Af Mikkel Poulsen, journalist
I perioden fra 1958 og cirka 40 år frem kunne man være heldig at trække en kold Tuborg op fra kassen, slukke tørsten og samtidig blive en smule klogere på livet. Der stod nemlig korte livsoplysende tekster på halsetiketterne – “Tubor’grammer” – og øllen blev selvfølgelig kaldt en højskolebajer.
En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, der udkom sidste år med titlen §ALKOHOL, viser, at hver fjerde af de 18-24-årige danske unge har såkaldt binge-drukket fire eller flere gange inden for en periode på 30 dage. Det vil sige, at de har drukket over fire genstande ved én lejlighed og dermed overskredet Sundhedsstyrelsens anbefalinger for dagligt indtag af alkohol.
Desuden viser undersøgelsen, at flere af de unge føler sig presset til at drikke og drikker derfor mere, end de har lyst til.
Blandt andet derfor ser nogle højskoler det nu som en konkret dannelsesopgave, at eleverne får et reflekteret forhold til alkohol. I det frie skolelandskab er løsningerne mange og forskellige. Nogle har totalt forbud, mens andre mener, at alkohol og højskole hører sammen.
Et halvt års Roskilde Festival
På Den Rytmiske Højskole, hvor de to store musikstudier er sponsoreret af Tuborg, arbejder højskolelærer Lars Rønne aktivt med at få eleverne til at tænke mere over deres alkoholforbrug, som ofte er præget af vaner og fårefloksmentalitet.
“Alkohol er bare et lovligt drug, og det er jo en kendsgerning, at musik og øl hænger sammen,” siger han.
“Men en ting, der nager mig, og som nogle elever har udtalt, er, at deres højskoleophold har været et halvt års Roskilde Festival. Sådan synes jeg ikke, det skal være. Også fordi jeg oplever, at der findes en ungdomskultur, som gerne vil noget andet,” fortæller han.
LÆS OGSÅ: Jeg stormed ud og købte øl
Sidste år arbejdede Lars Rønne med projektet “Højskolens alkoholkultur” som deltager på Højskolepædagogisk Uddannelse. I den forbindelse har han givet bud på, hvordan man i den pædagogiske praksis kan understøtte fællesskabsfølelsen hos eleverne – uden at involvere alkohol.
Det magiske ord for ham er samtale, for den udebliver let i en kultur, hvor alkohol er en selvfølge til enhver social lejlighed. Og de unge mangler ifølge Lars Rønne helt konkret et sprog for alkoholvaner.
“Inden den første fest på skolen, hvor der er alkohol, der skal eleverne have mødt hinanden med spørgsmålet: Hvordan har du det egentlig med alkohol? Flere undersøgelser viser, at mange af eleverne ikke har taget stilling til det,” siger Lars Rønne som begrundelse for et af de tiltag, han har været med til at indføre.
Det handler om at få regler og rammer til at være noget, fællesskabet vedtager. For Den Rytmiske Højskole vil helst ikke diktere, og lærerne vil ikke være politibetjente, forklarer han. Hos ham og kollegerne har alkoholpolitikken stadig frihed for øje. Her er der forskel på hverdag og fest, siger man og opfordrer til, at alkohol primært nydes i weekenden.
En ting, der nager mig, og som nogle elever har udtalt, er, at deres højskoleophold har været et halvt års Roskilde Festival. Sådan synes jeg ikke, det skal være.
Højskolelærer Lars Rønne
Et andet trick til at skabe refleksionen uden at trumfe noget igennem og gøre det trygt for eleverne at lufte holdninger, som kan være upopulære, kommer i form af en anonymiseret spørgeskemaundersøgelse, som Lars Rønne beder dem svare på midtvejs i opholdet.
“Se lige, hvad I svarer,” behøver han nærmest bare at sige. Senest har 44 procent af et semester haft et anderledes alkoholforbrug på højskolen end hjemme. Eleverne siger ting som: “Jeg drak stort set ikke, før jeg kom på højskolen” og “Inden jeg startede her, drak jeg alkohol cirka hver anden til tredje uge. Nu drikker jeg alkohol cirka to gange hver uge.”
