”Jeg tror ikke, man kommer nogen steder, uden der er nogen, der er modige nok til at gå først”

Publiceret 08-12-2023

REPORTAGE Der er en stille revolution i gang i forhold til køn, krop og seksualitet, mener forfatter og billedkunstner Morten Ramsland. Det skaber nogle gnidninger og diskussioner, hvor det bliver tydeligt, at kun få mennesker kender til den historie, der ligger bag udviklingen. I oplysningens tegn besøgte han i oktober Testrup Højskole til en lyngennemgang af 30.000 års vild historie.

Foto: Martin Dam Kristensen

Af Katrine Friisberg, journalist

Det er mørkt, og det styrter ned uden for lokalet på Testrup Højskole, hvor forfatter og billedkunstner Morten Ramsland skal holde foredrag. Lamperne i salen kaster et gult lys ud over de grønne hynder på de klassiske skolestole. De står i rækker med et flygel som centrum. De fleste stole har front mod et smalt podie, foran hvilket flyglet befinder sig, og langsomt bliver stolerækkerne fyldt med unge højskoleelever og et par lidt ældre publikummer.  

Klædt i sort står Morten Ramsland med matchende kasket og briller bag en stor, grå talerstol.

Højskolelærer Christian Dorph, der underviser på skrivelinjen, byder velkommen, og flyglet kommer til sin ret, da han beder os om at slå op på nummer 542 i Højskolesangbogen, og alle stemmer i til PH’s Man binder os på mund og hånd.

Det virker alt sammen meget almindeligt på en helt almindelig grundtvigsk højskole. Det er ikke til at se, at der er en mindre revolution i gang. 

Men det er faktisk det, der ligger til grund for foredraget og Morten Ramslands besøg i aften. I løbet af de næste fem kvarter tager han tilhørerne med fra stenalderen for 30.000 år siden og helt op til i dag i forhold til, hvordan synet på køn og krop har ændret sig gennem tiden.

LÆS OGSÅ: En højskole er et seksuelt laboratorium

Morten Ramsland holder det foredrag, han ville ønske, at han selv havde hørt, da han var ung og langsomt fandt ud af, at han ikke helt passede ind i de gængse rammer i 90’ernes ungdomskultur.

”Jeg har, siden jeg var barn, haft en fornemmelse af, at jeg ikke rigtig passede ind i den dominerende kulturs forestilling om, hvordan en dreng skulle være. Og senere hvordan en mand og en mands seksualitet skulle være. Det betyder, at jeg allerede som barn har været meget opmærksom på, hvordan vi tænker køn, krop og seksualitet. Jeg har støvsuget meget viden om det igennem hele mit liv,” fortæller han tilhørerne, mens han vandrer over det lille podie foran lærredet, som spiller en vigtig rolle i foredraget. 

Det er den viden, som Morten Ramsland vil dele med tilhørerne på Testrup Højskole i aften. For i løbet af de seneste år er der sket noget, som han sammenligner med ungdomsoprøret i 1968, har han forklaret mig over telefonen forud for foredraget. 

”Det er ikke mange gange i historien, hvor der er sket så store nybrud i vores måde at tænke køn i store dele af samfundet, som det er sket inden for de sidste ti år,” siger han. 

Det skaber nogle gnidninger og konflikter i samfundet. Og her har det gang på gang slået ham, at dem, der deltager i debatten, ofte mangler en historisk viden om køn, krop og kultur. 

”Der er så mange af den slags diskussioner, der ender med, at man gør hinanden dummere og siger noget meget forenklet. Jeg bliver træt, når jeg begynder at læse om sådan noget på sociale medier,” siger Morten Ramsland. 

Mange, især på efterskoler og højskoler, kan mærke, at virkeligheden ændrer sig. Der kommer nogle elever, som er anderledes, og som har andre værdier og krav til rummelighed

Morten Ramsland

Køn, krop og seksualitet er emner, der i høj grad kan bringe sindene i kog, fordi de fleste mennesker er ubevidste om deres egne holdninger, mener forfatteren. Derfor er han på sin egen lille oplysningsmission.

”Jeg tænker, at oplysning gør verden bedre,” siger han, og understreger, at særligt højskolerne mærker forandringerne blandt de unge i disse år. 

”Mange, især på efterskoler og højskoler, kan mærke, at virkeligheden ændrer sig. Der kommer nogle elever, som er anderledes, og som har andre værdier og krav til rummelighed – og til, hvordan man taler til dem. Det er, fordi de vokser op i en anden tid,” siger Morten Ramsland. 

