Af Mads Thorup Thomsen, journalist
I de seneste par år har et stigende antal højskoler formuleret skriftlige samværspolitikker, der skal sikre trygt samvær og håndtering af krænkelser. Det vurderer formand for FFD, Lisbeth Trinskjær.
”Der er helt klart flere skoler, der har formuleret samværspolitikker end tidligere. Især i tiden efter corona-nedlukningerne er der kommet større fokus på krænkende adfærd, og mange højskoler har i den forbindelse genbesøgt deres regler og formuleret samværspolitikker,” siger hun.
Samme udvikling ser Marie Valentin Beck, der er diversitetskonsulent og indehaver af bureauet Bureau M, og som har skrevet FFD’s materiale om samværspolitikker.
”Min oplevelse er, at mange skoler har formuleret, hvilken samværskultur de gerne vil have og måske også tematiseret det pædagogisk, og så har de fået en beredskabsplan for, hvad der skal ske, hvis en elev bliver krænket. Det er klart mit indtryk, at der er kommet en større bevidsthed om, at der er brug for klare rammer for samvær, og at det ikke kun må være tavs viden,” siger hun.
LÆS OGSÅ: Højskolerne mangler rådgivning og beredskabsplaner på #MeToo-området
Højskolernes samværspolitikker begyndte at tage form efter Sofie Lindes opråb i 2020 og den landsdækkende #MeToo-debat om krænkelser og sexisme i samfundet.
I samme periode var der en krænkelsessag på Den Europæiske Filmhøjskole. I Filmmagasinet Ekko blev skolen kritiseret for sin håndtering af sagen, og efterfølgende måtte forstanderen Ellen Riis gå af. Dengang sagde hun til Politiken, at ”det også handler om, at vi ikke har haft en beredskabsplan for den her type sager.”
Kulturændring i højskoleverdenen
I en artikel i Højskolebladet i 2021 anerkendte Lisbeth Trinskjær, at FFD’s rådgivningskompetence på området ikke var tilstrækkelig.
”Vi skal løfte vores viden, så vi bedre kan rådgive skoler, der står i sager som den på Den Europæiske Filmhøjskole,” sagde hun dengang.
Hun henviste til, at corona havde taget alt fokus i foreningen, og at der derfor ikke havde været rum til at handle på sexisme, men at FFD fremover ville arbejde for en kulturændring i højskoleverdenen.
Det er klart mit indtryk, at der er kommet en større bevidsthed om, at der er brug for klare rammer for samvær, og at det ikke kun må være tavs viden
Marie Valentin Beck, diversitetskonsulent
Hun glæder sig over, at der her – tre år senere – er kommet større fokus på krænkelser og trygt samvær i højskolebevægelsen.
”Udover normative regler oplever jeg et langt større fokus på krænkelser og samvær i den pædagogiske proces på skolerne – og dannelsesdelen er jo den allervigtigste del af samværsarbejdet, for det er den, eleverne forlader skolerne med,” siger hun og uddyber, hvordan FFD har grebet arbejdet med kulturændringen an:
”Vi har blandt andet lavet seminarer om emnet, hvor vi har talt med praktikere, der har delt, hvordan de arbejder med samvær og krænkelser i dannelsesrummet. I forhold til det mere lovbaserede med samværspolitikker har vi lavet inspirationsmateriale, som højskolerne kan tage udgangspunkt i. Vi har ikke ønsket at ensliggøre højskolerne, men i stedet at give de enkelte højskoler et afsæt til at formulere deres egne regler,” siger hun og henviser til Guide til forebyggelse af krænkelser på højskole, som FFD udgav i 2022 med hjælp fra Marie Valentin Beck.
”Skolerne har selv gjort en hel masse på området og taget et stort ansvar, så det har ikke været en opgave at skubbe dem til at handle. Det, vi primært har gjort i foreningen, er at skabe rum og seminarer, hvor vi kan tale sammen, og så har vi fået udarbejdet de værktøjer, der ligger tilgængelige for alle skolerne,” siger Lisbeth Trinskjær.
LÆS OGSÅ: Nyt afsnit af højskolepædagogisk podcast kredser om seksuel dannelse
For nyligt har FFD bedt højskolerne om at kigge på deres politikker igen for at se, om de også tager højde for at beskytte etniske og religiøse minoriteter, hvilket vil være et opmærksomhedspunkt på FFD’s forårsmøde i marts, oplyser hun.
