Af Jesper Himmelstrup, journalist
I efteråret 2022 blev der foretaget en skemaændring på Engelsholm Højskole. Aftenvagterne, der hidtil havde sluttet kl. 21.00, blev nu ændret til at slutte kl. 22.00. Og da morgensamlingen på Engelsholm dagen efter startede kl. 08.30, ville en lærer på aftenvagt kun kunne nå ti og en halv times hvile og ikke elleve timer, som det er lovbestemt i Arbejdsmiljøloven.
Lærerkollegiet på Engelsholm blev derfor enige om at rette henvendelse til Frie Skolers Lærerforening for at få afklaret, hvad der var op og ned i sagen.
Fagforeningen kontaktede derefter FFD, der kontaktede Arbejdstilsynet. Og selv om forståelsen i højskolekredse hidtil havde været, at højskolerne på samme måde som efterskolerne kan være undtaget reglerne, var konklusionen fra Arbejdstilsynet klar:
Da der på højskoleområdet ikke foreligger en central overenskomst – og så længe en lønmodtagerorganisation ikke har sagt god for det – kan højskolerne ikke under nogen omstændigheder dispensere for 11-timers-reglen i hviletidsbestemmelserne. Heller ikke selv om lærerne eller forstanderne måtte ønske det lokalt. Det betyder, at 11-timers-reglen i alle tilfælde skal overholdes, og at det er skoleledelsens ansvar, at det sker.
LÆS OGSÅ: Hviletiden er til debat, men der er regler, som skal overholdes
På den baggrund sendte FFD i slutningen af januar et brev ud til alle højskoler:
”Som vi orienterede alle højskoler om i december, er der pt. ingen muligheder for at kunne fravige hviletidsbestemmelserne, medmindre der var lavet aftale herom med en lønmodtagerorganisation. Derfor skal bl.a. 11-timers reglen overholdes i alle skolers planlægning. Arbejdstilsynet svarer, at de ikke ser det som en mulighed for vores område at komme ind under de nuværende muligheder for undtagelser,” skrev foreningen.
Det satte i den grad gang i debatten om lærernes arbejds- og hviletid – ikke mindst i Facebook-gruppen ”Netværk for højskolelærere” – og drøftelserne bredte sig sidenhen til en lang række lærerværelser landet over.
Højskolebladet har på den baggrund spurgt et par garvede højskolelærere, hvordan 11-timers-reglen påvirker deres arbejde, og hvad deres principielle holdning er til bestemmelsen.
Fri vs. rigid
Louise Krage underviser i radio på Grundtvigs Højskole i Hillerød. Her slutter aftenvagten kl. 21.30, mens morgensamlingen dagen efter starter kl. 08.40. Selv om 11-timers-reglen her bliver overholdt, forudser hun en masse udfordringer i sit højskolejob i den kommende tid, hvis reglen i alle tilfælde skal overholdes.
”Sådan som virkeligheden er lige nu i mit arbejdsliv, har jeg sommerkurser, studieture, temauger osv., som aldrig ville kunne lade sig gøre, hvis vi skulle følge reglerne til punkt og prikke,” siger Louise Krage, der har været højskolelærer i mere end 17 år.
Hun anerkender, at højskolerne er nødt til at indordne sig dansk lovgivning, men hun er samtidig nervøs for, om ”den frihed, der er i højskoleverdenen, bliver udfordret, hvis reglerne bliver meget rigide.”
”Som højskolelærer elsker jeg den frihed, der er i vores måde at arbejde på. Jeg kender flere efterskolelærere, der har en noget mere rigid måde at tælle timer på, som jeg i hvert fald ikke har gjort. Der har jeg lidt en nervøsitet over at skulle gå den vej – samtidig med at jeg er klar over, at vi også er nødt til at være solidariske som bevægelse, fordi der er så stor forskel på, hvordan de forskellige skoler arbejder,” siger hun.
Højskolen er en konstruktion, der hviler på forestillingen om landbolivet, den udvidede familie og et arbejdsfællesskab, hvor der ikke er skotter mellem arbejde og eksistens.
Lars Andreassen, lærer på Egå Ungdoms-Højskole
Hun mener selv, at hun arbejder på en skole, hvor medarbejderne ”bliver mødt og passet relativt godt på,” men hun er bevidst om, at det på andre højskoler måske ikke kører lige så velsmurt.
”Jeg er på en højskole, hvor vilkårene og samarbejdet mellem ledelse og lærere er velfungerende langt hen ad vejen. Men jeg er godt klar over, at der måske er andre skoler, hvor ledelsen presser citronen mere end hos os, og på de steder kan de have brug for at læne sig op ad de her lovmæssige regler. Så jeg er også i dilemma omkring det. Jeg håber virkelig, vi kan få en overenskomst, så vi kan få de der lokalaftaler,” siger Louise Krage.
Det socialdemokratiske industrisamfund
Selv om debatten om 11-timers-reglen i højskolebevægelsen i øjeblikket drejer sig om noget meget konkret, stikker den dybere end som så. Den har noget at gøre med den skelnen, vi gør mellem arbejde og liv, mener Lars Andreassen, der underviser i politik, filosofi og psykologi på Egå Ungdoms-Højskole ved Aarhus, hvor han har været i 18 år.
”Vi arbejder for lønnen og synes så, vi skal hjem og realisere os selv. Det er en industrisamfundstanke, og her er grunden til den menneskelige fremmedgørelse. Højskolen er en konstruktion, der hviler på forestillingen om landbolivet, den udvidede familie og et arbejdsfællesskab, hvor der ikke er skotter mellem arbejde og eksistens. Det handler om forpligtende relationer, men ikke-valgte relationer er problematiske for det moderne menneske med den konsekvens, at vi ophæver den etiske forpligtelse og gør menneskelige relationer til en jobfunktion,” påpeger han.
