Af Lars Düwel, journalist
Jonas Hagen Høj og hans pionervenner står skulder ved skulder foran en forsamling på 50 mennesker. De befinder sig i midten af en gigantisk fabrikshal, der ligger ved den gamle færgehavn i Ebeltoft. Stedet kaldes Grobund – et fællesskab med plads til en række foreninger, virksomheder og ildsjæle. Og et fællesskab er netop det, Jonas og de andre er i gang med at få til at gro.
”Vi vil skabe Højskolen Grobund, og jeg kan nok bedst beskrive højskolen som en fabrik, der masseproducerer mennesker, der kan være med til at løse klimaudfordringerne. Det er mit højeste ønske, for jeg kan konstatere, at dét at give folk nogle redskaber, så de kan handle selv, er den mest effektive måde at gøre det på,” siger Jonas Hagen Høj.
Opstartsgruppen har arrangeret en støttefest til fordel for det, der engang skal blive til Højskolen Grobund. På sigt ønsker højskolen at blive en del af Folkehøjskolernes Forening i Danmark som statsanerkendt højskole.
Det første spadestik tager højskolen til sommer. Her skydes det første sommerkursus af, hvor deltagerne skal være med til at skabe højskolens fysiske rammer. En vigtig byggesten i højskolen er nemlig, at eleverne skal lære at anlægge tinyhouses – træhytter på cirka 30-40 kvadratmeter bygget efter bæredygtige principper. Husene skal med tiden udgøre selve højskolens elevboliger.
LÆS OGSÅ: Ny højskole tager fart i Gram
Tinyhouses er noget, Jonas Hagen Høj har stor erfaring med fra sit firma småBYG.
”Min oplevelse er, at når man bor mindre, så forbruger man også mindre. Husene skal selvfølgelig være bygget med de rigtige materialer, og så skal de være koblet på et selvforsynende system af vand, el, varme og kloakering, hvilket kræver nogle helt andre systemer end dem, vi er vant til fra den etablerede byggebranche,” siger Jonas Hagen Høj og fortsætter:
”Som højskolemennesker tror vi på, at forandringer skal komme nedefra. I alt for mange år har vi ventet på, at løsningerne skulle komme oppefra – fra politikerne. Men de skal komme fra befolkningen selv, ved at folk får de nødvendige redskaber og indsigt i, hvordan man kan indrette et mere bæredygtigt liv.”
Højskolen Grobund kalder det grøn dannelse, og ifølge skolens manifest skal eleverne blive i stand til at leve gode, rige liv inden for de rammer, naturen sætter.
Bæredygtighed i menneskelig forstand
Cirka 150 kilometer sydøst for Ebeltoft befinder Heidi Hansen sig. Hun har i de seneste tre år arbejdet på at stable Lejre Højskole på benene.
I december blev højskolen vest for Roskilde officielt godkendt som ny folkehøjskole, og hen over sommeren udbyder højskolen sine første korte kurser, mens skolens lange kurser er planlagt til at begynde i august 2023.
”Vi vil lave en højskole med fokus på bæredygtighed i bred forstand. Det vil sige, at vi ikke kun snakker bæredygtighed i vores måde at indrette os på eller i forhold til naturen. Bæredygtighed har også et socialt aspekt, som handler om, hvordan vi mennesker behandler os selv og hinanden, og hvilke spor vi efterlader i andre mennesker,” siger Heidi Hansen, der er forstander på skolen.
Lejre Højskole lægger i sit værdigrundlag vægt på både N.F.S. Grundtvig, Søren Kierkegaard og Rudolf Steiners idéer.
”I Grundtvigs tankegang handler det om den demokratiske dannelsesproces og dét, at du skal vide noget om verden og om dig selv for at kunne indgå i en demokratisk proces,” siger Heidi Hansen.
”Det sætter vi sammen med Kierkegaards tankegods om dét at skille sig ud fra en gruppe og leve med den angst, det er at gå sin egen vej. Det er enormt interessant i en tid, hvor alle er optagede af at gå en unik vej i livet og være noget særligt – samtidig med at vi som mennesker længes efter fællesskaber.”