”Vi har haft et stort fokus på køn og seksualitet, men vi ser i samfundet også en opblusning af antisemitisme og racistiske ytringer. Derfor har vi opfordret skolerne til at kigge på, om deres samværspolitikker er tilstrækkelige til også at håndtere det.”
Input fra Sex & Samfund og politiet
På Brandbjerg Højskole begyndte arbejdet med en samværspolitik i 2019, og den er løbende blevet revideret, fortæller forstander Simon Lægsgaard.
”Vi gik i gang med den som følge af de nye erkendelser i forbindelse med #MeToo og kønsdebatten. På skolen underviser vi i seksuel dannelse, og frem for at det kun er et fag, ville vi også arbejde dannelsen ind i vores kultur. Det handler også om, at vi blev mere opmærksomme på, at krænkelser fandt sted blandt os. Selvom vi i mange år har arbejdet med samværskultur, var der uheldige ting, der sneg sig ind i højskolekulturen. I vores samværspolitik udstikker vi retningslinjer for, hvordan vi gerne vil skabe en god samværskultur,” siger Simon Lægsgaard.
Vi har stor gavn af, at der er skrevet en plan ned, så man ikke som lærere eller forstander tyer til det, man selv synes i situationen
Simon Lægsgaard, forstander på Brandbjerg Højskole
Han uddyber, at det var vigtigt for ledelsen at formulere nogle idealer for samvær, men at politikken helst ikke skulle blive til et detaljeret regelsæt.
”Vi har ikke lavet en ’code of conduct’ med mange regler, men i stedet en overordnet politik, der gerne skal fremme og forhindre bestemte former for kultur. Som dannelsesrum er det ekstremt vigtigt, at politikken ikke bliver et snærende bånd, hvor vi ikke kan skubbe til hinanden. Der skal være plads til kontakt,” siger han.
Til gengæld er der tre ufravigelige grundregler på Brandbjerg Højskole, som skolen har praktiseret i mange år, fortæller Simon Lægsgaard. Det er, at skolen ikke tillader seksuelle forhold mellem elever og personale, at skolen ikke tolererer vold, og at bevidste krænkelser eller mobning ikke tolereres, uanset hvordan de kommer til udtryk.
”Det er tre ufravigelige regler, man skal overholde, hvis man vil være en del af det her fællesskab – resten er til forhandling,” siger han.
Samværspolitikken blev til i en meget lang proces, fortæller han, hvor både ledelse, personale og elever blev inddraget. Simon Lægsgaard og den daværende viceforstander var penneførere, og skolen hyrede både en konsulent fra Sex & Samfund og fik rådgivning af politiet.
”Vi har trukket på al den professionelle kompetence, vi kunne få, men vi har skrevet den i vores egen ånd,” siger han.
LÆS OGSÅ: ”Når størstedelen af kvinder ikke får orgasme under sex, er det et samfundsproblem”
Elevernes input førte til, at visse formuleringer blev uddybet, og at visse afsnit blev gjort mindre komplicerede, fortæller Simon Lægsgaard, og i samværspolitikken er der generelt en stor mulighed for at inddrage eleverne pædagogisk.
”Vi læser alle på forskellige måder, og det er godt at tage den op engang i mellem i de pædagogiske samtaler på skolerne, så politikken bliver levendegjort. Så den ikke bare bliver et papir på en hylde,” siger han.
Brandbjerg Højskoles samværspolitik indeholder også en konkret plan for, hvad elever og personale skal gøre, hvis nogen får overskredet deres grænser.
”Vi har stor gavn af, at der er skrevet en plan ned, så man ikke som lærere eller forstander tyer til det, man selv synes i situationen. Det er ikke altid nemt at stå og skyde fra hoften i en stresset situation, hvor mange skal høres. I stedet har vi regler for, hvad man gør – hvornår man skal tage kontakt til myndighederne og så videre,” forklarer Simon Lægsgaard.
Siden beredskabsplanen blev formuleret, har den været brugt to gange på Brandbjerg Højskole.
”Vores erfaringer er, at vi er meget bedre stillet end før. Det er også godt at kunne sige klart til de implicerede parter, hvad vi gør, og at der er et tilbud om hjælp til begge implicerede,” siger han.