Over halvdelen af eleverne vurderede, at de drak 10 eller flere genstande om ugen, og cirka en tredjedel ønskede at ændre deres forbrug, fortæller Lars Rønne. En elev nævner konkret et ønske om at kunne gå bare én uge på højskole uden at drikke alkohol.
Det var en øjenåbner for eleverne, og fællesskabet trådte i karakter, sådan at der blev skåret ned på festerne og oprettet et såkaldt lørdagsudvalg, som fik til opgave at finde på alternativer til fest og alkohol, som eleverne kunne mødes om.
Myten og europamestrene
På trods af ønsker hos både Lars Rønne og eleverne om at ændre alkoholkulturen har danske unge stadig europarekord i at drikke. Det bekræfter Lotte Vallentin-Holbech, lektor ved Center for Rusmiddelforskning. Hun forsker i unges alkoholforbrug og opfattelse af alkohol.
“Vi er stadigvæk mestre, når vi sammenligner med andre lande i Europa. Det er værd at bemærke, at der har været et fald i de andre nordiske lande, som vi normalt sammenligner os med, så selvom vi ser et lille fald herhjemme, ligger vi stadig højest, fordi der har været et meget større fald i andre lande,” siger hun, da Højskolebladet ringer og spørger til førerpositionen.
Lotte Vallentin-Holbech ser tegn på, at danske unge drikker mindre fuldskabsorienteret i dag, og at der er tendenser til afhold, som relaterer sig til unges behov for at skabe sig en identitet.
Det nye begreb “sobercurious”, som dækker over, at man er nysgerrig på at udforske et liv med mindre eller ingen alkohol, understreger den tendens, siger hun.
LÆS OGSÅ: Et mindre fokus på alkohol giver mere fokus på fællesskab
Og så oplever flere unge ifølge forskeren, at de godt kan klare lidt ekstreme ting uden at være sanseløst berusede: Overskride deres grænser på en sund måde, grine ad fejltrinene og skabe historier sammen.
Fordi alkohol længe har været forbundet med dannelse af fællesskaber og særligt benyttes til det formål ved skolestart og -afslutning mange steder, er der opstået en idé i samfundet om, at det er godt at lære at drikke alkohol hjemmefra, siger Lotte Vallentin-Holbech.
“Der findes stadig en myte derude om, at hvis man skal kunne omgås eller håndtere alkohol, så skal man lære, hvordan det føles på ens krop, og så er det bedst at lære det derhjemme i trygge omgivelser. Jeg kan sagtens følge tanken, men forskning viser bare, at unge, der har det med hjemmefra, også starter tidligere og kan risikere at komme ud i et større forbrug,” siger hun.
Højskolen som alkohol-modpol
Robert Bladt er forstander på Børkop Højskole, og han giver heller ikke meget for forestillingen om, at det er godt at lære at drikke alkohol hjemmefra.
“Det sværeste er ikke at lære at drikke. Det er at sige nej i de situationer, hvor det er det mest rigtige at gøre,” siger han.
På Børkop Højskole har de et totalt alkoholforbud. Det er for, at man kan passe på sig selv og hinanden, men også for at sørge for, at alle kan finde plads i fællesskabet.
Skolens elever har ofte en kristen baggrund, og afhold er ikke fremmed for mange af dem. I en kristen optik er afhold til for at skærme de mest udsatte, siger Robert Bladt, men andre elever, der ikke nødvendigvis er kristne, kan også have godt af det, selvom de kan synes, at det er for meget, at man ikke kan nyde et glas vin til en fest.
Vi svinger mere mod frihedstankegangen, når vi kan mærke, at vores elevgruppe på egen hånd udviser en refleksionsparathed. Vi bliver mere udfordret, når vi kan mærke, at nogle vanedrikker.
