Ghita Nørby: ”I dag er vi så kedelige. Højskolen er et tilbud om ikke at være det!”

Publiceret 03-02-2025

INTERVIEW Askov Højskole blev Ghita Nørbys redning. Her blev hun et tænkende menneske, forstod livet bedre og debuterede på scenen, fortæller hun. Nu skal hun være med til at udvælge Danmarks kulturarv til Unescos verdensarvsliste, og i den forbindelse giver den ikoniske teater-, tv- og filmskuespiller sit sidste interview til Højskolebladet – om dannelse, samvær og højskolens unikke form.

Af Mads Thorup Thomsen, journalist. Foto: Johanne Teglgård Olsen/Kristeligt Dagblad

Det står lysende klart, hvad Ghita Nørby mener om højskolebevægelsen, allerede i de første sekunder af vores interview:

”Højskolen er en af de største værdier, vi overhovedet har i det her land!”, udbryder hun nærmest, inden spørgsmålet er stillet færdigt.

Den meget hædrede skuespiller med den lange karriere i dansk film, teater og tv har sagt ja til at tale med Højskolebladet i det, hun mener bliver hendes sidste interview med pressen. For i en alder af 90 år synes hun egentlig, der er skrevet nok om hende, siger hun.

Men højskolerne vil hun gerne tale om, for de er ”livsnødvendige”.

Selv var hun på et formativt ophold på Askov Højskole som 17-18-årig, hvor hun fik en bedre forståelse af livet, blev et tænkende menneske og i øvrigt debuterede på scenen – det ophold vender vi tilbage til.

Det er meget vigtigt, at højskolerne bliver bevaret. Men jeg er sikker på, at dem der arbejder på de højskoler, vi har i vores land, allerede sørger for at bevare dem – og forny dem! For vi skal jo heller ikke være som på Grundtvigs tid.

- Ghita Nørby

Nu skal Ghita Nørby sidde med i en minikomité nedsat af Kulturministeriet, der skal finde danske bud til FN-organet Unescos liste over immateriel verdensarv. Det kan være traditioner, kundskaber eller skikke, som er særligt danske, og som skal blåstemples som en del af verdensarven.

Ghita Nørby tøvede ikke med at takke ja til at deltage, da hun blev tilbudt opgaven.

”Det vil jeg gerne, for kulturarven er jo det vigtigste, vi har,” fastslår Ghita Nørby, der gennem sin karriere på sin vis selv har leveret sit bidrag til den danske kultur.

Komitéen er nedsat af kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), som selv er medlem af den, og ud over ham og Ghita Nørby består den af tv-værten Søren Ryge. Kulturministeren har valgt netop Ghita Nørby og Søren Ryge til at hjælpe sig, fordi ”de begge repræsenterer noget af det fineste, vi har herhjemme. En stor grad af folkelighed, indsigt og viden”, som kulturministeren har sagt til Ritzau.

De tre skal nu prioritere bud, som borgere fra den 23. december kunne sende ind på folkehøring.dk, ned til en kortere liste.

Til listen har kulturministeren foreslået pølsevogne, hygge og ikke mindst højskoler som bud på særligt dansk kulturarv. De to første bud ønsker Ghita Nørby ikke at stilling til endnu, men det sidste kan hun godt se for sig.

”Højskoler siger jeg ja til,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Kulturministeren vil have højskolerne til at tage et større socialt ansvar gennem økonomiske incitamenter

Højskolerne udfylder nemlig en helt enestående plads i det danske samfund, fordi man kan komme til dem og lære noget uden nogen særlige forudsætninger, mener hun.

”Det, at man kan være et sted, hvor man kan lære, uden at man skal til en eksamen – genialt! Simpelthen genialt. Det er der ingen tvivl om overhovedet, og højskolerne kan slet ikke vedligeholdes nok. Du behøver ikke være cand.jur. eller få en kæmpemæssig eksamen. Det eneste, du skal, er at komme og lytte. Der er en grube af viden på højskolerne, hvis man lytter, en lærdomsrigdom uden lige,” siger hun.

Selvom de fleste nok først og fremmest forbinder ordet skole med undervisning og lærdom, taler skuespilleren med lige så stor glæde om højskolernes centrale fællesskab:

”Du sidder og spiser sammen med de andre, synger sammen, har samtaler, du forelsker dig, eller ej. Det kan ikke være bedre!”.

