3. pladsen i Højskolebladets kronikkonkurrence: Det kan være ensomt at stå alene med sin seksualitet

Publiceret 27-06-2023

KRONIK Højskolebladet udskrev i marts en kronikkonkurrence målrettet højskoleelever. Det fik knap 30 unge til at give deres bud på, hvad de mener er samfundets mest oversete problem, og hvordan de gerne ser, at vi løser det. Højskolebladet bringer her 3. pladsen skrevet af højskoleeleven Mads Knudsen.

Af Mads Knudsen, elev på Silkeborg Højskole

Det kan være svært at stå ved sin seksualitet, hvis den afviger meget for normen. Hvorfor skal det egentlig være sådan? Hvad får vi ud af ikke at snakke åbent om, at man godt kan lide at blive domineret, afgive kontrollen til et andet menneske – og blive udsat for noget, som nogen vil kalde let tortur?

Hvad hvis det medfører stigmatisering og diskrimination?

Selvom vi aldrig har været mere åbne omkring vores sexliv, lyster og fantasier, er der stadigvæk emner, som er enormt tabubelagte.

Måske fordi folk har svært ved at forstå, hvorfor man tænder på smerte, ydmygelse og kontrol. Måske fordi nogle finder det farligt og ekstremt, dét man gør ved hinanden – eller måske fordi nogle føler sig frastødt af en seksualitet, som ligger så langt væk fra deres egen.

Uanset årsagen har vi alle et ansvar for at være mere åbne og tolerante over for mennesker, som tænder på BDSM (Bondage, Dominans, Sadisme og Masochisme). For man vælger ikke selv sin seksualitet, eller hvad man tænder på.

Man vælger kun, hvordan man ønsker at forholde sig til den. Så hvorfor ikke prøve at stå ved sig selv og sine lyster?

Det kan være ensomt at stå alene med sin seksualitet – ikke at have nogen at snakke om sine tanker, lyster og fantasier.

Det kan være enormt farligt at eksperimentere med nogle former for BDSM uden det nødvendige kendskab. Hvem har ikke hørt om dødsulykker, hvor nogen er blev kvalt, fordi man ikke vidste, hvad man gjorde, eller gjorde det alene.

Jeg har selv været aktiv i BDSM-miljøet i en årrække, og en af de første ting, som man bliver præsenteret for i en klub, er diskretionsreglerne. Hvad der sker i klubben – det bliver i klubben.

Men er det fair, at man er nødt til at holde ikke bare en seksualitet, men en livsstil hemmelig for omverdenen for at kunne fungere i det offentlige rum og blandt ens nærmeste?

LÆS OGSÅ: 2. pladsen i Højskolebladets kronikkonkurrence: Vi er tydeligvis ikke bange nok for AI – måske fordi den er en kvinde

Tænk på, hvis fodbold var en kæmpe del af dit liv. Det, du elskede allermest, og som du brugte størstedelen af din fritid på, både hverdagsaftener og hver weekend. Men du havde kun dine venner gennem fodbolden at dele det med, for din øvrige omgangskreds ville blive forarget og se ned på din livsstil, hvis de vidste, hvad den gik ud på.

Sådan er det for mange af dem, der dyrker BDSM. Det er ikke noget, man føler, man kan dele med familie og venner, selv om det fylder næsten alt for en.   

Folk har dyrket BDSM i århundreder, og selvom Danmark på mange områder er et foregangsland på seksualområdet, var det fx først i 1995, at man i Danmark – som det første EU-land – fjernede sadomasochisme som diagnosebetegnelse. Først i 2006 blev det muligt i straffeloven at give gensidigt samtykke til BDSM, dog uden alvorlige skader.

De yngre generationer er mindre bange

Det er ikke ualmindeligt for personer i Danmark at opleve problemer, fordi de er nødt til at holde deres BDSM-liv hemmeligt for deres omgangskreds. At skjule en vigtig del af ens identitet og seksualitet kan føre til følelsesmæssig stress, isolation og angst, og det kan være en byrde at leve i konstant frygt for at blive opdaget.