Fra buttet Venus til korset og tykaktivister

Tilbage i foredragssalen på Testrup Højskole peger Morten Ramsland med en rød laser på lærredet, hvor der i løbet af de næste fem kvarter bliver vist en enorm mængde af billeder af alle mulige udtryk for den krops-, køns- og seksualkultur, der har hersket på forskellige tidspunkter i historien. 

Det er en ren tour-de-force gennem 30.000 års historie. Flere af de unge højskoleelever hækler, strikker eller broderer, mens de lytter til foredraget og kigger skiftevis på håndarbejdet og billederne på lærredet. Et lidt ældre par sidder med hinanden i hånden under hele foredraget. 

Et spor i Ramslands foredrag er kropskultur, der starter med Venus-figurer fra stenalderen. De buttede kvindelige frugtbarhedsstatuetter er blevet fundet overalt i Europa, og de gør det tydeligt, hvordan kropsidealerne har været helt anderledes end i dag.

De står fx i skærende kontrast til 1500-tallet, hvor korsettet vandt frem, og hvor kvinder helst skulle være tynde som et siv. Det var dengang, de dånede og havde hysteriske anfald, og hvor man i øvrigt mente, at symptomerne kunne bedres med underlivsmassage hos lægen, fortæller Morten Ramsland. 

Der fnises på tilhørerrækkerne.

”Det lyder jo sjovt, men man skal tænke på, at vi havde et samfund, hvor viden om både den enkelte kvindes seksualitet og viden generelt var så ikke-eksisterende, at man tog til lægen, fordi man ikke forstod de symptomer, kroppen gav, fordi man undertrykte sin seksualitet. Kvindeundertrykkelsen var massiv,” fortæller Morten Ramsland. 

LÆS OGSÅ Lisbeth Trinskjær: Vi kan ikke dirigere flirten på skrift

Han har skubbet brillerne op i panden, hvor de ryger op og ned i takt med hans ansigtsudtryk. I 1970’erne blev alle næsten ens at se på med samme længde hår og ens tøj, og det blev naturligt at vise sin nøgne krop. 

Morten Ramsland klikker videre til 1980’ernes toptrimmede Arnold Schwarzenegger med glinsende muskler og stramme blå badeshorts – og lidt senere videre til nutidens tykaktivister, der stiller sig kritiske over for de gængse kropsidealer og måden, overvægtige bliver omtalt på.

Når man kigger på seksualitet i et historisk perspektiv, kommer vi i foredraget med til dengang, hvor sex var en del af religionen, mens det seksuelle i kristendommen forvandlede sig til noget syndigt. En udvikling, der senere førte til forfølgelsen af hekse med heksemærket mellem benene. I dag bedre kendt som klitoris. 

Højskoleeleverne kigger på hinanden og mumler forarget.

Klitoris blev siden ignoreret. Så sent som i 1800-tallet betragtede man onani som noget farligt og usundt. 

Et undrende ”what?” lyder blandt tilhørerrækkerne, da Morten Ramsland fortæller, at Kellog’s Cornflakes blev opfundet som et middel mod onani. Først i 1990’erne fandt en australsk læge ud af, at klitoris er næsten lige så stor som penis. Den sidder bare mest inde i kroppen, fortæller Morten Ramsland og viser en grafisk fremstilling af to meget ens udseende organer. 

Dansende oprør fra Bøssernes Befrielsesfront

Også de transkønnedes og homoseksuelles historie fortæller Morten Ramsland om – hvordan de tidligere var psykiatriske diagnoser. Først i 2017 fjernede Danmark som det første land i verden transkønnethed fra listen over psykiske lidelser. 

Gennem hele foredraget lægger Morten Ramsland vægt på de mennesker, der brød med de eksisterende normer og sikrede, at noget nyt kunne ske. For eksempel Bøssernes Befrielsesfront, som i 1960’erne tog rundt på klubber og barer i hele Danmark og dansede, fordi det dengang var ulovligt, at to mænd dansede sammen på et offentligt sted. 

LÆS OGSÅ: Som med al anden dannelse er seksuel dannelse bøvlet

”De blev smidt ud, lyset blev slukket, og musikken forsvandt. De fik også tæsk. Men det betød også, at danseforbuddet forsvandt i 1973,” fortæller Morten Ramsland. Han fremhæver tv-vært Sofie Linde, som ved en tale til Zulu Comedy Galla i 2020 for alvor satte gang i debatten om MeToo i Danmark. 