Hendes tanker om kulturarven og komitéens arbejde, som det egentlig også var denne journalists hensigt at høre om, når vi ikke ret langt ind i, for det er meget tydeligt, Ghita Nørby hellere vil tale om højskolebevægelsen og dens bidrag til menneskelig dannelse og skabelse af samvær. Og når hun først har besluttet, hvad hun vil tale om, brænder det stærkt igennem.

Blev sendt til Askov Højskole

I Ghita Nørbys ungdom, da hun var omkring 17-18 år, forlod hun Øregård Gymnasium uden sin eksamen. Senere i livet fandt hun ud af, at hun var ordblind. En dag, da hendes forældre var bortrejst, så hun sit snit til at snige sig til en prøvefilmning i Nordisk Film. Da forældrene kom hjem og opdagede det, sendte de hende på højskole.

Først tolkede den kommende skuespiller det som en straf at blive sendt så langt væk hjemmefra.

”Jeg troede jo, at jeg var udsat for et barnemord,” siger hun.

Hun blev sat på et tog fra København til Askov i Sydjylland, et sted, hun ikke kendte særligt meget til, og ind på et værelse, som hun delte en pige fra Tarm, som var helt anderledes, end hun selv var. Men i dag beskriver hun episoden som en vidunderlig udvikling at blive sat på:

”Du bliver rigere af at tage på højskole, for du skifter miljø, får rusket op i din lille menneskelighed og møder folk, som du ikke ellers var stødt på. Du bliver mere forstående over for andre mennesker – du bliver mindre ensporet. Og det trænger vi da til i dag. Prøv at se, hvor kedelige folk render rundt og er. Jeg har aldrig set folk være så ensporede som nu. Bred dig dog ud og tag på højskole! Så får du det så skægt,” siger Ghita Nørby og griner højt.

IT har ødelagt al vores samtale og samvær. Det er nok det, vi går til grunde af, så vidt jeg ved. Folk sidder og glor ned i den skærm hele tiden og glemmer at se, at det er sommer og vinter og forår. Og at dér sidder et lille barn, og dér er en gammel kone.

- Ghita Nørby

Burde flere mennesker tage på højskole?

”Ja, ja! Alle mennesker burde gøre det,” svarer hun på en måde, der viser, at hun synes, det er selvindlysende.

”I dag er vi så kedelige. Højskolen er et tilbud om ikke at være det!”.

Når Ghita Nørby svarer i interviewet, griner hun varmt efter en pointe. Hun taler hurtigt, højt og begejstret, svarer på spørgsmålene, før de er færdigstillet, og har tydeligvis meget på hjerte.

”Det er en gave til os, at højskolerne er her,” siger hun.

Kærlige, åbne arme

Askov Højskole blev Ghita Nørbys redning, fortæller hun også. Det var der, hun lærte at høre efter, som hun formulerer det. På højskolen, hvor man bare kunne komme og blive fyldt med viden og lærdom uanset forudsætninger, mærkede hun en helt ny måde at lære på.

Her stiftede hun bekendtskab med at spille teater med hjælp fra en ”vidunderlig” dramalærer, der hed Tage Hind, som udover sine år som lærer på Askov Højskole også var lektor i dramaturgi på Aarhus Universitet og underviser på Aarhus Teaters elevskole.

Ghita Nørby stod på scenen for første gang i sit liv på Askov Højskole. Det var til en højtlæsning af den klassiske græske komedie Lysistrate, af Aristofanes. Den havde hun ikke hørt om før.

”Hvor skulle jeg have gjort det? Jeg havde ikke nogen erfaring er nogen art. Jeg var der bare,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Sofie Torp spiller hovedrollen i 'Meter i sekundet': "Det er en anden sindstilstand at gå på højskole"

Teaterstykket var en stor oplevelse. Hun husker det mest for, at elever og lærere simpelthen havde det sjovt, fordi der var et fællesskab omkring det, og fordi bedømmelsen af stykket ikke fyldte ret meget.

”Det var jo sjovt, for vi var sammen!”. Hun griner.

”Jeg har oplevet rige tider på højskole. Kærlige, åbne arme! Viden! ’Tænk dig om, Ghita,’ fik jeg at vide. ’Ja tak, gerne,’ svarede jeg.”

Hun uddyber:

”Højskolerne giver en forståelse af livet og af indhold. Alle sådan nogle basale ting, som gør, at man pludselig kan brede sig lidt ud over det sædvanlige og høre lidt efter, hvad der sker. Jeg blev et menneske på Askov Højskole. Simpelthen. Fra at være en lille idiot, blev jeg pludselig et tænkende menneske.”