Vi vil skabe Højskolen Grobund, og jeg kan nok bedst beskrive højskolen som en fabrik, der masseproducerer mennesker, der kan være med til at løse klimaudfordringerne
Jonas Hagen Høj, Højskolen Grobund
Og så er der den østrigske tænker Rudolf Steiner, som Lejre Højskole forsøger at nyfortolke.
”For mig handler Rudolf Steiners idéer om at forbinde krop, sjæl og ånd. Det er især vigtigt at bruge sin krop gennem håndværk, rutiner og dét at virke. Unge i dag er simpelthen så kloge, men deres evne til at aktivere hele kroppen er mindre. Det skal vi som højskole hjælpe dem med og skabe de bedste rammer for, at de selv kan erfare,” siger Heidi Hansen.
Lejre Højskole har fag som JordTilBord, SocialPilot og NaturLiv på skemaet.
Handlekraft med jorden
Lidt længere sydpå – på Lolland – har Katharina Fredslund Jacobsen parkeret sin bil i en vejkant for at tale i telefon med undertegnede. Hun er en del af den arbejdsgruppe, der knokler for at få Lollands Højskole op at køre. Et projekt, der på det seneste har fået flere positive rygstød med på vejen.
”Vi har for nylig fået godkendt vores bygninger af Slots- og Kulturstyrelsen, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for. Det er nogle bygninger, hvor der har været højskole før, så det gjorde processen lidt nemmere for os,” fortæller Katharina Fredslund Jacobsen.
Et af linjefagene på Lollands Højskole, der ligger ved Søllested i den vestlige ende af øen, skal hedde JordHåndVærk.
”Jeg er uddannet antropolog og er meget optaget af, hvorfor vi som mennesker spiser det, vi gør – hvad det gør ved os, og hvordan det præger vores kultur. Som højskole tror vi på, at maden er det, der forbinder os, og at vi skal være afhængige af nogle systemer, vi kan styre, og som er lokalt forankrede fremfor systemer, vi ikke kender, og som kan være skadelige for os,” siger Katharina Fredslund Jacobsen.
”Derfor får eleverne på højskolen tid i marken eller på 'Friland', som vi kalder den jord, vi har. De får mulighed for at eksperimentere med jorden, og de kommer til at dyrke en masse og se ting gro. Det er jorden, der er vores største fokus – hvordan den kan dyrkes i forhold til de klimaudfordringer, vi står overfor.”
LÆS OGSÅ Bench boys: Historien om håndværksfagene i vækst
På samme måde som Højskolen Grobund og Lejre Højskole er det en vision for Lollands Højskole, at eleverne skal få en følelse af, at de kan handle selv.
”Vi vil gerne vise eleverne, at hvis man kan være handlekraftig med jorden, så kan man gøre en stor forskel. Håbet og dét at turde drømme og handle på sine drømme er essentielt for os. Derfor skal alle fag og linjer på skolen bære præg af, at vi skaber det, vi taler om. Vi handler,” siger Katharina Fredslund Jacobsen.
Lollands Højskole slår dørene op for det første elevhold i januar 2023.
Fokus på det lokale fremfor det globale
I Slots- og Kulturstyrelsen sidder Jeppe Lau Nielsen som fuldmægtig og er med til at godkende ansøgningerne fra de vordende højskoler. Det har han gjort i en årrække, og han har særligt bidt mærke i én ting blandt de nye højskoleprojekter.
”Der er et særpræget fokus på det lokale frem for det globale. Hvor man for eksempel for ti år siden i højere grad havde øjne på, hvad der skete ude i den store verden, er der i dag et større fokus på, hvad vi kan gøre i forhold til det nære og umiddelbare, som et lokalsamfund tilbyder,” siger Jeppe Lau Nielsen.
”Der er også et udpræget fokus på bæredygtighed og selvforsyning. Det er tydeligt, at det faktum, at der ikke er ubegrænsede ressourcer at gøre godt med, har sat sit præg på måden, man underviser på højskolerne på i dag. Eksempelvis i forhold til hvordan man dyrker jorden og får mest muligt ud af den afhængig af årstiderne.”
Bæredygtighed har også et socialt aspekt, som handler om, hvordan vi mennesker behandler os selv og hinanden, og hvilke spor vi efterlader i andre mennesker
Heidi Hansen, forstander på Lejre Højskole
Jeppe Lau Nielsen forklarer, at de menneskelige og sociale aspekter i, hvordan et individ indgår i et fællesskab, altid har været en del af højskolernes DNA. Men at højskolerne i højere grad forsøger at møde eleverne dér, hvor de er i livet.