Følelsen af, at man kan blive diskrimineret eller stigmatiseret af samfundet, hvis man afslører sine BDSM-præferencer, kan føre til yderligere problemer som lavt selvværd og depression.

Det er almindeligt kendt, at skam og frygt for stigmatisering kan have negative konsekvenser for mental sundhed og trivsel. 

Det er vigtigt at understrege, at det er en personlig beslutning at vælge at dele ens BDSM-præferencer med andre. Men hvis man føler, at dét at holde det hemmeligt er en byrde, er det rigtigt vigtigt, at man har nogen at dele det med.  

Man vælger ikke selv sin seksualitet, eller hvad man tænder på. Man vælger kun, hvordan man ønsker at forholde sig til den

Mads Knudsen

Der er heldigvis rigtig mange eksempler på personer og organisationer, der arbejder for at bekæmpe stigmatisering og diskrimination inden for BDSM-fællesskabet, og det er vigtigt at fortsætte med at øge bevidstheden og fremme accept og inklusion for alle seksuelle præferencer.

Foreningen BDSM Danmark arbejder for at øge forståelsen og accepten af BDSM-praksis i Danmark. Foreningen arrangerer workshops, fester og andre arrangementer, hvor medlemmer kan mødes og dele deres erfaringer.

Sexolog Sara Skaarup har skrevet artikler og holdt foredrag om BDSM og stigmatisering i Danmark. Hun argumenterer for, at BDSM-praksis kan være en sund og positiv del af seksualiteten, og at det er vigtigt at bekæmpe stigmatisering og diskrimination.

Forskere som Christian Groes og Stine Willum Adrian har undersøgt BDSM-fællesskabet i Danmark og fundet ud af, at mange personer i BDSM-fællesskabet oplever stigmatisering og diskrimination fra det brede samfund. De argumenterer for, at det er vigtigt at fremme større accept og forståelse af BDSM-praksis i samfundet.

Så hvordan får vi i større grad aftabuiseret BDSM og lysten til at dominere eller blive domineret af andre?

LÆS OGSÅ: Vinderen af Højskolebladets kronikkonkurrence: Hvornår får vi sikkerhedsseler i vores digitale trafik?

Jeg tror, at de yngre generationer generelt er meget mindre bange, fordomsfulde og dømmende over for mennesker og livsstile, som er fremmede for dem selv, end min og mine forældres generationer er.

Unge forstår i højere grad at møde verden med nysgerrighed, tolerance og lyst til at dykke ned i andres kultur og levevis. Derudover eksperimenterer unge også i høj grad selv med deres sexliv, og de har generelt en større forståelse for forskellige måder af dyrke deres seksualitet på.

Selvfølgelig er oplysning vigtigt, og man skal bestemt ikke underkende ildsjæle som Sara Skaarup, Christian Groes og Stine Willum Adrian – og de mange andre, som daglig hjælper med at nedbryde tabuet omkring BDSM og seksualitet i det hele taget.

Det største ansvar ligger hos os selv. For de unge kan være nok så imødekommende, og vi kan informere nok så meget om, at BDSM kan være en sund del af en seksualitet, ligesom vi kan fortælle om de skadevirkninger, som stigmatisering og diskrimination kan have, hvis en majoritet af befolkningen kigger skævt til ens seksuelle præferencer.

Min drøm er, at det kan blive lige så naturligt at fortælle sin omgangskreds om, at man går til BDSM, som at man går til fodbold – selvfølgelig uden at det bliver påtrængende.

Blå bog

Mads Knudsen

Født i 1991. 
Bor i Viborg og er uddannet lager- og logistikoperatør. Har siden 2016 arbejdet ved Forsvarets Supply Chain Division, Forsyningscenter Karup.
Lever med cerebral parese.