Går med oplevelsen alene
I første omgang går Sara ikke til højskolens personale for at fortælle, hvad Mikkel har udsat hende for. Hun har svært ved at finde ud af, om det, hun har oplevet, bare var en uskyldig højskoleting. Mikkel har jo også en kæreste derhjemme, fortæller hun sig selv. Måske er det bare sådan, man gør, tænker hun.
“Efter alt det her er sket, vælger jeg ikke at gå til nogen voksne, hverken ledelsen eller personalet. Jeg tror, det er, fordi jeg lever i en ‘boble’, hvor jeg hele tiden får at vide af de andre, at ‘det jo bare er højskole’, hver gang der sker noget. Der er et miljø på højskolen, hvor grænserne er fuldstændig udviskede,” fortæller Sara.
Senere på opholdet fortæller Sara sin roomie om natten med Mikkel. Ifølge Sara bliver de sammen enige om, at Sara skal konfrontere Mikkel med, hvad han har gjort mod hende. Hun mødes derfor med ham på Mikkels værelse en aften.
I det hele taget er der en fortælling om højskolerne som stedet, hvor man tager hen for at få brudt sine grænser og redefineret dem.
Rasmus Bo Sørensen, tidligere højskoleelev og medstifter af Foreningen for Seksuel Dannelse på Højskolerne
Snakken med Mikkel går ikke godt, fortæller Sara. Mikkel virker ligeglad med, hvad hun siger, og først da hun spørger ham, hvordan han kan leve med, hvad han har gjort – også i forhold til sin egen kæreste – reagerer han.
“Han presser mig op ad væggen ved sengen. Det sker meget hurtigt. Han får på en eller anden måde presset mit tøj ned og trængt op i mig. Det er hårdt og kontant, og det går meget hurtigt. Han kigger mig i øjnene med et blik, der siger, at ‘det her skal ikke videre til nogen’. Og det er ikke noget, jeg skal blande mig i.”
Sara bliver voldtaget af Mikkel. Hun beskriver, hvordan han med tvang får hende til at føle sig uendeligt lille.
Hun husker ikke, hvordan hun kommer ud fra Mikkels værelse igen, men tilbage på hendes værelse møder hun roomien. “Jeg prøvede,” husker Sara, at hun sagde til hende, men nævner ellers ikke noget.
“Det er her, jeg begynder at være bange for ham,” fortæller Sara.
Seksuelle krænkelser påvirker eleverne negativt
I den aktuelle spørgeskemaundersøgelse svarer 62 procent af de højskoleelever, som har følt sig seksuelt krænket på højskole, at de er blevet påvirket negativt af krænkelsen. Resten svarer enten “ved ikke” eller “krænkelsen påvirkede mig ikke”.
Ifølge Simo Køppe, professor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet, kan seksuelle krænkelser medføre langvarige negative følgevirkninger.
“Der ses ofte en problematisering af sociale relationer, hvor personen er på vagt over for relationer til det andet køn, hvilket i dagligdagen kan være stressende og en relativt permanent spændingstilstand. For voksne kan det give anledning til varierende grader af angst og depression,” siger Simo Køppe.
LÆS OGSÅ: Emma Holten: "Der ER folk, hvis højskoleminder er dybt, dybt traumatiske. Som slår sig på højskolen. Det, der er udfordringen nu, er – hvordan bevarer vi alt det magiske i højskolen, uden at Grundtvig er død?"
I den sidste tid af sit højskoleophold i foråret 2019 snakker Sara stort set ikke med Mikkel. Hun slipper dog ikke for et sidste møde med ham, da han umotiveret blotter sig for hende i løbet af opholdets sidste uge.
“Det var bare helt absurd,” husker Sara, som i dag føler, at hun er et bedre sted, både psykisk og humørmæssigt.
Når Sara tænker tilbage på sin tid på højskolen, håber hun, at højskolerne fremover vil have mere fokus på at komme seksuelt krænkende adfærd til livs.
FFD: Vi tager emnet alvorligt
Seksuel dannelse og en prioritering af feltet ligger højt på dagsorden for Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD). Det fortæller Andreas Harbsmeier, der er pressechef i FFD.
“Seksuelle krænkelser er en udfordring alle steder. Så vi må gå ud fra, at det også er det her. Spørgsmålet er så selvfølgelig, hvordan man skal agere i forhold til det. Som forening agerer vi på vegne af vores medlemmer. Der har været et ønske om, at vi sætter en ramme op for en samtale om feltet. Det gør vi så løbende i form af rådgivning til højskolerne, og det gør vi konkret i form af et større seminar om seksuel dannelse, ligesom vi er i færd med at udarbejde vejledende materiale, der adresserer både det forebyggende arbejde og det beredskabsmæssige. Hvordan udformer man en samværspolitik? Hvordan håndterer man sager, hvis de opstår?”
Vi må gå ud fra, at seksuelle krænkelser finder sted i et omfang, hvor man skal tage det alvorligt. Og rundspørgen peger jo også i en retning af, at der er en udfordring. Og det er selvfølgelig noget, vi tager alvorligt
Andreas Harbsmeier, pressechef i FFD
I forhold til rundspørgen har Andreas Harbsmeier nogle forbehold, hvad angår metode og datagrundlag, men han mener alligevel, at den kan give nogle pejlinger i forhold til, hvordan eleverne oplever det.
“Som sagt: Vi må gå ud fra, at seksuelle krænkelser finder sted i et omfang, hvor man skal tage det alvorligt. Og rundspørgen peger jo også i en retning af, at der er en udfordring. Og det er selvfølgelig noget, vi tager alvorligt,” siger han.
