Hej brevkasse
Jeg er ved at uddanne mig til højskolelærer, og jeg er kommet i tvivl om, hvorvidt mine værdier omkring højskolens opgave er for stålfaste, og om jeg skal gå på kompromis med dem, hvis et job byder sig.
Inden jeg blev uddannet kommunikationsdesigner, gik jeg på en almen højskole med højt til loftet og stor mangfoldighed, både i forhold til sociale baggrunde og etnicitet. Jeg elskede, at vi var forskellige, og at højskolen var et sted, hvor mennesker, der havde ramt bunden, kunne finde sig selv igen, og hvor kreativitet, idérigdom og ordet ja var langt mere repræsenteret end nej.
Det er selvfølgelig blevet fortællingen for mig om, hvordan højskole bør være: dannelse, menneskelig udvikling, mangfoldighed og fællesskaber på tværs af socioøkonomiske skel og landegrænser.
Da jeg kom ind på Designskolen, blev jeg overvældet og ikke mindst en smule indigneret over, hvor mange af mine medstuderende der havde gået på uddannelsesforberedende højskoler. Højskoler, der har nær kontakt til designskolerne og akademierne rundt om i landet, og som ved, hvordan de skal forberede deres højskoleelever til optagelsesprøverne.
LÆS OGSÅ: Brevkassen: Hvor meget skal man holde sin højskoleelev i hånden?
Når jeg snakkede med mine medstuderende om deres højskoleophold, var deres fortællinger, at det selvfølgelig havde været rigtig fedt at gå på højskole, men at det også havde været præget af, at alle havde samme mål for øje, at de lavede forberedende opgaver, at der var en stor præstationskultur, og at specialister blev hevet ind fra højre og venstre til at undervise.
Mit dilemma består i, om jeg skal tilsidesætte og også genoverveje mine værdier om, hvad højskolens opgave skal være, og ikke mindst, hvad jeg kan stå inde for?
Det er ingen hemmelighed, at jeg rigtig gerne vil ud og undervise på en højskole i kunst og design. Men skal jeg ignorere mine værdier, så det ikke stikker i hjertet, når jeg tænker på, at mange højskoler ønsker sig undervisere, der kan inspirere og forberede deres elever til kommende optagelsesprøver?
Skal jeg gribe muligheden, hvis et sådant job byder sig?
Mange hilsner
En kommende højskolelærer
Svar fra gæsteredaktør Lene Tanggaard Pedersen, rektor på Designskolen Kolding:
Kære kommende højskolelærer
Tillykke med dit valg om at blive højskolelærer. Det lyder til, at du selv har haft et berigende højskoleophold med alt det bedste fra højskolernes mulighedsrum: fællesskab, mangfoldighed, møder på tværs af sociale skel – livsoplysning og demokratisk dannelse.
Du peger på et dilemma angående værdier og praksis, som ikke alene er dit, men også skolernes dilemma, både højskolernes og designskolernes.
Optagelse til kvote 2 i vores nuværende optagelsessystem har reelt en social slagside, som forskning i optagelsessystemer også har understreget. Man klarer sig bedst i en kvote 2-ansøgning baseret på prøver og samtaler, hvis man har haft tid til og råd til at forberede sig, og hvis man er velartikuleret og taler det sprog, der passer ind i universiteternes og de videregående uddannelsers kontekst.
På designskolerne i Danmark har vi af samme grund besluttet at oprette kvote 1 som supplement til kvote 2 for at give adgang til studerende, der ikke har haft råd til eller mulighed for at komme på højskole, ikke har haft lyst til det, eller måske ikke selv er “født ind i designverdenen”.
Disse fakta løser naturligvis ikke dit konkrete problem, men det peger måske på, at skolernes praksis ikke er hugget i sten, men naturligvis kan laves om.
Mit allerbedste råd vil derfor være, at du skal kaste dig lidenskabeligt ind i opgaven med at udfordre en mulig overvægt på højskolen som præstationsarena og forberedelsesskole på din kommende arbejdsplads.
- Lene Tanggaard Pedersen
Din bekymring for, at du kommer til at gå på kompromis med dine egne og højskolens idealer, er reel. Den skal du tage alvorligt, men jeg forstår på dit brev, at du allerede har truffet valget om at blive højskolelærer. Det bliver forhåbentligt godt både for dig og for højskolen.
Når jeg læser dit brev, så bliver jeg dog nysgerrig på din fortælling om højskolen i både datid og nutid. I mine øjne er en højskole ikke én ting, men et sted, hvor der udfolder sig meget forskellige liv på tværs af højskolernes forskellige signaturer, geografiske placeringer, historier og kulturelle indlejringer.
Det kan give brydninger og tvivl om, hvorvidt højskolerne hænger sammen, om de deler fælles fortælling og værdier eller måske er blevet et sindbillede på postmodernismens fejring af de små fortællinger og pluralisme.
Selvom det nok ikke er det svar, du havde håbet på, så ville jeg opfordre til, at du, som kommende højskolelærer, ikke automatisk reproducerer det, du selv har oplevet som elev på højskolen. Måske vil eleverne på din kommende skole også opleve noget af det, du erfarede i sin tid, selvom skolen måske har en anden vægtning af sine praksisser.
Det voksne lærerblik på skolerne er heldigvis ikke altid udtømmende for det, som eleverne erfarer og oplever.
LÆS OGSÅ: Brevkasse: Skal vi lave et nyt dannelsesmanifest på højskolerne?
Lærerne kan tage fejl, men du har naturligvis en pointe med risikoen for højskolepræstationsræs. Mit allerbedste råd vil derfor være, at du skal kaste dig lidenskabeligt ind i opgaven med at udfordre en mulig overvægt på højskolen som præstationsarena og forberedelsesskole på din kommende arbejdsplads.
Det kan jo være, at fremtiden kalder på noget helt andet? Det kan ingen af os vide, men den, der tænker, er altid med til at sætte præg på tingene, så jeg håber, at du vil fortsætte dine overvejelser og bruge dem aktivt i dit kommende virke som højskolelærer.
Måske er det netop transitionen fra en primær rolle som designer til en primær rolle som lærer, der kan bruges til at lade både dine egne og højskolens antagelser om, hvad et højskoleophold er og skal være, blive udfordret. Dét håber jeg.
Held og lykke med alt det nye.
De bedste hilsner
Lene Tanggaard Pedersen