger være med i overenskomstforhandlingerne frem for at være bestemt ved lov, og det vil give et kontinuerligt fokus på løn ude på skolerne.
Der er et vældigt lønefterslæb på højskolerne, hvor langt de fleste højskolelærere ikke får ekstra i lønningsposen
Højskoleudvalget i FSL
Med en overenskomst følger også retten til at vælge en tillidsrepræsentant på hver skole. Tillidsrepræsentanten bliver uddannet i overenskomsten og de øvrige regler, der gælder på højskoleområdet.
Det er en gevinst for lærerne og skolen, at der er en uddannet person i medarbejdergruppen, der sammen med ledelsen kan drøfte, hvordan man laver god højskole.
Tillidsrepræsentanten er også vigtig, når det kommer til lønnen, fordi personen sammen med skolens ledelse aftaler, hvordan tillæggene skal gives.
Et lønløft er dog ikke den eneste gevinst ved en overenskomst, da man kan indgå lokalaftaler, hvor man aftaler vilkår, der gælder for den konkrete skole. Det kan fx være afvigelser fra 11-timersreglen, der netop har været diskuteret.
Derfor mener vi, at det kun er med en overenskomst og uddannede tillidsrepræsentanter, at vi undgår at sakke yderligere bagud på lønområdet, og at alle højskolelærere får højere løn.