Hvor skal jeg starte

Lige over for højskolens gårdsplads lå en boghandel, husker Ghita Nørby. Den var med til at gøre hende til et dannet, voksent menneske. En dag gik hun derind på samme måde, som hun beskriver, man kan komme til en højskole – uden forudsætninger, men med lyst til at lære – og sagde noget i retning af:

“Jeg ved ikke noget. Hvor skal jeg starte?”.

Boghandleren, som hun husker som en klog og humoristisk mand, gav hende en stak bøger i hånden og svarede:

“Du kan begynde her.”

Kort efter sin hjemkomst fra Askov Højskole blev Ghita Nørby i 1954 som 19-årig optaget på Det Kongelige Teaters elevskole. Det blev starten på hendes mangeårige, ikoniske karriere som hædret og folkekær skuespiller, måske særligt kendt for film og tv-serier som Matador, Riget, Baronessen fra Benzintanken og Dansen med Regitze samt for en lang karriere som teaterskuespiller på de mest prestigefyldte scener i landet.

Det, at man kan være et sted, hvor man kan lære, uden at man skal til en eksamen – genialt! Simpelthen genialt. Det er der ingen tvivl om overhovedet, og højskolerne kan slet ikke vedligeholdes nok.

- Ghita Nørby

Var du bedre klædt på til Det Kongelige Teater efter højskolen?

”Det kan jeg love dig for, jeg var. For du bliver uddannet på den allerbedste måde. Især fordi…” begynder hun og tøver lidt for at tænke sig om.

“Nogle er ligeglade med at gå til eksamen, men der er masser, der har en vis angst for den der karaktergivning. Og det er jo det geniale ved højskolen. At du kan være nøjagtigt det, du er! Du behøver ikke få UG eller 12 eller 13 eller 14 eller 15. Du behøver ikke vide noget for at blive klogere. Og det er jo en vidunderlig tanke. Det er frit! Det er op til dig,” siger hun.

Resten af det danske samfund kunne lære en masse af højskolerne, og den måde de faciliterer samvær på, mener hun. Der er nemlig plads til forskellighed. Der er plads til at være, som man er, vide så meget eller så lidt, som man gør, og stadig have en plads i fællesskabet uden at blive dømt ude.

Den indstilling mangler i dag, hvor vi er alt for hurtige til at dømme hinanden, mener hun.

LÆS OGSÅ: Tag med Margrethe Vestager til eksamen i hendes egen nye højskolesang

”Vi har den der underlige form i dag, hvor vi bedømmer hinanden på det hårdeste og på det groveste. Men på højskolerne er der menneskelig plads. Det er en vidunderlig opfindelse. Jeg føler stor taknemmelighed, livstaknemmelighed, over at have været der,” siger hun.

Ghita Nørby har også et nært forhold til Højskolesangbogen, fortæller hun. Faktisk har hun den stående foran sig, mens hun taler, den selvsamme blå sangbog, som hun dengang fik på Askov Højskole. Men hun har ikke en yndlingssang fra den, for faktisk synes hun, det er en helt forkert måde at tale om det på.

”Det er noget sludder at sige. Fordi det ene er lige så vidunderligt som det andet. Nu har jeg nogle buketter roser stående foran mig. Hvad for en kan jeg bedst lide? Jeg kan lide dem alle sammen!”, siger hun og griner.

Skærmproblemet

Meget har forandret sig i verden, siden Ghita Nørby selv gik på højskole. En af de helt store forandringer er den teknologiske udvikling, der har gjort, at der er kommet skærme over det hele, og nærmest alle render rundt med en smartphone i lommen.

Ghita Nørby mener, at mange i dag er så optagede af telefoner, iPads og computere, at de ikke når at se sig omkring. I stedet for at se hinanden i øjnene, kigger folk ned i deres telefoner, i stedet for at lytte, når de går udenfor, har mange AirPods i ørerne med musik eller en podcast, og en del af den menneskelige kontakt er flyttet til de digitale, sociale medier.

”IT har ødelagt al vores samtale og samvær. Det er nok det, vi går til grunde af, så vidt jeg ved. Folk sidder og glor ned i den skærm hele tiden og glemmer at se, at det er sommer og vinter og forår. Og at dér sidder et lille barn, og dér er en gammel kone,” siger hun.

Mange højskoler har regler om, hvor eleverne må bruge deres telefoner. På nogle skoler er smartphones bandlyst til frokosten, i foredragssalen eller til undervisningen. Og det er fint, mener Ghita Nørby. Men det, at der overhovedet er behov for den slags regler, er en tanke, man skal være forskrækket over, siger hun.