Eleverne formulerer selv regler på Bornholm
FFD-formand Lisbeth Trinskjær vurderer, at de opdaterede samværspolitikker i højskolebevægelsen hænger sammen med en bevidsthedsændring.
”Hvis man går ti år tilbage, var det ikke, fordi vi på højskolerne ikke behandlede hinanden ordentligt. Det havde vi klare værdier om, men vi har måske haft en idé om, at vores meget lave magtdistance og vores fællesskab gjorde, at nogle ting i samværet gav sig selv og ikke behøvede at blive italesat. Dér ser jeg i dag en større grundighed hos højskolerne i at formulere, hvordan vi har et trygt samvær,” siger hun.
Især i tiden efter corona-nedlukningerne er der kommet større fokus på krænkende adfærd, og mange højskoler har i den forbindelse genbesøgt deres regler og formuleret samværspolitikker.
Diversitetskonsulent Marie Valentin Beck mener, det er vigtigt for højskolerne at have en samværspolitik.
”Hvordan vi opfører os, er et spørgsmål om normer. Og de normer har nogle gange brug for et grundigt eftersyn, fordi de kan danne ramme for, at man føler sig forkert, føler sig ufri, eller at det er svært at sige fra over for grænseoverskridende adfærd. Det kan for eksempel være sprog og omgangsform, der føles som frihed for den ene, men kan være aldeles ufrit for en anden. Mere end det handler om at lave firkantede regler for samvær, handler det om at formidle rammerne og normerne for et godt fællesskab og for, hvad man gør, hvis nogle slår sig på hinanden,” siger hun.
På Bornholms Højskole er det elevholdet selv, der formulerer detaljerne i samværspolitikken, fortæller forstander Solveig Thorborg. Det sker gennem en pædagogisk øvelse tidligt på semestret. Højskolen har forinden defineret samværspolitikkens ramme, der blandt andet indeholder Arbejdstilsynets regler om mobning samt en beredskabsplan formuleret af højskolen.
LÆS OGSÅ: Velkommen på forsiden
Men langt størstedelen af selve samværspolitikken formuleres af eleverne, der skal tænke over, hvordan de ønsker, at grænseoverskridende adfærd skal behandles og forebygges. Højskolen har således rammesat de grundlæggende kriterier og anvisninger, mens eleverne reflekterer over og beskriver de detaljer, der er centrale for dem, lyder det fra Solveig Thorborg.
”Vi taler med eleverne om mulige scenarier, hvor der kan ske grænseoverskridende adfærd på et elevhold, og så skriver de deres egen samværspolitik i en samtalesalon faciliteret af os,” siger Solveig Thorborg.
Samværspolitikken for elevholdet F22 italesatte for eksempel, at racisme, sexisme og homofobi er krænkende, at dét at bagtale andre elever også kan være krænkende, og at alle elever bliver opfordret til at aflæse stemningen og rummet. Der stod også, at man bør give folk mulighed for at sige undskyld, hvis de har overtrådt ens grænse, og at det aldrig er for sent at undskylde.
En af pointerne med at lade eleverne formulere samværspolitikken selv er, at det giver dem et samtalerum for de svære emner, og at de opfordres til at tage ejerskab over samværet, forklarer Solveig Thorborg.
”De erfarer, at man som elevgruppe er med til at tage vare på hinanden. De beslutter for eksempel, hvordan de gerne vil håndtere alkohol, og de laver et kodeks for respektfuld opførsel til fester.”
I E22’s festkodeks stod der for eksempel: ”Vi finder os ikke i gruppepres,” og ”hvis vi oplever, at nogen er gået kolde, hjælper vi hinanden.” Der stod også, at alkohol aldrig er en undskyldning for dårlig opførsel.
Vi er ikke super tilhængere af, at man har en håndbog om, hvad man gør og ikke gør. Vi tror meget på samtalen
Anja Rykind-Eriksen, forstander på Rødding Højskole
”Det, som eleverne diskuterer sig frem til, bliver til hensigtserklæringer. Det foregår tidligt i opholdet, og formålet er at skabe et fælles sprog for bedre at kunne tale om disse ting, også når det brænder på. Det er i øvrigt mig som forstander, der med et par lærere og årets praktikanter afholder samtalesalonen, så vi sikrer, at de elevskrevne elementer skrives ind i den eksisterende rammesætning, der er fast formuleret fra skolens side,” siger Solveig Thorborg.
