Af Sofie Buch Hoyer
Forskellige mandlige læger har gennem tiden ”fundet” klitoris – og så er den blevet glemt igen.
”Jeg fandt den!” sagde Hippokrates cirka 400 f.Kr.
”Den lille dup? Det var mig,” sagde Galen cirka 200 år senere.
”Det var faktisk mig,” konstaterede Colombo i 1559.
”Jeg tror, det var mig,” lød det i 1844 fra Georg Ludwig Kobelt.
Sandheden er, at hele klitoris først blev opdaget som organ i 1998 af den australske professor Helen O’ Connell.
”Sorry, boys, det var mig. Den er slet ikke så lille,” siger hun med et kæmpe selvtilfreds smil i den stribe, som tegneseriekunstneren Kristine Tiedt har produceret som en del af sit værk Orgasmebogen – en tegneserie om sex og lyst fra 2020.
LÆS OGSÅ: Velkommen på forsiden
I bogen følger man tre karakterer – Kvinden, Kussen og Eksperten – der er taget ud på en øde ø for at få fred til at tale om orgasmen i et historisk, kropsligt og psykologisk perspektiv. Da Kristine Tiedt i sin research på Det Kongelige Bibliotek fandt ud af, at det kun er lidt over et kvart århundrede siden, at kvindens nydelsesorgan blev opdaget af lægevidenskaben, måtte hun ty til fakta og humor for at formidle den frustration, hun selv blev ramt af.
”Som samfund taler vi ofte om historien som fremadskridende, hvor vi bliver mere og mere oplyste og mere og mere dannede. Men lige præcis med sex og seksualitet tror jeg desværre ikke, vi kan tale om det på den måde – det er gået i bølger, i forhold til hvor oplyste og frisindede vi har været. Lige nu har vi en forestilling om, at vi er ekstremt dannede og frisindede, men det er vi ikke nødvendigvis, hvis man kigger historisk på det,” siger hun.
Orgasmekløften
41-årige Kristine Tiedt har altid tegnet. Hun er vokset op i Roskilde som barn af et faglært og ufaglært 68’er-par, der praktiserede en fri og lighedsbaseret opdragelse. Da hun kom på efterskole, var der en lærer, der efter at have set hendes tegninger opfordrede Kristine Tiedt til at søge direkte ind på Kunstakademiet.
Men hun valgte gymnasiet, og det var på det tidspunkt i puberteten, at hun for første gang opdagede, at drengene ”kunne noget andet.”
”De kunne bare gå ind og owne et rum eller owne en seksualitet. De kunne også owne at onanere og se porno, hvilket piger ikke kunne på samme måde. Det blev set som meget skamfuldt, hvis vi overhovedet havde en seksualitet,” fortæller hun i sit køkken på Christianshavn.
Det er forbløffende, at fagligheden inden for sex og seksualitet er så lav. Måske fordi det er tabu?
Kristine Tiedt
Kristine Tiedt fortsatte med at tegne for sig selv, mens hun som voksen arbejdede i blandt andet spilbranchen og på IT-Universitetet i København, hvor hun er uddannet i digital design og kommunikation.
Og så for otte år siden – efter at have været igennem nogle livsomvæltninger – besluttede hun sig for at tage sit kreative talent alvorligt. Hun tilmeldte sig et professionelt tegneseriekursus og blev optaget på Serieskolan i Malmø, der er en uddannelse for tegneserieforfattere.
Kristine Tiedt fik idéen til Orgasmebogen , da hun faldt over nogle undersøgelser, der viste, at to ud af tre kvinder i gennemsnit ikke får orgasme under heteroseksuel sex, mens det forholder sig helt omvendt med mænd. Kønsforskellene gjorde hende nysgerrig på, hvad der ellers findes af forskning inden for særligt kvinders lyst og seksualitet. Hvilket viste sig at være forbavsende lidt.
”Når størstedelen af kvinder ikke får orgasme under sex, er det et samfundsproblem – så er det ikke bare kvindernes problem. Hvis nu flertallet af mænd ikke kom under sex, ville vi formentlig slet ikke kalde det sex. Den her orgasmekløft kalder på, at vi får mere viden og fakta på området, og at vi kigger på, hvordan vi definerer sex. Samtidig er vi nødt til at vide noget mere om kvindekroppen,” siger hun.
Kristine Tiedt underviser løbende i tegneserieskabning, blandt andet på Krogerup Højskole og i aftenskoleregi, og så holder hun foredrag og laver workshops om seksualitet og køn på skoler, ungdomsuddannelser, højskoler – og på medicinstudiet.
LÆS OGSÅ: Alt for mange højskoleelever oplever at få deres grænser overskredet. Vi må som lærere starte en samtale om sex
”Klitoris indgår slet ikke i pensum på medicinstudiet,” siger Kristine Tiedt. “Det fortalte dem, jeg underviste for nylig, og de var på den sidste del af deres kandidatuddannelse. De havde et valgfrit modul i sexologi.”