”Der er selvfølgelig et større fokus på unge menneskers sociale udfordringer i form af stress og hele præstationskulturen. Højskolerne er blevet mere bevidste om, at de kan spille en stor rolle ved at møde eleverne dér, hvor de er i en socialt udfordret virkelighed,” siger Jeppe Lau Nielsen og tilføjer, at det ikke kun er opblomstrende højskoler, der har den bevidsthed, men at det også gælder de etablerede skoler.
Også på Nordfyn nær Otterup er en ny højskole på vej. Den går under navnet Højskolen Virke, og her har folkene bag fokus på at give eleverne nogle helt konkrete værktøjer, som de kan tage med ud i civilsamfundet.
”Det kan være færdigheder som fundraising, kommunikation eller økonomistyring. Generelt vil vi give eleverne en fornemmelse af, hvor man skal starte, hvis man har en god idé, man gerne vil have omsat til virkelighed,” siger Bogdan Vasii, der er en af stifterne bag højskolen.
Bogdan Vasii er drevet af at etablere et sted, som han selv godt kunne have brugt, da han var 20 år gammel.
”I vores optik hænger dannelse, mod til at handle og de rette værktøjer tæt sammen. Vi vil skabe et sted, hvor man kan komme og lære det, der skal til, for at man kan udleve sine drømme,” siger
Bogdan Vasii, der lige nu arbejder på at få den sidste finansiering på plads, så højskolen kan blive godkendt i løbet af 2023 eller 2024.
Højskolerne må ikke glemme det almennyttige
I Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) rådgiver chefkonsulent Thor West Nielsen ofte nye højskoleinitiativer. Han har arbejdet i højskoleverdenen i over 50 år og ser tilbage på nogle af de strømninger, som højskolerne gennem tiden har båret præg af.
”Der er ingen tvivl om, at højskolerne for cirka 30 år siden havde et større fokus på det sociale og det politiske. Der var fx decideret socialistiske højskoler, og man omtalte dem som ’de røde højskoler’. De udsprang naturligvis af ungdomsoprøret,” siger Thor West Nielsen og fortsætter:
”I dag er der et langt større fokus på bæredygtighed og klima. Det er virkelig noget, der har vundet indpas i højskolemiljøet. Skolernes virke handler selvfølgelig stadig om det eksistentielle, men især også om det klimamæssige.”
LÆS OGSÅ: Roskilde Festival Højskole bliver en realitet
Thor West Nielsen kan sagtens genkende beskrivelsen af, at nye højskoler i høj grad gerne vil give eleverne noget konkret med hjem – nogle konkrete færdigheder til for eksempel at gøre en forskel i biodiversitetskrisen. Men han understreger, at højskolerne ikke må glemme det almennyttige.
”Det er dér, højskolernes helt særlige opgave ligger – nemlig at få tingene bredt ud, få dem perspektiveret og sat ind i en større kontekst, så man kan få nytte af de færdigheder, man har tilegnet sig. Det er højskolernes kerneopgave at give folkeoplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse,” siger Thor West Nielsen.
”Det vil sige, at hvis man har et konkret fag som keramik for eksempel, så er der selvfølgelig noget teknisk undervisning. Men hvis man også inddrager noget kulturhistorisk og for eksempel fortæller om inkaernes måde at lave keramik på, og hvad det blev brugt til og om deres kultur og levevis, så bliver det til mere end blot de rene færdigheder,” siger han.
Thor West Nielsen er tit i dialog med ildsjæle, der gerne vil etablere nye højskoler. Han rådgiver især om de lovmæssige krav, der skal til for at opnå status som statsstøttet folkehøjskole – og hvis han skal give ét godt råd til dem, der drømmer om at oprette en ny højskole, er det, at man erkender, det ikke sker hen over natten.
”Det er virkelig en lang proces, for man skal have opbygget et netværk og få bredt det gode budskab ud, så folk hører om ens højskole. Man skal have nogle elever, der kan bekræfte og fortælle andre om, at højskolen har noget særligt at tilbyde. Det er et solidt benarbejde,” siger Thor West Nielsen.