Af Lise Marie L. Mikkelsen, projekt- og kampagneleder i Verdens Bedste Nyheder og tidligere højskolelærer
Jeg havde planlagt at slukke min telefon i sommerferien. Holde fri fra opdateringer. Fra verden. Fra nyhedsstrømmen. Fra scrolleriet.
Men knap var jeg steget på nattoget til München, før Trump blev skudt i øret, og nyhedsfladerne eksploderede i breaking. Det virkede pludselig umuligt at slukke. Ville der udbryde borgerkrig i USA, alt imens jeg tog mig en tiltrængt ”news vacation”?
Jeg kunne ikke få mig selv til det. Så i stedet klikkede jeg mig igennem gule bjælker hele vejen til, igennem og forbi Alperne.
Blev jeg klogere? Ja. Jeg kender i hvert fald alle forudsigelser om, hvilket katastrofalt efterår, vi har i vente, og hvordan attentatet kun kan betragtes som katastrofens begyndelse. Og ja, jeg blev også bange.
Bange for splittelse og polarisering. Bange for fjendebilleder og forvrængede virkelighedsopfattelser. For højredrejning og handlingslammelse.
LÆS OGSÅ: Den fantastiske krop
Hold mig for øjne og ører. Håbløsheden banker og vil ind. Hos mig og hos mange andre: Sidste år viste Reuters Institute Digital News Report, at 20 % af danskerne undgår nyhederne med vilje. For de unge er det næsten en tredjedel. En tredjedel. Som slukker. Fordi nyhederne gør dem triste og vækker følelser af angst og afmagt.
Som tidligere højskolelærer i politik, ved jeg ikke, hvad der gør mig mest forfærdet: Mediernes endeløse strøm af dårlige nyheder – eller at reaktionen på det aktuelle nyhedsbillede for næsten en tredjedel af danske unge er at holde sig for øjnene.
Eller at jeg hos mig selv mærker samme trang til at slukke.
Den altødelæggende splittelse og polarisering får blot bedre betingelser for at slå rod, hvis vi lukker øjnene og kun lader folkeopinionen og de mest insisterende overskrifter fra sociale medier slippe indenfor.
Hvis vi lukker øjnene for de nyhedsmedier, som skal give os nuancerne og kompleksiteten af nationale og internationale politiske dilemmaer og begivenheder.
Hvis vi stopper med at opsøge viden om aktuelle begivenheder og forholde os nysgerrigt og konstruktivt til de udfordringer, som verden står overfor.
Hvis magtesløsheden tager over, og vi mister modet og lysten til at engagere os i at finde løsninger og forstå mennesker, som vi er uenige med.
Der er behov for, at vi i højere grad hjælper unge med at få sunde nyhedsvaner
Lise Mikkelsen
”Håbet er det stærkeste våben mod al den alvor, vi ikke kan rumme,” skrev Lisbeth Trinskjær i sin klumme i martsudgaven af Højskolebladet.
Jeg erklærer mig enig – der er ingen drivkraft i angst og magtesløshed. Det mod og engagement i samfundet, som vi ønsker at fremme hos højskoleelever, kræver håb og tro på, at forandring og positiv udvikling er mulig.
Som en vigtig modvægt til de tyngende dårlige nyheder og kriser i verden pegede Lisbeth Trinskjær bl.a. på højskoleelevernes fællesskabsfølelse, lyst til at synge og få fingrene i jorden. Det tror jeg er rigtigt. Dog har jeg også ofte konstateret, at strikketøj fik en del mere opmærksomhed i dagligstuen på Silkeborg Højskole end den ellers centralt placerede stak af ugens aviser.
LÆS OGSÅ: Digter Haidar Ansari ser højskolen som en smuk idé, der slet ikke lever op til sit potentiale
Jeg under i høj grad eleverne at stikke hovedet dybt ind i højskoleboblen, men jeg kan samtidig være bekymret for, at boblen bliver en bekvem undskyldning for at lukke øjne og ører for verden udenfor.
Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse fra 2023 viser, at 58 % af unge mellem 16-24 år får nyheder fra sociale medier. I foråret blev Klimapsykologisk Ungdomsforening stiftet som reaktion på, at en femtedel af unge mellem 12 og 30 år påvirkes så meget af klimabekymringer, at de oplever uro og angst i hverdagen.
Med de tal mener jeg ikke, at vi bare kan lade bunken af aviser ligge urørt hen i højskolernes dagligstuer.
Der er behov for, at vi i højere grad hjælper unge med at få sunde nyhedsvaner og fremmer deres evne til at gå konstruktivt og kritisk til værks, så de ikke fanges i magtesløshed.
Der er behov for at hylde langsomhed og fremme forståelsen for, at positive udviklinger ofte sker i et langt sejt træk, som ikke opfylder nyhedskriterierne.
LÆS OGSÅ: Kan du heller ikke overskue verden?
Løsningen er ikke at lukke øjnene, men at bekæmpe tunnelsynet og åbne øjnene for de mange fremskridt og positive udviklinger, som også sker i verden.
Løsningen er at give noget af sin opmærksomhed til alle de politikere, organisationer, virksomheder og individer, som hver dag er med til at nedbringe fattigdom, bekæmpe sygdomme, give kvinder flere rettigheder, sikre oprindelige folk ret til deres land og opfinde grønne løsninger. For det er også en del af virkeligheden og den aktuelle verdenssituation.
Verdens Bedste Nyheder har sat sig for at være det supplement til andre medier, som fortæller de gode historier og giver nogle af de nuancer, som ofte overses.
Den 6. september går frivillige i hele landet på gaden med en Verdens Bedste Nyheder-avis. I år er elever fra Kalø Højskole, Silkeborg Højskole, Hadsten Højskole, Rude Strand Højskole, Ryslinge Højskole og Den Skandinaviske Designhøjskole med.