Af Lauritz Korfix Schultz og Simon Stagis (foto)
I begyndelsen af 2010’erne begyndte højskolelærer Simon Nielsen at lave ølsmagninger i forbindelse med sociale arrangementer på Silkeborg Højskole. Han kunne tydeligt mærke, hvordan historien om det gode øl bandt folk sammen. Særligt udvalgte specialøl var ikke blot alkoholprocenter, der fluks skulle i blodet, men et kulturprodukt, der bar europæisk, amerikansk og dansk historie foruden forskellige bryggetraditioner med sig.
Det blev dog ikke modtaget med hjertevarme, da den 44-årige højskolelærer nogle år senere forsøgte at oprette valgfaget Ølbrygning på højskolen, hvor han har undervist i musik siden 2007.
Skepsissen var betydelig, fortæller Simon Nielsen:
”Det var ikke over for elever og forældre, men over for skolens bestyrelse, at jeg virkelig skulle argumentere for faget. Bestyrelsen og ledelsen var lunken ved idéen om, at der skulle undervises i øl, fordi alkohol ikke spiller så godt sammen med det kristne værdigrundlag, skolens fundament hviler på.”
LÆS OGSÅ: Jeg stormed ud og købte øl
Skepsissen gik på, om det ikke bare var betalt druk, hvis man indtog øl i undervisningstiden.
”Men de gav os lov til at prøve det af,” forklarer Simon Nielsen. Han fik overbevist bestyrelsen om, at det er vigtigt at vise højskoleeleverne, at øllet har kultur og historie, og at det ikke blot er et middel til at blive fuld.
Siden oprettelsen af valgfaget i 2015, hvor Simon Nielsen også selv begyndte at brygge øl, og hvor antallet af mikrobryggerier i Danmark skød i vejret, er det blevet voldsomt populært på den midtjyske højskole. Skolen må hvert semester afvise omtrent dobbelt så mange elever som de 24, der er plads til på faget.
Mange elever giver endda udtryk for, at ølbrygning er den primære årsag til, at de har valgt at gå på Silkeborg Højskole. Derfor har højskolen oprettet et ekstra lille valgfag, hvor eleverne bliver undervist i, hvordan man brygger øl – uden at de dog når til selve processen.
Vokset op ved den tyske grænse
Man kunne måske tro, at det primært er unge mænd med interesse i naturvidenskab, der vælger fag i ølbrygning, men det er ikke tilfældet, fortæller Simon Nielsen. På det seneste semester var kønsfordelingen lige.
”Mange kvindelige højskoleelever vælger faget, fordi de ikke kan lide øl og gerne vil udfordre deres smagsløg. Og det er typisk pilsnertypen, de ikke har kunnet lide, fordi det er en den eneste slags øl, de er blevet præsenteret for i form af Carlsberg eller Tuborg. I undervisningen opdager de, at øl er langt mere end pilsneren, der faktisk er en meget ung øltype,” siger Simon Nielsen.
Han begyndte selv at interessere sig for øl, fordi han voksede op tæt på den tyske grænse, hvor han i sine ungdomsår fik smag for tyske øl, der på det tidspunkt ikke kunne købes i danske supermarkeder.
”Når jeg tog til fester, medbragte jeg tysk hvedeøl, kellerbier og amerikansk pale ale fra Tyskland, mens de andre drak Slots Classic. Allerede dengang havde jeg interesse for at smage noget anderledes,” siger Simon Nielsen.
Eleverne oplever en glæde, når de ser, at de kan tage faget med ud i den virkelighed, de er i på højskolen. Det, de får at vide til undervisningen, er noget, der sker om fredagen.
Simon Nielsen
Mange af eleverne på Silkeborg Højskole, som vælger fag i ølbrygning, har brygget øl i gymnasiet i kemitimerne og fik 12 for deres opgaver om brygningens kemiske processer. Men når Simon Nielsen spørger dem, hvordan øllet smagte, er elevernes svar oftest, at det var lige til at hælde ud.
”Jeg er ikke interesseret i deres rapporter eller karakterer. Jeg vil have, at den øl, vi brygger, smager godt, og at de ved, hvad de drikker,” siger han.
I de første fem undervisningsgange i Ølbrygning lærer eleverne derfor at smage forskel på forskellige øltyper, fx stout, pilsner, sour, IPA, porter og hvedeøl. Når de kender forskellene, får de en række teoretiske begreber på plads.