På Egå Ungdoms-Højskole slutter aftenvagten kl. 23.00, men da eleverne først møder kl. 10.00, er der ingen ko på isen i forhold til 11-timers-reglen. Alligevel har Lars Andreassen svært ved at se, at han som højskolelærer minutiøst skal være opmærksom på, om ”en eller anden regel i Arbejdsmiljøloven” hele tiden bliver overholdt.
LÆS OGSÅ: En overenskomst er ikke en forudsætning for at håndtere 11-timers-reglen
”Vi er jo formet af en socialdemokratisk tankegang om industrisamfundet. Altså, at vi kan dele livet op i 8-8-8; arbejde, fritid og søvn. Det giver mening, når du arbejder med maskiner, hvor du har brug for at restituere. Når du har med mennesker at gøre, kan du ikke bare slå dem ud af hovedet. Men på grund af 11-timers-reglen kan du nogle gange ikke få afsluttet dit arbejde, og så går du hjem, og så kører det videre oven i hovedet,” siger han.
Derfor mener Lars Andreassen, at regler og regulativer er uforenelige med den hjemlighed, der bør og skal være på en højskole.
”Du kan ikke sætte dit liv i skemaer og timetables. For mig er det uforeneligt med kosmos. Jeg har set livstilsprogrammer, hvor familier gør det – med kvalitetstid søndag mellem kl. 14 og 16 – men det kan jeg ikke forholde mig til. Og hvis vi skal oprette en eller anden form for illusion om arbejdsfællesskab på højskolen, ved du jo ikke, hvornår nogen har brug for en snak, eller hvornår en begejstret samtale om eksistensen tager afsæt. Og nogle gange er det jo faktisk, hvis du er lidt søvndrukken eller off guard, at der kan ske den slags ting,” siger Lars Andreassen.
Derfor handler det ifølge ham om, at højskolerne skal tage den demokratiske dannelse seriøst. Og så kan der ikke være for mange regler.
”Det svarer jo til at programmere folk, og så er vi ikke mennesker mere,” siger han:
”Det er ligesom om, at vi alle sammen er blevet nogle børn, der skal hjælpes. Men så er det jo ikke sikkert, at vi skal være ansatte på en dannelsesinstitution. Fordi dannelse gør dig i stand til at leve dit liv på en fornuftig måde, hvor du i samklang med dine omgivelser kan reflektere over og tage stilling til tingene. Og så er du ikke et barn. Alternativt munder det ud i en professionalisering af vores profession, som jeg synes er en vederstyggelighed. Det bliver en ’Excel-isering’ af vores relationer,” siger Lars Andreassen.
Som højskolelærer elsker jeg den frihed, der er i vores måde at arbejde på. Jeg kender flere efterskolelærere, der har en noget mere rigid måde at tælle timer på, som jeg i hvert fald ikke har gjort.
Louise Krage, lærer på Grundtvigs Højskole
Han argumenterer endnu en gang – denne gang med hjælp fra en tysk stjernesociolog – for, at højskolen ikke bliver for overreguleret:
”Dem, der har læst Hartmut Rosa, ved, at vores regler og regulativer er et forsøg på at kontrollere alting og undgå det værste. Men vi kommer aldrig til at kunne undgå det værste eller forebygge det, og det er jo på en eller måde det, vi er nødt til at forlige os med. Når vi tror, vi kan kontrollere alting, så får vi skabt det, Rosa kalder aggressionspunkter eller konfliktzoner, hvor vi bliver frustrerede og angste, fordi vi skal have det til at falde på plads i vores hoveder, og det kan vi bare ikke. Fordi det ikke er i overensstemmelse med universet. Sådan hænger verden ikke sammen. Dét at man tror, man kan komme til at kontrollere alt, er en kulturel forestilling,” understreger han.
Lys for enden af tunnellen
På Ubberup Højskole i Vestsjælland slutter aftenvagten kl. 21.00, mens morgensamlingen starter kl. 09.00. Så der er der ingen problemer med hviletidsbestemmelserne, fortæller Malthe Ibsen Sørensen, der har undervist på højskolen i 11 år.
”Jeg kan fx sagtens tage en aftenvagt for derefter at stå op om morgenen og tage min undervisning og overholde 11-timers-reglen,” siger han.
Alligevel kan han ”fandme godt forstå, at det er træls” for andre højskolelærere, når reglerne går ind og udfordrer ugeskemaerne.
LÆS OGSÅ: ”Jeg vil vove den påstand, at man som medarbejder sagtens kan fungere, selv om man ikke har fået 11 timers hvile”
”Men vi bliver simpelthen nødt til at overholde dansk lovgivning. Det gode er jo så, at der er lys for enden af tunnelen. Hvis vi rent faktisk får en overenskomst, kan vi lave superfleksible aftaler, der passer på de enkelte skoler. Men jeg kan godt se, at der er nogen, der kommer i klemme på det her,” siger Malthe Ibsen Sørensen, der også sidder i højskolelærerudvalget i Frie Skolers Lærerforening.
At loven skal overholdes, er de tre højskolelærere med tilsammen 46 års højskoleerfaring altså langt hen ad vejen enige om. Men de anerkender også samtidig, at hviletidsbestemmelserne kan give masser af udfordringer i den praktiske hverdag.
Tilbage i det jyske på Engelsholm Højskole er konsekvensen nu blevet, at skemaet for hele ugen er blevet rykket en halv time. Det betyder, at dagen først starter kl. 09.00 og slutter en halv time senere om eftermiddagen kl. 15.30.
Til gengæld overholder de nu 11-timers-reglen.