Af Else Mathiassen, scenekunstner, foredragsholder og tidligere højskoleforstander
Jeg blev i efteråret inviteret til at være med i Højskolebladets magtpanel, som skulle følge op på bladets tradition med at udforme en magtliste over de 10 mest indflydelsesrige personer i højskoleverdenen. I den proces gik det op for mig, at vi trods vores individualiserede samfund hellere burde tage fat i grupper eller institutioners magt frem for enkeltpersoner.
LÆS OGSÅ: Kvinderne har overtaget magten i højskoleverdenen
Jeg har derfor tilladt mig at lave en alternativ magtliste. Dermed ikke sagt, at jeg underkender den individuelle magtliste, som jeg var med til at lave som en del af panelet. I al beskedenhed mener jeg dog, at listen her ikke kan undværes i den ”leg”, det er at skulle rangordne dem, der har mest at skulle have sagt i højskoledanmark.
1-2-3: Elever, forstandere og lærere
Højskoleelever, forstandere og lærere danser omkring de tre øverste pladser, for de er så forbundne, at de ikke kan stå alene.
LÆS OGSÅ: Her de mest magtfulde personer i højskoleverdenen i 2021
Vi ved det: Ingen elever – ingen højskole! Eleverne stemmer med fødderne. De går derhen, hvor de mener, de kan komme videre i deres liv. Højskoleeleverne har valgt højskolen til, og de fordeler sig ud på de højskoler, de mener er bedst for dem. Allerede i udvælgelsen ligger magten. Højskolerne lever i høj grad på markedsbetingelser. Når eleverne først er på skolen, har de indflydelse på samværet – og en vis indflydelse på skoleudviklingen, men deres tanker og idéer kan mange steder først implementeres på det næste hold. Dermed skaber det aktuelle elevhold i høj grad den højskole, som det næste hold elever skal være på.
Højskoleforstanderen kan på kort tid køre en højskole i sænk. Og på længere sigt sørge for fremgang. De såkaldte fyrtårnes tid er forbi. I en svunden tid kunne en højskoleforstander med sine visioner sætte kursen, hvorefter alle logrede. Da jeg selv for få år siden var forstander, følte jeg, at jeg havde stor indflydelse, men jeg tænkte ikke, at jeg havde magt. Jeg havde værdier, visioner og idéer, men de kunne kun få liv, hvis jeg kunne få elever og lærere med på tanken.
Ingen elever – ingen højskole! Eleverne stemmer med fødderne. De går derhen, hvor de mener, de kan komme videre i deres liv.
Else Mathiassen
I forstanderens magt ligger evnen til at ansætte og fastholde de rigtige folk for skolen. I magten ligger evnen til at lytte til eleverne, lærerne, skolekredsen, bestyrelsen og stemmerne i tiden. Lytte og samstemme med egne drømme for højskolen. For mig betyder det, at magten er kombineret med modet til at tage beslutninger.
Højskolelærerne er det stærke omdrejningspunkt. Hun, han, hen har den direkte kontakt med eleverne. Lærerne får ofte en uvurderlig betydning for elevernes videre liv. Den gode lærer tegner skolen med sin viden, sine evner og sin personlighed. Højskolelærere er både traditionsbærere og skal kunne mærke de ting i vores samfund, som eleverne har brug for, inden de rigtig er udtalte. Lærerne er på den måde med til at udvikle højskolen.
4: Højskolebestyrelser
I forhold til højskoleloven står skolekredsen og deres repræsentanter – skolebestyrelsen – øverst. Så teoretisk set skulle bestyrelserne måske stå øverst på listen, men kun teoretisk. Deres egentlige magt viser sig i ansættelse og opbakning af en forstander foruden ledende medarbejdere – eller i en indgriben, når det ser skidt ud.
Højskoler, hvor det går godt, har som oftest en bestyrelse og en forstander, som arbejder godt sammen, og som har gode samtaler om retningen. Jo bedre bestyrelsen kender den enkelte højskole, jo større positiv indflydelse har bestyrelsen på stedet.
5: Højskolesangbogen
Højskolerne bliver indimellem beskyldt for ikke at blande sig nok i samfundsdebatterne, men det gør vi i den grad i kraft af den poesi, vi tager i vores mund hver eneste dag.