”I det store perspektiv kan man sige, at MeToo er en slags lommelygte, der lyser ind i mørket. Hvis man ikke selv har set det, så kan man i lyset af MeToo se en masse overgreb og seksuelle tilnærmelser, som man bare har været blind for,” siger Morten Ramsland.  

De fem kvarters foredrag på Testrup Højskole er ved at være gået, og han nærmer sig nutiden, hvor der for første gang sker opbrud mellem de to køn, fortæller han foran et billede af en kraftig mand med fuldskæg og kort pailletnederdel på.

Der er opstået en række nonbinære former, som ligger mellem dét at være mand eller kvinde. Tidligere kunne man kun være mand eller kvinde. De transkønnede, der ikke identificerede sig med det køn, de fik fra fødslen, skulle partout puttes ned kassen for det modsatte køn. I dag er det blevet mere acceptabelt at være noget midt imellem. 

MeToo er en slags lommelygte, der lyser ind i mørket. Hvis man ikke selv har set det, så kan man i lyset af MeToo se en masse overgreb og seksuelle tilnærmelser, som man bare har været blind for

Morten Ramsland

Morten Ramsland advarer imod, at man i forsøget på at være så rummelig som mulig over for nye kønsformer kan komme til at virke fordømmende over for mennesker, der ikke har det samme verdens- og menneskesyn.  

”Vi kommer fra en lang tradition, hvor man udskammer og dæmoniserer de andre. Hvis man bare gentager denne dæmonisering af dem, der ikke passer til de værdier, der er lige nu, gentager man den gamle undertrykkelsesmekanisme. Det er hvert fald noget, man altid skal være opmærksom på. Man skal ikke være så bange for at fejle, for vi fejler alle sammen hele tiden. Og vi skal passe på med at skabe en kultur med for høje kriterier og restriktioner, hvis man fejler,” siger han. 

En verden uden fordomme?

Morten Ramsland har talt uafbrudt i 75 minutter, og klapsalverne lyder længe efter. Der bliver dog stille, da højskolelærer Christian Dorph spørger, om der er spørgsmål fra salen. Han er tæt på at konkludere, at tilhørerne nu ved alt om krop, køn og seksualitet, da en pige bagerst i salen bryder ind. 

Hun påpeger, at vi mennesker har så mange fordomme og antagelser om andre mennesker, blandt andet fordi vi har brug for fordommene. Hjernen bliver rent kognitivt nødt til at have nogle holdepunkter. 

”Hvis vi fjerner nogle fordomme, dukker der bare nogle andre op,” pointerer hun. 

Morten Ramsland giver hende ret i, at fordomme har sin berettigelse. I dag er vi mere rummelige, end vi har været igennem historien. Men vi kommer aldrig uden om fordomme, og der vil altid være en angst for andre, påpeger han. Det betyder dog ikke, at vi ikke skal gøre os umage med at blive klogere på hinanden i stedet for at stå stille i fasttømrede meninger, fremfører han.  

”Jeg tror stadig på, at oplysning, indsigt og dét at møde hinanden hjælper,” siger Morten Ramsland. 

Mange af de her brud er jo sket på grund af nogen, der har gjort noget progressivt, farligt og ubehageligt. Jeg tror ikke, man kommer nogen steder, uden der er nogen, der er modige nok til at gå først

Morten Ramsland

For en ung højskoleelev med krøller og neglelak har foredraget sat tanker i gang om, hvordan han kan gøre en forskel. 

”Jeg tænker om mig selv, at jeg er forholdsvis progressiv og feministisk, og jeg vil gerne bryde med nogle af de kønsstereotype normer. Samtidig har jeg en meget pragmatisk tilgang. Du snakker også om, at man skal passe på med at dæmonisere dem, der ikke mener det samme som en selv. Men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad der har virket rent historisk? Har det været den hardcore aktivisme, eller har det mere været en formel tilgang, hvor man taler sammen stille og roligt? Hvad tror du, er den rette vej at gå?” spørger han. 

Historien viser, svarer Morten Ramsland, at forholdene ikke ændrer sig stille og roligt, men i brud, som går lidt frem og tilbage, før der så kommer et nyt brud. 

”Mange af de her brud er jo sket på grund af nogen, der har gjort noget progressivt, farligt og ubehageligt. Jeg tror ikke, man kommer nogen steder, uden der er nogen, der er modige nok til at gå først,” siger Morten Ramsland.