Kristine Tiedt hiver de studerendes lærebog i sexologi frem inde fra stuen. Bogen er sådan set fin nok, forklarer hun – klitoris er bare heller ikke tegnet ind her, fordi illustrationerne stammer fra forskning fra 1960’erne.
”Her er der tegninger af, hvad der sker under en orgasme” siger hun og peger.
”Her er penis, og man kan se, at der sker alt muligt, når den er erigeret. Men der sker også rigtig meget med klitoris. Klitoris og penis er homologe – de er ens. Når man ikke er tændt, er klitoris lille, og når man er tændt, bliver den større. Men det er ligesom ikke illustreret nogle steder,” forklarer Kristine Tiedt.
Derfor har hun været nødt til at tegne klitoris selv, og nu har hun altså været ude og holde oplæg om den for de medicinstuderende i København.
(Artiklen fortsætter under illustrationen)
“For nogle uger siden talte jeg med en, der underviser i gynækologi – også på medicinstudiet på Københavns Universitet. Hun fortalte, at de bruger min bog i undervisningen. En tegneserie?!” siger Kirstine Tiedt.
Selv om hun er meget ydmyg omkring sin rolle som formidler af sex og seksualitet, kan Kristine Tiedt konstatere, at hun efter otte års intensiv research på området er blevet en slags ekspert.
”Det er forbløffende, at fagligheden inden for sex og seksualitet er så lav. Måske fordi det er tabu? Eller fordi der historisk set er blevet tildelt meget få forskningsmidler på området. Der er fx aldrig blevet forsket rigtigt i, hvordan klitoris ser ud i erigeret tilstand. Hvad sker der lige for det?” siger hun.
”Det er jo et område, hvor vi nærmest er analfabeter. Vi har en eller anden forestilling om, at bare fordi vi har sex, så ved vi også noget om det. Det svarer til, at bare fordi vi spiser mad, så ved vi noget om ernæring og kostsammensætning, og hvordan man dyrker grøntsager i jorden. Vi ved jo godt – ligesom med alt andet, vi beskæftiger os med – at selvfølgelig ved vi ikke noget faktuelt om det, medmindre vi læser, lærer og lytter, og det gør vi bare ikke med sex,” lyder det fra Kristine Tiedt.
Tegneserien som udtryksform
Sidste år udkom Kristine Tiedt med endnu en tegneserie – denne gang om porno. Gennem fakta, fiktion og humor kaster den lys over,
hvem der ser porno, hvilke typer porno der hitter mest, og hvordan porno og pornoindustrien historisk har udviklet sig.
For eksempel kan man lære, at porno kan spores tilbage til 25.000 år før vores tidsregning med storbarmede statuer af kvinder. Arkæologer har fundet illustrationer af mennesker, der har sex, på lerplader i Irak, på egyptiske papyrusruller og på krukker fra det gamle Grækenland. Bogen illustrerer også, at 55 procent af de danske mænd ser porno mindst en gang om ugen, mens det kun gælder ni procent af kvinderne ifølge en undersøgelse fra Sexus.
Idéen med Hvad er porno? En tegneserie om sex og lyst var – ligesom med Kristine Tiedts debutbog om orgasmer – at formidle et tabuiseret emne på en måde, der både er underholdende og oplysende.
”Tegneserier og grafisk litteratur er kraftfuldt som udtryksform, fordi illustrationerne kan hjælpe én med at afkode for eksempel tal og statistikker. Samtidig kan tegneserier gennem humor og satire fremkalde både smil og røde kinder hos læseren. Jeg oplever også, at der for mange unge ikke er noget stigmatiserende over tegneserier. De er åbne over for formatet – modsat visse dele af det litterære miljø,” siger Kristine Tiedt.
I virkeligheden har jeg bare gang i et stort folkeoplysningsprojekt, der forhåbentlig kan give en mere nuanceret forståelse af, hvad sex, orgasmer og porno er
Kristine Tiedt
I sit arbejde som underviser og oplægsholder på skoler, højskoler og uddannelsesinstitutioner møder Kristine Tiedt rigtig mange unge. For dem er porno blevet en integreret del af dét at have en seksualitet, hvilket kan være både positivt og negativt, alt efter om porno udvider deres seksuelle forståelse, eller om det skaber seksuelle vrangforestillinger og præstationspres hos dem.
Uanset hvad skal vi turde forholde os til porno som kulturprodukt, så vi kan blive bedre til at tale om dens betydning, mener Kristine Tiedt.
”Porno er virkelig noget, der kan få folk til at lukke i som østers. Men især dem fra 30 år og nedefter er meget mere åbne og interesserede i emnet – og i sex generelt. Det tror jeg altid, at unge vil være, men der er også noget særligt, der præger deres generation. Mange af dem har gået i skole og på ungdomsuddannelse under corona, hvor de har været alene med deres skærme, og samtidig har de oplevet Sofie Lindes opråb, MeToo-bølgen og samtykkeloven på tæt hold. Jeg oplever, at især drenge er blevet über opmærksomme på grænser, og så er pigerne i højere grad begyndt at claime deres orgasmer,” siger hun.
