Af Silja Nørgaard Alstrøm, journalist
“Velkommen til dig, Glenn Bech, her på højskolen sammen med de rige folks børn,” siger moderator Dagmar Winther og gestikulerer ud mod publikum.
Folkemængden bryder straks ud i en høflig latter over den indforståede spøg, behersket men alligevel insisterende – og så er vi i gang.
Foredragssalen på Rønde Højskole er tætpakket på denne maj- aften, for alle 120 billetter er blevet solgt på rekordtid. Nu er alles ansigter er vendt mod det lille podie, hvor aftenens hovedperson, forfatter Glenn Bech, kan spejde ud over publikum fra en høj barstol. Aftenens samtale skal tage udgangspunkt i hans seneste bog Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, hvor han kritiserer alle lag i klassesamfundet fra top til bund.
Bogen er blevet kaldt for en debatbog, men selv beskriver han den som “et knækprosaisk politisk eksplicit langdigt”. Og hans politiske holdninger skinner også tydeligt igennem, både fra scenekanten og i hans tekster.
LÆS OGSÅ Taleskriver og tidligere højskoleelev: ”Som højskolebevægelse skal vi huske på, at eleverne gerne må blive en lille smule krænket. Det er sundt at blive lidt stødt”
I 2021 bragte netmediet Heartbeats et interview med ham, hvor det kom frem, at forfatteren tidligere havde undervist på private skrivekurser til en sum af omkring 10.000 kroner, men at han var stoppet med det igen. I rubrikken til artiklen lød det, at Glenn Bech nægter at undervise de riges børn.
“Det har jeg faktisk aldrig sagt. De er velkomne på bibliotekerne, hvor alle kan være med. Så vil jeg gerne undervise de riges børn – jeg vil bare ikke privatundervise dem i Hellerup,” understreger han fra scenen.
Én blandt de riges børn
Hvis det er de riges børn, der er mødt op i aften på Rønde Højskole, er de i hvert fald en broget flok. Stolerækkerne er fyldt op med alt fra de unge, som er elever på højskolens lange kursus, til gråhårede mænd og damer med læsebrillen skubbet op i panden – og en masse mennesker derimellem. Til venstre for scenen står der en enkelt rollator parkeret.
Blandt de fremmødte sidder flere med Glenn Bechs bog i skødet, andre lægger koncentreret hovedet på skrå eller nikker ad hans politiske budskaber. Sidder her nogen, som er uenige i hans standpunkter, viser de det i hvert fald ikke tydeligt.
Salen fyldes af en spændt stilhed, mens Glenn Bech slår op i sin bog for at læse et stykke højt.
Som han sidder der med sine sorte Dr. Martens-støvler, sit lange, blonde udslåede hår og den lille headset-mikrofon trykket mod kinden, kan han på overfladen sagtens gå for at tilhøre en del af kultureliten.
Men hans baggrund er langtfra elitær, for 32-årige Glenn Bech er opvokset i et arbejderklassehjem i Horsens.
Jeg kunne godt tænke mig, at højskolen var tilgængelig for flere, men det er knaldhamrende dyrt at gå på højskole
Glenn Bech
I passagen, som han læser højt, beskriver han både sig selv og sin mor – og hvordan hans sprog har forandret sig, i takt med at han gradvist voksede ind i et andet miljø, mens han læste på universitetet.
Glenn Bech er en af dem, som er lykkedes med at løfte sig op i en højere socialklasse. Han har uddannet sig til psykolog og er senere blevet forfatter, men han understreger, at han blot er undtagelsen, der bekræfter reglen. For mange mennesker fra underklassen og arbejderklassen kan det være svært at åbne dørene til andre miljøer end dem, de kommer fra.
“Jeg er jo ikke et geni. Jeg har fået adgang til nogle nøgler,” siger han.
I Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet spørger Glenn Bech læseren, hvor tilgængelig blandt andet højskolerne er for dig. Og netop højskolerne kan være en nøgle til uddannelse, karriere og ikke mindst netværk, mener han.
“Det er endnu et af de privilegier, mange mennesker tager for givet,” siger han.
Glenn Bech nævner som eksempel, at han har oplevet, at tidligere højskoleelever ofte har nemmere adgang til jobs på Roskilde
Festival gennem deres højskolenetværk. Det var i øvrigt præcis tilfældet for undertegnede reporter i 2010, og det var endda, efter at festivalen havde meldt udsolgt.
“Det kunne jeg godt tænke mig, at I forstod er en nøgle eller et life hack i forhold til andre mennesker. Og jeg kunne godt tænke mig, at højskolen var tilgængelig for flere, men det er knaldhamrende dyrt at gå på højskole. Så dem, der allerede har, får bare mere,” siger Glenn Bech, der tidligere i år modtog Politikens Litteraturpris og de medfølgende 200.000 kr. for Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet.
Nøglerne skal gives videre
I kaffepausen er køen til at få signeret bøger af Glenn Bech længere end køen til kaffeboden. To af dem, som vender smilende tilbage til stolerækkerne med en frisk autograf i bogen, er Lærke Agerup og Amalie Holm, der begge går på journalistlinjen på Rønde Højskole.
I den seneste uge er der blevet talt en del om Glenn Bech på højskolen, nogle har læst et uddrag af bogen i valgfaget ”Læsekreds”, og det har givet et indblik i nogle – for dem – ukendte miljøer, fortæller højskoleeleverne.