Højskoleforstander Stefan Kvamm
“Fordelene ser vi blandt andet, når det lykkes at skabe en festkultur uden alkohol, som stadigvæk er festlig, sjov, fantasifuld og fuld af farver. Det giver jo dannelse, når man oplever et alternativ til en festkultur med alkohol,” siger han.
Robert Bladt kan godt selv nyde et glas vin, når han ikke er på skolen. Holdningen på Børkop Højskole er da også, at man godt kan have et naturligt og sundt forhold til alkohol, og at det på mange måder kan bidrage positivt til et fællesskab. Robert Bladt er godt klar over, at den læring går tabt med skolens politik.
“Den tilgang, der handler om at tage unge mennesker i hånden og vise dem den gode vej til et sundt forhold til alkohol, glider vi af på ved at have et forbud. Men i alle de situationer, hvor vi har drøftet det, har vi syntes, at fordelene var flere,” forklarer han.
Højskolerne bør være first movers i den bevægelse blandt unge mod et mere mådeholdent alkoholforbrug, mener Robert Bladt. Et højskoleophold kan godt være en afvænning fra gymnasiefesternes til tider usunde kultur:
“Hvis vi giver livsoplysning og i øvrigt er mange højskoler, der har fokus på, hvad en bæredygtig måde at leve på er, så bliver vi også nødt til at udfordre den danske alkoholkultur. For den er åbenlyst ikke bæredygtig,” siger han.
Kim Larsen og kolonihave-danskhed
Når et nyt hold elever begynder på Ry Højskole, skal de snakke om det kommende halvårs festkultur. De skal også beslutte, hvor tit og hvor længe elevbaren skal være åben. Og det kræver altså, at de selv bemander den, fortæller forstander Stefan Kvamm.
“Ry-ånden er, at vi ikke har nogle regler. Men vi har nogle intentioner, og vi har et fællesskab om at lave god højskole elever og personale imellem. Hvis det skal kunne lade sig gøre, er der ingen, der skal være super fulde i hverdagen,” siger han.
Af den grund er alt heller ikke til forhandling i Ry. Ingen stærk beruselse i hverdagen og ingen alkohol i spisesalen, hedder det. Men der kan sagtens stå ølkasser i elevkøleskabe og på terrasser rundt omkring. Om man har lyst til at drikke alkohol eller ej, så opfordres man på højskolen til at gøre sig sine egne erfaringer:
“Vi svinger mere mod frihedstankegangen, når vi kan mærke, at vores elevgruppe på egen hånd udviser en refleksionsparathed. Vi bliver mere udfordret, når vi kan mærke, at nogle vanedrikker. For så bliver det mere påkrævet at være autoritær omkring det. Og det strider mod det pædagogiske DNA her,” siger Stefan Kvamm.
Men friheden rækker vidt, og med to tredjedeles flertal kan eleverne sagtens omstøde væsentlige principper. Det gælder for de mest radikalt indgribende forslag, fortæller forstanderen:
“Så kan man spørge, om det er radikalt indgribende at have alkohol eller ikke at have alkohol på skolen. Hvad er normtilstanden? Her er normen, at der er alkohol, så der skal være to tredjedeles flertal for en alkoholfri weekend. Dér kunne man godt diskutere, om det i virkeligheden skulle være den anden vej rundt.”
LÆS OGSÅ: ”Jeg tror på, at gode oplevelser med god øl, som eleverne selv har brygget, får dem til at tænke over, hvad de drikker, og hvor meget de drikker”
For Stefan Kvamm er der til gengæld pædagogisk vægt bag den norm. På sin vis er alkohol indbegrebet af højskole, siger han.
“Jeg ved ikke, om det er så virksomt, men hele det joviale liv, hvor vi hygger os sammen og får en kold bajer, det er der på en måde noget Kim Larsen og kolonihavedansk over, som rummer rigtig mange kvaliteter: At man gerne vil et hyggeligt, sjovt og muntert samvær. Kulturhistorisk set har det jo haft med alkohol at gøre, og der må man bare sige, at det er en folketradition. Det synes jeg ikke, man behøver at afskaffe, men man kan prøve at reflektere over, om det er det hyggelige, det skægge, det frigjorte og samværet, der er det primære, eller om det er alkoholen. Og dér skal det selvfølgelig helst være det første.”
