Af Jacob Weinkouff Hansen, Jacob Mignon og Morten Wagner
“Han presser mig op ad væggen ved sengen. Det sker meget hurtigt. Han får på en eller anden måde presset mit tøj ned og trængt op i mig. Det er hårdt og kontant, og det går meget hurtigt. Han kigger mig i øjnene med et blik, der siger, at ‘det her skal ikke videre til nogen’. Og det er ikke noget, jeg skal blande mig i.”
Vi er på en dansk højskole i foråret 2019. På et værelse er Sara fanget med Mikkel. Og hun har været her før. Saras historie starter i slutningen af en kold februar måned.
Af hensyn til de implicerede i historien er både Sara og Mikkel anonyme. Det er derfor ikke deres rigtige navne, der bliver brugt i artiklen. Den pågældende højskole er ligeledes anonym.
Blurry tilstand
Det er lørdag aften. Musikken brager løs i højskolens festlokale. Sara tager en flaske op til munden og tager en ordentlig tår. Der er bare et problem. Det er ikke hendes øl, men hendes kammerats, finder hun ud af.
I den kolde øl er der blandet et euforiserende stof, som kammeraten selv har puttet i, og som Sara nu ufrivilligt indtager. Selvom det hverken er hendes eller kammeratens intention, er Sara resten af aftenen påvirket af noget, hun ikke aner, hvad vil gøre ved hende.
“Jeg har lidt den her sky kørende i hovedet, hvor jeg tror, at man opfatter noget, men man opfatter det ikke rigtigt. Og det hele er sådan lidt blurry,” fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Højskolerne mangler rådgivning og beredskabsplaner på #MeToo-området
Som rusen i stigende grad overtager hendes sanser, mister Sara tidsfornemmelsen.
“På et tidspunkt i løbet af aftenen er der en fyr fra skolen, der siger, at han gerne vil følge mig op og sørge for, at jeg kommer ind på mit værelse.”
Fyren er en af hendes gode højskolevenner, Mikkel. De har i løbet af opholdets første måned knyttet tætte bånd – især fordi de begge har kærester derhjemme.
Tågen letter
Næste morgen vågner Sara på sit værelse. Hun husker, at hun får at vide af nogle venner, hvad klokken var, da hun blev fulgt op aftenen forinden. Det stemmer bare ikke overens med, hvornår Saras roomie fortæller hende, at hun kom ind i seng.
“Jeg bliver hurtigt klar over, at der er et tidsrum på nogle timer, hvor jeg har været sammen med ham og ikke rigtig er klar over, hvad der er sket.”
I løbet af de følgende dage vender hukommelsen langsomt tilbage for Sara. Da hun og Mikkel går fra festen, går de ikke op til hendes værelse. I stedet fører Mikkel hende hen til sit eget værelse, hvor de er alene, fortæller Sara.
“Jeg kan huske, at han snakker rigtig meget om, at monogami ikke giver mening. At vi bare skal være sammen med dem, vi har lyst til. Jeg forstår ikke helt, hvad han vil, før han bliver meget eksplicit og lægger mig ned på sengen. Han fortæller mig, at det, der sker, er helt i orden.”
Han får trukket mine bukser af og går så ned på mig. Jeg kan huske, at jeg er vildt forvirret. Det er skamfuldt.
Sara, anonym tidligere højskoleelev
Sara er omtåget, men forsøger at sige fra.
“Jeg siger meget roligt nej. For jeg er et roligt menneske. Jeg tror, jeg er meget konfliktsky. Så jeg kan ikke helt se, hvordan jeg ellers skal komme ud af det.”
Mikkel fortsætter.
“Han får trukket mine bukser af og går så ned på mig. Jeg kan huske, at jeg er vildt forvirret. Det er skamfuldt. Det virker underligt og upassende. Jeg ligger bare og stirrer op i træloftet. Jeg er ikke en del af akten. Det føles, som om det er noget, han selv har gang i. Jeg er bare i en situation, hvor jeg gerne vil væk derfra.”
Sara falder hen i tågerne og falder i søvn. Hun ved ikke hvordan, men i løbet af natten eller morgenen ender hun i sin egen seng igen.
Højskoleelever krænker hinanden
En ny spørgeskemaundersøgelse blandt over 600 tidligere højskoleelever giver en pejling på omfanget af uønsket seksuel adfærd og seksuelle krænkelser på de danske folkehøjskoler.
Undersøgelsen viser, at 12,4 procent af kvinderne – hver ottende kvindelige højskoleelev, der har gået på højskole efter 2015 – har følt sig seksuelt krænket i forbindelse med deres højskoleophold. Af dem svarer halvdelen, at krænkelsen har påvirket dem i negativ grad.
Elever fra 24 forskellige højskoler har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, som er lavet med hjælp fra en seniorforsker på Syddansk Universitet. Efterfølgende er undersøgelsen sendt ud til elever fra de fleste af landets højskoler, blandt andet via Facebook-grupper for tidligere elever.
Selv om undersøgelsens resultater ikke er repræsentative, blandt andet på grund af skævheder i geografi og køn, viser undersøgelsen, at den typiske krænkelse sker mellem højskoleelever.
LÆS OGSÅ: Tør vi tale om #MeToo?
Ni ud af ti af de seksuelt krænkede elever svarer, at de er blevet krænket af en anden højskoleelev eller af en tidligere elev på højskolen.
Foreningen for Seksuel Dannelse på Højskolerne vurderer, at antallet af krænkelser er højere på højskolerne, end hvad man ser andre steder i samfundet.
“Der er mange faktorer, der kunne medvirke til, at tallet er højere på en højskole end i det øvrige samfund: Særligt dét at alle kender hinanden, at der er rigtig mange fester med alkohol – og at der opstår mange grænseoverskridende situationer. I det hele taget er der en fortælling om højskolerne som stedet, hvor man tager hen for at få brudt sine grænser og redefineret dem,” siger Rasmus Bo Sørensen, der er medstifter af foreningen.
Spørgeskemaundersøgelsens resultater er blevet forelagt for Katrine Johansen, der er chefkonsulent i videnscentret Lev Uden Vold.
“Jeg synes, at én krænkelse er én for meget. Hvis hver 8. elev oplever det her, er det for højt. Lige så snart, der er tal, der indikerer, at unge mennesker får sådan nogle oplevelser på et højskoleophold, så er det noget, man skal gøre noget ved,” siger hun.
(Artiklen fortsætter under faktaboksen)