”Jeg forstår det godt, jeg har også både mobiltelefon og iPad, det har jeg da. Men jeg sidder ikke og glor i dem hele tiden. Og jeg er ikke på Facebook og alt det der. Det kan jeg godt forstå, at mennesker er i dag. Men det tager jo bare hele dagen! Jeg kan godt lide en avis. I papir. Men de er jo også ved at forsvinde,” siger hun.

Sidste interview

Ghita Nørby er i kraft af sin lange karriere blevet interviewet utallige gange af journalister.

Nogle gange har det skabt røre, for eksempel i 2019, da hun blev interviewet til et portrætprogram af Radio24syv, hvor interviewet tilsyneladende løb helt af sporet, og der i medierne efterfølgende var en stor debat om, hvorvidt det var Ghita Nørby eller journalisten, der havde trådt forkert, og de blev begge udsat for voldsom kritik rundt omkring i avisers klummer og på de sociale medier.

Siden har Ghita Nørby fortalt om, hvordan det føles at komme igennem den mediemølle, blandt andet i Politiken i 2021.

”I aner ikke, hvor ondt det gør, og hvor svært det er. Jeg ved godt, jeg er folkeeje, men lige under den der kærlighed, der ligger hadet,” sagde hun ifølge avisen til tilhørerne ved et arrangement ved Liselund Højskole, hvor hun optrådte.

Vi har den der underlige form i dag, hvor vi bedømmer hinanden på det hårdeste og på det groveste. Men på højskolerne er der menneskelig plads.

- Ghita Nørby

Nu, hvor den folkekære skuespillere er fyldt 90, er hun tilsyneladende færdig med pressen – i hvert fald mener hun, dette interview skal være hendes sidste.

”Der er skrevet nok om mig. Hold nu op, slut,” siger hun og klukler.

Flere ord er der ikke at sætte på det.

”Jeg har været der,” opsummerer hun kort.

Værd at bevare

Hvis Højskolebevægelsen ender på Unescos liste for immateriel verdensarv, er den som idé måske på sin vis sikret for eftertiden. Og at de faktiske højskoler overlever tidens tand ude i virkeligheden, er Ghita Nørby slet ikke i tvivl om. Ingen er imod højskolerne, det er hun sikker på.

Og så længe, de holder øjnene på deres kerneopgave, går det nok, mener hun

”Det er meget vigtigt, at højskolerne bliver bevaret. Men jeg er sikker på, at dem der arbejder på de højskoler, vi har i vores land, allerede sørger for at bevare dem – og forny dem! For vi skal jo heller ikke være som på Grundtvigs tid. Højskolerne skal være med til at tegne tiden,” siger hun og uddyber:

”De skal holde fast i samtalen, for dét er en kunst. At høre, hvad et andet menneske siger. At se et andet menneske i øjnene. Spørge, ’hvordan har du det?’. Og lægge IT fra sig, for de ting kan vi jo ikke, hvis vi bare sidder og kigger ned i en skærm. Så kan vi ikke snakke med folk. Og det er dét, jeg synes, højskolerne skal blive ved med at være fortalere for. Samværet,” siger Ghita Nørby.

LÆS OGSÅ: Højskolerne huser anderledes, levende samtaler om politik

Som voksen skuespiller er Ghita Nørby vendt tilbage til Askov Højskole adskillige gange for at optræde.

Sidste gang hun var der, ledte hun efter boghandlen, men fandt den ikke. Højskolens foredragssal er i dag udvidet og er meget større end dengang, og skolen er helt sikkert også blevet fyldt med mere elektronik, end da Ghita Nørby frekventerede den som elev.

”Og alt godt med det,” siger hun.

”Bare højskolen eksisterer og breder sig.”

BLÅ BOG

Ghita Nørby

Født 1935.

Datter af pianist Guldborg Nørby og operasanger Einar Nørby.

Uddannet skuespiller ved Det Kongelige Teaters elevskole.

Har en skuespilkarriere bag sig på mere end seks årtier. Kendt for roller i Matador, Riget, Baronessen fra Benzintanken, Dansen med Regitze, Den gode vilje og for teaterforestillinger som Misantropen, instrueret af Ingmar Bergman, Den poetiske raptus og Regnormenes liv på Det Kongelige Teater. Flere af rollerne har ført til Bodil- og Robert-priser.

Har modtaget adskillige priser for sit samlede virke, såsom: Modersmålsprisen 1998, Kongehusets fortjenstmedalje Ingenio et arti 2006, Æresbodil 2012 og Æresrobert 2013.

Har været gift fire gange og har sønnen Giacomo.