LÆS OGSÅ Debat: Højskolebladet kløjs i magten
Det bliver med god grund debatteret, hvad vi synger på højskolen. De ord, vi synger, har betydning. Rigtig mange elever kender fx kun til Grundtvig gennem de sange, de synger, men herigennem bliver de præsenteret for så mange aspekter i menneske- og samfundslivet. Vi synger om livsoplysning, folkelighed, hjerte og smerte.
Vi spilder også tid på nogle sange, som skulle være sparket langt ud af bogen, mens vi savner andre sange. For de ord, vi deler, har betydning, og melodierne gnægger selvtilfreds i baggrunden. For uden en god melodi dør sangen – til en anden komponist forbarmer sig. Derfor har Højskolesangbogen, herunder digterne og komponisterne – levende som døde – foruden højskolesangbogsudvalget, stor magt.
6A og 6B: Foreningsdanmark og de rejsende kunstnere og foredragsholdere, som kommer på højskolerne og i foreningslivet
Jeg har snydt lidt for at få plads til alle på listen.
A: Der findes lokale højskoleforeninger overalt i Danmark. Foreninger, som faciliterer højskolestunder med oplæg og samtaler, hvor folk i den velvoksne alder strømmer til. Det er et åndeligt behov og en stærk tradition, der ligger bag disse højskolestunder. Langt fra alle deltagere har selv været på højskole, men de er højskolens ambassadører i hele Danmark. Kirkerne med deres sogneaftener træder ligeledes ind som kulturbærere. Overalt findes der aktive, høflige mennesker, der vil rejse sig i hvæsende protest, hvis livet bliver gjort for surt for højskolerne rundt omkring. Det er min påstand med det kendskab, jeg har til foreningsdanmark.
Højskolerne bliver indimellem beskyldt for ikke at blande sig nok i samfundsdebatterne, men det gør vi i den grad i kraft af den poesi, vi tager i vores mund hver eneste dag.
Else Mathiassen
B: Billedkunstnere, skuespillere, dansere, musikere etc. er dem, mange lokale foreninger samles om. Det er dem, der kommer ud på højskolerne og sætter nye tanker og samtaler i gang. Det er mennesker, der måske ikke virker i nuet, men som øver indflydelse på tilhørerne over tid, og som indimellem kan være livsforberedende. Min egen indgang til højskolelivet var bl.a. et foredrag i en lille landsby med Eivind Larsen (tidl. redaktør på Dagbladet Information og Grundtvig-kender).
7: Ungdomsuddannelser og studievejledere
Det betyder noget, om man på ungdomsuddannelserne tager dannelsesaspektet alvorligt og ser højskolen som en mulighed og ikke taler skoleformen ned, som det blev erfaret for bare få år tilbage. Elevernes samtale med skolernes studievejledere har betydning. Selvom det ikke er højskolernes hovedsigte, tager mange på højskole, fordi de dér kan forbedre sig fagligt til en uddannelse.
I dag kommer der ikke mange elever fra erhvervsskolerne på højskole. Den gruppe af elever kunne have så godt af mødet med højskolen og vice versa.
8: Klimabevægelsen
Rigtig mange højskoler har mange elever, fordi de tager livtag med ”grøn dannelse”. Der er en sund og nærende vekselvirkning mellem unge, der tager på højskole for at arbejde med bæredygtighed, og som herefter bliver en stærk stemme i klimadebatten – og klimabevægelsen, der har formået at flytte den politiske dagsorden. Det er stærkt, og her har højskolerne fået en stor politisk indflydelse.
9: Politikere, styrelser etc.
Se Højskolebladets officielle magtliste i #6 2021. Men kort fortalt: Politikerne sidder på pengene.
LÆS OGSÅ: Højskolen er mægtig
10: Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Havde min alternative magtliste været en cirkel, havde FFD berørt listens nr. 1, 2 og 3 – og det er helt rimeligt, for FFD kæmper for de bedste vilkår for skolerne og er den hjælp, der indimellem skal til i svære situationer, både politisk og helt lavpraktisk ude på skolerne. Når foreningen er bedst, støtter den år efter år de tiltag, der spirer frem på skolerne. Projekter, som både kan have betydning for den enkelte skole – og for højskoler som sådan.