LÆS OGSÅ: Nyt afsnit af højskolepædagogisk podcast kredser om seksuel dannelse
Kristine Tiedts egen forældregeneration, 68’erne, er naturligt nok farvede af hippiebevægelsens seksuelle frigørelse, mens ”mellemgruppen” – dem mellem 40 og 60 år – ifølge Kristine Tiedt er mere tilbageholdende og bly, når det gælder sex og porno. Hvilket er lidt paradoksalt, siger hun, fordi det jo er den aldersgruppe, der står og skal lave seksualundervisning for unge på gymnasierne, efter det er blevet obligatorisk fra dette skoleår.
”Det bliver virkelig spændende at se, hvordan underviserne forholder sig til det,” siger Kristine Tiedt fnisende.
Biologi vs. kønsteori
Lige da Kristine Tiedt begyndte at udkomme med sine tegneserier, var hun bange for, at hun ville blive opfattet som en ”ny sexet sexologtype”, der vidste alt om orgasmer, og om hvordan klitoris skal stimuleres, for at kvinder opnår størst mulig nydelse.
Sådan forholder det sig ikke, siger hun. Netop fordi hun måske falder inden for den midaldrende mellemgruppe, hvor folk godt kan være lidt mere generte, når snakken falder på sex og seksualitet – og fordi hun som kunstner ikke har noget behov for at forholde sig til folks personlige erfaringer på det seksuelle område. Hun vil hellere sætte fokus på systemer og strukturer.
(Artiklen fortsætter under billedet)
”I virkeligheden har jeg bare gang i et stort folkeoplysningsprojekt, der forhåbentlig kan give en mere nuanceret forståelse af, hvad sex, orgasmer og porno er. Nogle gange bliver jeg opfattet som meget mere radikal, end jeg er. Mange havde i starten travlt med at se mig som en provokunstner og som ultrafeministisk,” siger Kristine Tiedt.
Jeg tror, at højskolerne netop på det her område kan være med til at gå forrest, hvis de giver plads til mere viden på området, for eksempel om anatomi, erogene zoner, klitoris, og hvilke seksualiteter der findes.
Kristine Tiedt
Men grundlæggende lægger hun vægt på tal, fakta og biologi, når hun formidler – ikke kønsteorier.
”Jeg har altid været optaget af, hvordan vi som samfund kan opnå en mere lige adgang til seksualitet og nydelse. Men jeg har også altid haft svært ved at navigere i de feministiske miljøer og det politisk korrekte. Nok fordi jeg er vokset op i et arbejderhjem og ikke har læst Judith Butler og alle mulige kønsteorier – og formentlig aldrig kommer til det,” siger hun.
Kristine Tiedt tager i stedet udgangspunkt i det konkrete – i kolde facts, forklarer hun.
”Jeg elsker viden og teori. Men det bliver nødt til at være håndgribeligt, og jeg synes, der er forskel på at fundere formidling af sex og seksualitet på biologi og forskning – og så på kønsteori, som jeg tror kan trigge nogle, særligt de sociale klasser, der ikke har en lang universitetsuddannelse bag sig,” siger Kristine Tiedt.
I en tid, hvor mange – af alle køn – har travlt med at kalde sig feminister, og hvor feminisme ikke i lige så høj grad som tidligere bliver opfattet som et politisk fy-ord, har Kristine Tiedt det efterhånden fint med at have fået det stempel som kunstner. Men som hun siger:
”Jeg synes vitterligt, at det er en sag for alle, hvis halvdelen af befolkningen ikke får regelmæssig orgasme under sex. Det er ikke specielt feministisk i mine øjne – det er almenmenneskeligt.”
LÆS OGSÅ: Som med al anden dannelse er seksuel dannelse bøvlet
Kristine Tiedt håber, at hendes bøger og formidling kan være med til at bygge videre på den seksuelle revolution, der er foregået i samfundet i de senere år. Og så mener hun, at højskolerne har en enestående mulighed for at højne den seksuelle dannelse blandt unge.
”Jeg tror, at højskolerne netop på det her område kan være med til at gå forrest, hvis de giver plads til mere viden på området, for eksempel om anatomi, erogene zoner, klitoris, og hvilke seksualiteter der findes. Samtidig er samtalen afgørende, og her det vigtigt, at de unge selv kommer på banen. Statistisk set har mange elever gjort sig deres første seksuelle erfaringer, når de tager på højskole. Det er min erfaring, at man kan give en helt anden undervisning og dannelse i sex, når folk har prøvet at have det – og hvis man tager udgangspunkt i højskolens oplysningssigte og dannelsesidealer,” siger Kristine Tiedt.
Hvad angår klitoris og det faktum, at vi stadig ikke helt ved, hvordan den ser ud, når den er tændt, så håber Kristine Tiedt, at forskningen rykker hurtigere på det område – og at klitoris med tiden kan blive tegnet ordentligt ind i de studerendes lærebøger.
”Indtil da må jeg jo formidle, hvad vi ved om den, og forsøge at tegne den med fakta og humor, så alle kan være med,” siger hun.