Bornholms Højskole formulerede den faste del af deres samværspolitik i 2022, kort efter at Solveig Thorborg var tiltrådt som forstander og havde været på et online-seminar hos FFD om samvær. Højskolens politik inkluderer også en beredskabsplan for krænkelser, som skolen selv har formuleret, og som har været i brug en enkelt gang, oplyser Solveig Thorborg.
”Ikke en Karnovs lovsamling med regler”
På Rødding Højskole har man truffet et bevidst valg om ikke at formulere en skriftlig samværspolitik. I stedet arbejder skolen med samvær på andre måder. Et af de første oplæg på hvert semester handler altid om samvær i forhold til fester, sex, samtykke, og hvordan noget kan være grænseoverskridende, fortæller forstander på Rødding Højskole, Anja Rykind-Eriksen.
”Vi er ikke super tilhængere af, at man har en håndbog om, hvad man gør og ikke gør. Vi tror meget på samtalen, og derfor har vi regler og aftaler, der bliver overleveret mundtligt, og som vi løbende har en dialog omkring,” siger hun.
”På hvert elevhold har der i de seneste mange år i starten af opholdet også været en debat faciliteret af os omkring fest, samvær og samtykke. Her drøfter holdet, hvad de ønsker af hinanden, og hvad der ikke er acceptabelt.”
I forhold til beredskab ved en krænkelse er proceduren altid, at det, der sker af større problemer mellem eleverne, kommer til forstanderne. Det fungerer godt, siger Anja Rykind-Eriksen.
Hun fortæller, at da #MeToo-debatten fyldte meget for et par år siden, var samværspolitik et emne, højskolen talte om på lærerværelset med blik for, hvordan højskolen skulle forholde sig til det.
”Vi besluttede at fastholde den dialogform, vi ønsker at have med eleverne – og ikke at lave en nedskrevet samværspolitik,” siger Anja Rykind-Eriksen.
LÆS OGSÅ: Alt for mange højskoleelever oplever at få deres grænser overskredet. Vi må som lærere starte en samtale om sex
Sidste forår kom elevholdet til lærerne og sagde, at de syntes, det var en fejl, at der ikke var en nedskrevet samværspolitik, fortæller hun.
”Vi vil ikke sidde tonedøve fast i det forrige årtusinde, men det var virkelig mod vores grundholdning at lave en nedskrevet og fastformuleret politik. Samtidig ville vi gerne være lydhøre for elevernes ønsker. Vi sagde til eleverne, at de gerne måtte gå i gang med at snakke om, hvordan de syntes, den skulle være. Vi sagde, det var deres ansvar, og at vi lyttede, og så fik de nedfældet en masse. Det var svært for dem at skrive den, men der kom nogle rigtig gode snakke ud af det, både dem imellem og med os.”
Da det næste elevhold ankom, fortalte lærerstaben de nye elever om oplevelsen, og at eleverne før dem syntes, at skolen skulle nedskrive noget.
”Men det nye hold syntes ikke, de behøvede det. Vi havde haft et oplæg med Sex & Samfund, der fortalte, hvordan man kunne gribe det an, og vi viste dem den tekst, det forrige hold havde lavet. Men det var det nye hold ikke interesseret i,” siger Anja Rykind-Eriksen.
”Vi var glade for, at eleverne ikke syntes, at det var nødvendigt med en skriftlig samværspolitik, men at de ønskede at diskutere de problemer, der måtte opstå, og ellers have tillid til hinanden. Vi voksne kan jo være bagud i forhold til de unge, så vi skal selvklart stikke en finger i jorden på hvert elevhold for at vurdere, hvad behovet er. Men vi ønsker grundlæggende ikke en Karnovs lovsamling med regler. Vi skal nok finde ud af det uden,” siger Anja Rykind-Eriksen.
Hun fortsætter:
”Vi laver hele tiden nye aftaler om måder at lave højskole på, og hvis vi havde en nedskrevet politik, skulle den revideres konstant, som tingene forandrer sig. Så skulle vi tjekke hele molevitten, om det stadig holder, og man kan ikke skrive sig ud af problemerne alligevel. Vi bruger altid de erfaringer, vi har fra sidste år, og så snakker vi om dem i lærerstaben og har mundtligt overleverede regler,” siger hun.