Kære brevkasse
Jeg er højskolelærer og underviser i politik og debat. Jeg skriver ind, da jeg havde en ret spøjs og lettere overraskende oplevelse forleden.
Jeg har fra naturens side ret små bryster, og de sidder efter min egen overbevisning ret godt, så derfor går jeg oftest uden bh. Desuden synes jeg, at bh’er strammer, og jeg føler mig indespærret, når jeg har dem på. Da mine attributter ikke hopper nogen vegne, er dét at gå uden bh et helt naturligt valg for mig.
En dag på job er jeg iklædt en tanktop, et par jeans og en oversize blazer. Normalt tænker jeg over at gå med en tanktop i en mørk farve, så man ikke kan se mine nipples alt for tydeligt, men lige den dag har jeg en stram tanktop i pink på.
For at komme til sagen så taler jeg med en mandlig kollega, og jeg har på grund af et dejligt varmt vejr smidt min blazer, så jeg står i min pink tanktop uden bh på, hvilket jeg selvfølgelig ikke skænker en tanke.
LÆS OGSÅ: Brevkassen: Hvad gør man, hvis ens elever har skrevet en saftig sexnovelle om én?
Da jeg er færdig med samtalen, kalder en kvindelig kollega (noget ældre end mig) mig hen til kaffemaskinen til en venlig snak. Hun vil godt lige sige noget til mig, som hun helt sikkert tror er en god gerning at fortælle mig.
Hun siger: ”Er du godt klar over, hvad du udstråler, når du står der med stive brystvorter og taler med vores mandlige kollega? Det synes jeg, at du bør tænke over. Ja, jeg siger jo kun det her til dig for at være sød, og så du ikke gør det samme en anden gang, da det jo sender et helt forkert signal til vores ofte perverse mandlige kollegaer.”
Jeg bliver så perpleks, at jeg desværre kommer til at give hende et undskyldende smil, og jeg får fremstammet: ”Tak for at gøre mig opmærksom på det. Det var virkelig ikke min hensigt med min påklædning.”
Bagefter er jeg dog mere vred på mig selv over, at jeg overhovedet tog imod det "velmenende råd", som virker helt skørt, fordi jeg 100% skal have lov til at gå uden bh, hvis det er det, jeg føler for. Og desuden er det ikke mit problem, hvis det opfattes "forkert" af mandlige eller kvindelige kollegaer.
Hvordan mener I, at jeg skulle have reageret?
Hilsen den overrumplede
Svar fra gæsteredaktør Else Matthiasen, tidligere forstander på Vestjyllands Højskole:
Kære overrumplede
Først skulle jeg lige google for at finde ud af, at en tanktop er en stram t-shirt uden ærmer. Så har jeg vist introduceret min alder.
Det undrer mig, at det er en ældre kollega, der trækker dig til side og voksen-irettesætter dig. Enten er kollegaen ikke så meget ældre endda, eller også er du meget ung?
Da jeg var ung lærer, var det ikke et spørgsmål, om man kunne stå og tale sammen uden bh. Her kunne spørgsmålet snarere være, om man måske skulle tage en lille t-shirt på, når man var indendørs. Sat på spidsen – indrømmet.
Jeg var selv lidt blufærdig, men kunne ikke drømme om at bruge bh. Det gjorde man bare ikke. Det var at seksualisere den naturlige krop.
Med årene er jeg selv blevet inficeret af en ny puritanisme og går nu oftest med bh i sociale sammenhænge.
Else Matthiasen
Selvfølgelig kan du gå uden bh, hvis det er det, du har lyst til. Din mandlige kollega forventede vel en samtale med dig – og ikke dine bryster specifikt.
Jeg forarges ikke over dit tøjvalg, men jeg kan godt blive lidt beskæmmet over, at du føler det nødvendigt at fortælle, at du har små bryster, som sidder pænt. Hvad har det med sagen at gøre? Måtte du ikke gå klædt i det undertøj, du ville eller ikke ville, hvis du havde store og måske hængende bryster?
Da jeg i sin tid var gravid, fik jeg lidt større bryster og blev helt flov, når jeg gik i den t-shirt, jeg plejede at gå i uden problemer (uden bh, naturligvis).
Så jeg forstår godt, at man kan gå lidt under radaren, hvis man ikke er for prangende, men når du får gang i mundtøjet igen, må du slå et slag for, at alle kvinder må gå uden bh uanset udseende.
LÆS OGSÅ: Brevkassen: Hvordan lykkes det for mig at finde balancen mellem eventyr og arbejde i mit eget skema?
Med årene er jeg selv blevet inficeret af en ny puritanisme og går nu oftest med bh i sociale sammenhænge. Derfor er det befriende, at folk som dig går klædt, som I vil. Bliv ved med det.
Mange søstersolidariske hilsner fra den ældre og i øvrigt lidt blufærdige
Else
Svar fra brevkassens faste redaktør, Katrine Friis:
Kære overrumplede
I min folkeskoleklasse var der flere, der havde alle mulige idéer om, hvordan jeg så ud eller burde se ud. Engang i sjette klasse klagede jeg min nød til min mor, og hun gav mig det velmenende råd, at jeg, når jeg fik en uønsket kommentar, skulle sige: “Din kommentar refererer kun til din mangel på åndelig habitus.”
Jeg prøvede det kun én gang, og den hovne tilgang førte selvfølgelig bare til endnu flere kommentarer. Men sætningen lever stadig i mit indre, og jeg ser mig selv ved kaffemaskinen med næsen i sky, mens jeg kaster med håret og gylper sætningen op som et forkvaklet host i ærmet, mens jeg prøver at finde en anden udvej.
Jeg tror, at vi i dette tilfælde skal starte med nudging, og så kan dialogen komme i forlængelse heraf.
Katrine Friis
Grundlæggende tror jeg ikke på, at der er gode, forsonende svar at finde ved kaffemaskinen, når man er blevet – omend i en venlig tone – beskyldt for at lægge op til sex med en kollega.
Jeg er derfor ret sikker på, at mit svar ville have lignet dit, men i den seneste udgave af VENTILEN søsatte jeg begrebet ’dialogisk hygiejne’ – og jeg tænker, at det er her, vi skal tage fat.
For du har jo stadigvæk mulighed for venligt at række ud og måske rykke din kollega og hendes holdninger med ind i 2024. Jeg tror, at vi i dette tilfælde skal starte med nudging, og så kan dialogen komme i forlængelse heraf.
Sidste år lavede mine elever på faget Seksuel dannelse et linoleumstryk med teksten: ”MY BODY IS NOT SEXUAL – UNTIL I SAY IT IS.”
Jeg synes, du skal få dine elever til at lave et lignende tryk – og nudge dem til at sprede budskabet. Måske du også kunne få printet teksten på dine tanktops? Eller endnu vildere – få eleverne til at forære din kollega en t-shirt.
Hvem ved, måske det ville frisætte hende til at rejse ud af den vattede bøjle-bh, hvor alle bryster bliver så kedeligt ens?
LÆS OGSÅ: Brevkassen: Jeg troede, at højskolerne ville de unge mennesker det bedste?
Men nu har jeg jo slet ikke fået skrevet om, at hun også lige fik transformeret alle jeres mandlige kollegaer til liderlige røvhuller. Her vil jeg opfordre til mere nudging og linoleumstryk – denne gang á la “Ikke bare et liderligt røvhul” eller “Nogle gange et liderligt røvhul – men ofte så meget andet.”
Jeg håber, du kan bruge mine råd – ellers er du velkommen til at skrive ind igen.
Kærlig hilsen
Katrine