Derfor er et godt ophold på Ry Højskole et, hvor man får plads til at eksperimentere med, hvordan det sociale, sjove og virksomme liv opnås. Det skal højskoler endelig være med til at tydeliggøre, mener forstanderen.
“De værdier tror jeg på skaber myndige, gode og selvstændige borgere og mennesker. Men midlet til pædagogisk at nå hen til, at man kan blive det, synes jeg hele tiden, at højskolen skal sætte spørgsmålstegn ved,” lyder opfordringen fra Stefan Kvamm.
Tredje halvleg og en brusebajer
Hvis man til gengæld er på højskole som aktiv idrætsudøver, gerne vil i form eller bare leve sundt, er alkohol sjældent en anbefaling. Derfor har man på Nordjyllands Idrætshøjskole en udtalt alkoholpolitik og en begrænset festkultur.
“Du skal kunne være dig selv bekendt. Det kan ikke nytte noget, at nogle møder op bagstive. Det kan være super farligt på en håndboldbane, hvis der er en, der ikke kan styre sin krop,” siger forstander Eva Terp-Hansen.
Øl, vin og spiritus er ikke på skolen i hverdagen og aldrig på værelser og elevgange. Skolen sælger alkohol ved fester, og de finder kun sted en gang om måneden med deltagelse fra flere lærere. Desuden holdes de udelukkende i festsalen, og skal man tisse eller en tur op på værelset, stiller man sin drink eller øl på “parkeringspladsen”. På den måde stikker en del af festen ikke pludselig af til tekøkkenet og glemmer at invitere resten.
“Nu lyder det, som om vi er super hellige og har styr på det,” afbryder Eva Terp-Hansen nærmest sig selv. Men mange af skolens elever kommer fra en idrætskultur, hvor der er tredje halvleg, og hvor bajere i omklædningsrummet er en ting, fortæller hun.
Vi gør os umage for at sige, at det ikke handler om øl, *bib* og hornmusik – og op at stå på bordene, når klokken er 18.00, men at vi sådan en aften gerne vil strække hyggen.
Højskoleforstander Eva Terp-Hansen
“Dér kommer vi dem lidt i møde. For fem-seks år siden foreslog en pige at lave fællesbad inden festen, og vi klappede i vores hænder, for dét med ikke at være genert over sin krop eller bade sammen med andre på samme alder ville vi rigtig gerne støtte op om. Så nu er det muligt at købe en brusebajer, når der er fest,” siger hun.
På Nordjyllands Idrætshøjskole er man godt klar over, at de unges lyst til fest og alkohol ikke kan inddæmmes helt, så man bruger aktivt festerne som anledning til også at træne den sociale muskel og kontrollere beruselsen.
“Vi gør os umage for at sige, at det ikke handler om øl, *bib* og hornmusik – og op at stå på bordene, når klokken er 18.00, men at vi sådan en aften gerne vil strække hyggen. Samtidig snakker vi om, at man godt må drikke sig fuld. For dét med at kunne slippe kontrollen er nogle gange det, der gør, at man lige tør gå over til hende den søde eller sådan noget. Vi taler med eleverne om at ramme et peak, få spredt drikkevarerne ud over aftenen, så man er med og oplever, hvad der sker,” forklarer Eva Terp-Hansen.
Hun ser et højskoleophold som en øvelse i selve livet, og det skal man lære, hvordan man håndterer. Og hvis en højskole tænker, at det er bevidsthedsudvidende, at de drikker bajere om tirsdagen, hvidvin om onsdagen og drinks om torsdagen, vil hun ikke blande sig i det, så længe man er sig sit ansvar bevidst, når man arbejder med unge mennesker, siger hun.