Efter teorien går eleverne i grupper i gang med at brygge deres eget øl. Men det handler ikke kun om det teoretiske og bryggetekniske, forklarer Simon Nielsen.
”Eleverne oplever en glæde, når de ser, at de kan tage faget med ud i den virkelighed, de er i på højskolen. Det, de får at vide til undervisningen, er noget, der sker om fredagen. Øllet, der bliver serveret i baren, har en historie,” siger Simon Nielsen, der sørger for, at der aldrig bliver serveret almindelige øl såsom Carlsberg eller Tuborg på højskolen.
LÆS OGSÅ: Et mindre fokus på alkohol giver mere fokus på fællesskab
”Vi har også et bryggerlaug af tidligere elever, der brygger på højskolen i weekenderne. Det initiativ er med til at binde alumner sammen. Du er ikke blot elev på et forårshold – du har Silkeborg Højskole i dig for altid. Øllet binder dem sammen.”
Udover selve bryggehåndværket er der ifølge Simon Nielsen masser af dannelse i ølbrygningskunsten.
”Danmark er et landbrugssamfund, hvor kornet har en stor historisk og kulturel betydning. Der er en identitet i det danske, fordi vi kan brygge øllet af de råvarer, vi selv har herhjemme i Danmark,” forklarer han.
Fagets sigte
I medierne florerer ofte fortællinger om, at danske unge har europarekord i druk.
Men når eleverne i Ølbrygning på Silkeborg Højskole smager øl, er der ikke en stemning af fest. Simon Nielsen har tidligere frygtet, at den ene genstand, som man samlet set indtager i undervisningen, kunne lede til, at eleverne bagefter tager ud og fortsætter i Silkeborg by. Men det sker ikke.
”At lave ølsmagning om eftermiddagen kan lyde som at slippe en ræv løs i en hønsegård, men eleverne er fornuftige, og flertallet dikterer, at det ikke handler om at drikke sig fuld, det handler snarere om glæden ved at lære om den særlige smag ved de forskellige øltyper,” siger Simon Nielsen.
Jeg elsker at forsøge at omvende de elever, der spørger, om vi ikke bare kan få Carlsberg-øl til festerne. Jeg respekterer deres holdning, men jeg vil gerne have dem til at se, at man kan få anderledes oplevelser med øllet.
Simon Nielsen
Den tilgang og kultur fortsætter i en vis grad til weekendens fester på højskolen, hvor man drikker alkohol på en anden måde end i gymnasiet, mener Simon Nielsen. Til højskolefesterne bliver der heller ikke serveret stærk spiritus. Det er ud fra den tanke, at eleverne ikke skal blive vanvittigt fulde.
”Man møder jo hinanden næste dag allerede over morgenmaden, og det tilskynder nok til et mere balanceret forhold til alkohol,” siger han.
Hensigten med faget Ølbrygning er således ganske ambitiøs, uden at det er noget, Simon Nielsen er eksplicit om i sin undervisning.
”Mit mål med ølbrygningsfaget er, at alkoholkulturen skal laves om. Men du kan ikke ændre på, at de fleste danskere har et alkoholforbrug. Vi kan ikke bare lukke for hanerne – det så man i USA under forbudstiden. Det er i stedet højskolens opgave at skabe en samtale om alkoholkultur, og hvad der kulturhistorisk ligger bag produktet, som vi drikker,” siger han.
LÆS OGSÅ: Digter Haidar Ansari ser højskolen som en smuk idé, der slet ikke lever op til sit potentiale
Når det er sagt, er Simon Nielsen ikke overbevist om, at valgfaget nødvendigvis får de unge højskoleelever til at drikke mindre.
”Men jeg tror alligevel på, at gode oplevelser med god øl, som eleverne selv har brygget, får dem til at tænke over, hvad de drikker, og hvor meget de drikker. Også den dag de ikke er højskoleelever mere.”
Og det er ikke kun eleverne fra ølbrygningsholdet, Simon Nielsen når ud til på højskolen.
”Jeg elsker at forsøge at omvende de elever, der spørger, om vi ikke bare kan få Carlsberg-øl til festerne. Jeg respekterer deres holdning, men jeg vil gerne have dem til at se, at man kan få anderledes oplevelser med øllet. Jeg elsker at tage snakken: Er du taget på højskole for at gøre mere af det, du kender i forvejen? Jeg vil gerne udfordre deres måde at se på øl som en selvfølge og en nødvendighed for at blive beruset. Gennem anderledes og gode øl kan de måske se kulturen omkring øl med lidt mere nuancerede briller,” siger han.