“Han giver jo de her aspekter, fordi han selv kommer fra Horsens, som er sådan en meget jysk by. Og så er han flyttet til København og giver også det aspekt i bogen. Så man har fået indblik i hinandens verden, uden at det har været i en politiske diskussion,” siger Lærke Agerup. Vi aftaler at finde hinanden igen efter foredraget.
Nu er publikum ved at finde tilbage til deres pladser, de brune papkrus er blevet fyldt op med dampende kaffe, og moderatoren Dagmar Winther, der til daglig er lærer på Rønde Højskole, meddeler fra podiet, at anden del af foredragsaftenen begynder.
LÆS OGSÅ: Højskolelitteraturen vinder frem
Forstander Birgit Fuglsbjerg rækker mikrofonen, som skal gå på omgang blandt publikum, til en rødhåret kvinde i grøn kjole, som sidder med hånden i vejret på en af midterrækkerne.
Kvinden præsenterer sig som Astrid Østergaard, lærer på Ry Højskole, og hun nævner de private skrivekurser til 10.000 kroner, som Glenn Bech tidligere har fortalt, at han ikke længere vil være underviser på. På højskolerne betaler man typisk 50.000 kroner for at gå der i et halvt år, og derfor vil hun gerne vide, hvad han mener om højskolerne.
“Alt hvad der ikke er USA, USA, USA, det synes jeg er fedt,” starter Glenn Bech, og selvom salen bryder ud i latter, bliver stemningen hurtigt alvorlig igen.
“Det er en fantastisk mulighed, I har. Her har I en fantastisk mulighed for at skabe fællesskab, for at finde jer selv, for at udforske sider af jer selv. Lad os nu give den mulighed til flere forskellige, lad os presse på for at få flere fripladser. Lad os belønne de højskoler, der tager en form for socialt ansvar, lad os skabe nogle incitamenter til at tænke det ind,” siger Glenn Bech, og publikum kvitterer med aftenens mest højlydte klapsalve.
Flere skal have muligheden
Der er opbrud i salen, enkelte af dem, som ikke nåede at få signeret en bog i pausen, stiller sig i kø, og de fleste andre siver lige så stille ud i majaftenen igen.
Højskoleeleverne Lærke Agerup og Amalie Holm vender tilbage som aftalt, og aftenen har gjort stort indtryk på dem begge.
“Det er et helt andet perspektiv, end hvad jeg har mødt i mit liv. Og det synes jeg er mega interessant og også virkelig forfærdeligt at høre om, når man går og tror, at man lever i et land, hvor der ikke er de store klasseforskelle,” siger Amalie Holm.
Inden i aften har de to kvinder ikke tænkt så meget over, at der kunne være andre, som har sværere ved at kunne spare op til et højskoleophold, end de selv har haft. Begge har boet hjemme og arbejdet i deres sabbatår for at få råd til opholdet.
“Det er jo et privilegie at gå her, selv om man selv har betalt det. Det er det jo, at man har haft muligheden for at tage et sabbatår og ikke har skullet ud og tjene nogle penge og få styr på sit liv, men har haft muligheden for at slappe af og finde ud af, hvad man skal,” siger Lærke Agerup.
Det er et helt andet perspektiv, end hvad jeg har mødt i mit liv. Og det synes jeg er mega interessant og også virkelig forfærdeligt at høre om
Amalie Holm, højskoleelev
De to kvinder er begge enige med Glenn Bech i, at et ophold på en højskole burde være en mulighed for flere.
“Jeg synes, det kunne være mega fantastisk, hvis der var flere, der fik muligheden for at komme på højskole, for det er en dyr fornøjelse. Jeg ville da synes, det var helt vildt skønt, hvis man kunne gøre noget politisk, for at der var flere, der fik den mulighed, for det er en oplevelse for livet at få lov til at være her, og det styrker en sindssygt meget som person,” siger Amalie Holm, inden hun og Lærke Agerup vender tilbage til deres højskolekammerater.
Klassekampen på højskole
Efter at have signeret de sidste bøger er Glenn Bech den sidste tilbage i foredragssalen. Inden det hele lukker og slukker, sætter vi os i en sofa for at tale om, hvilken rolle, han mener, højskolerne kan spille i et klassesamfund.
I 2021 viste en analyse, at størstedelen af alle højskoleelever kommer fra middelklassen, og det mener Glenn Bech som sådan ikke er noget problem. Men han mener, at der skal gøres mere for at lave for eksempel støtteordninger eller mulighed for rabatter.
“Ikke bare til pensionister, for mange pensionister har jo masser af penge. Og heller ikke bare til studerende, men også til folk, som af en eller anden grund er faldet udenfor, så de også får mulighed for at være en del af det her fantastiske vidensdelingsfællesskabsrum, som højskolerne kan være for nogen,” siger han.
LÆS OGSÅ: Kulturministeren på højskole: ”Vi kunne allesammen deltage i en Morten Korch-film, ikk’?”
Glenn Bech tror, at højskolerne kan hjælpe unge med at bryde med deres sociale arv.
“Det er jo en game changer. Meget af det, der gjorde, at det lykkedes mig at bryde min sociale arvs statistikker, var at få vist nogle andre verdener – finde rollemodeller uden for hjemmet. At jeg kom ind på Forfatterskolen er et fucking held, en lykke. At få adgang til mentorer, adgang til folk, der ved, hvordan tingene fungerer, adgang til folk, der kan åbne verden for mig – det forstørrer livet. Det er alle forundt. Eller det burde det være,” siger han.