Elev skuffet over sin højskoles ageren
Spørgeskemaundersøgelsen om sexisme på højskoler viser, at Brandbjerg Højskole er den skole, hvor flest kvinder svarer, at de har følt sig seksuelt krænket i forbindelse med deres ophold.
I undersøgelsen svarer 21 procent af de kvindelige respondenter, som har gået på højskolen siden 2015, at de har følt sig seksuelt krænket af andre elever. Der er svar fra i alt 68 kvinder fra Brandbjerg Højskole.
En kvindelig elev, der tidligere har gået på højskolen, kritiserer i forbindelse med undersøgelsen Brandbjerg Højskoles håndtering af en krænkelsessag, hun har kendskab til. Af hensyn til kilden og andre involverede går hun under navnet Susan.
Susan fortæller, at der på hendes semester foregik en række krænkelser og overgreb begået af den samme elev. Højskolens personale blev undervejs informeret om flere af de pågældende overgreb. Alligevel oplevede Susan, at højskolens reaktion var utilstrækkelig.
“Det var virkelig slapt. Nærmest nonchalant,” siger hun.
LÆS OGSÅ: "#MeToo minder mig om, at den seksuelle dannelse er aktuel som aldrig før"
Forløbet omkring sagen strakte sig over længere tid, forklarer Susan. I første omgang gik hun til “Åben dør” – et koncept på Brandbjerg Højskole, hvor elever i fortrolighed kan tale med en ansat om følsomme ting. Der kom i første omgang ingen reaktion fra højskolens ledelse ifølge Susan.
En måned senere blev hun indkaldt til en privat dialog med en lærer. Her var reaktionen igen skuffende for Susan, fortæller hun.
“Jeg fik bare at vide, at eleven jo også havde det virkelig svært. Han havde nogle personlige problemer fra før højskolen, og det undskyldte personalet ligesom hans handlinger med,” siger hun.
Der skulle gå en rum tid, før alvoren gik op for højskolens personale, fortæller Susan. Og det skete ikke på skolens eget initiativ, mener hun. I stedet var det elever på skolen, der holdt fast i, at deres mandlige medelev opførte sig krænkende over for dem, forklarer Susan.
Ifølge hende fik forløbet først en afslutning, lang tid efter højskolen første gang fik viden om, at der var foregået seksuelle overgreb på skolen. Det blev en dag meddelt til en morgensamling, at den mandlige elev var blevet smidt ud af højskolen.
Forstander: Kunne have håndteret sagen bedre
Kritikken er blevet forelagt for Brandbjerg Højskoles forstander, Simon Lægsgaard.
I forhold til hvilke årsager, der ligger til grund for højskolens høje andel af kvinder, der ifølge spørgeskemaundersøgelsen har følt sig krænket på skolen, mener han, at højskolens prioritering af seksuel dannelse kan være en medvirkende faktor, fordi mange elever netop bliver meget opmærksomme på at sætte grænser. Det afspejles blandt andet i, at svarprocenten fra skolens elever er meget høj set i forhold til det samlede antal elever, der har gået på skolen i perioden. Simon Lægsgaard har også en formodning om, at den omtalte sag kan fylde meget i besvarelserne.
“Jeg tror, at der kan være en naturlig sammenhæng i, at vi har meget fokus på den seksuelle kultur og dannelse – og at vores elever derfor er meget bevidste om det,” siger Simon Lægsgaard.
Vi ønsker ikke at havne i den situation igen, og med den erfaring i bagagen vil vi derfor have endnu større fokus på området fremover
Simon Lægsgaard, forstander på Brandbjerg Højskole
Adspurgt til den konkrete sag kan han tydeligt huske den. Han anerkender også, at højskolen kunne have håndteret sagen bedre.
“Det kunne vi sikkert godt. Men der opstod nogle misforståelser mellem de implicerede piger og nogle af de lærere, der blev involveret. Det gjorde, at sagen først sent udfoldede sig for os,” siger Simon Lægsgaard, der understreger, at højskolen tog sagen ganske alvorligt, men at sager som denne indeholder en masse komplikationer, herunder skolens manglende hjemmel til at dømme i overgrebssager.
Alligevel sætter Brandbjerg Højskole nu yderligere fokus på håndteringen af sager om seksuelle krænkelser, forklarer Simon Lægsgaard.
”Vi har blandt andet lavet en beredskabsplan på baggrund af den konkrete sag. Det betyder ikke, at vi ikke tog sagen seriøst, eller at vi ikke havde en beredskabsplan før. Den var bare ikke så detaljeret, som vi nu har erfaret, at den skal være. Vi ønsker ikke at havne i den situation igen, og med den erfaring i bagagen vil vi derfor have endnu større fokus på området fremover,” siger han.
Officiel undskyldning i Ebeltoft
Det er ikke kun Brandbjerg Højskole, der har udarbejdet en beredskabsplan på baggrund af konkrete krænkelsessager. Det samme har man gjort på European Film College (EPC) i Ebeltoft.
I foråret sidste år skrev filmmagasinet Ekko, at der var foregået en række seksuelt krænkende situationer på højskolen, særligt på grund af en yngre mandlig lærers væremåde over for kvinder. Flere tidligere elever mente i den forbindelse ikke, at den daværende ledelse havde håndteret sagerne godt nok, hvilket førte til forstanderens afgang.
LÆS OGSÅ: Midlertidig forstander i Ebeltoft: "Vi er alle forberedt på, hvad vi skal gøre, hvis der kommer brand. Det skal vi også være omkring krænkelser"
I kølvandet på hele sagen var filmhøjskolens bestyrelsesformand, Jørgen Ramskov, den 1. februar ude med en officiel undskyldning til alle højskolens tidligere elever og medarbejdere.
”Undskyld. I blev svigtet, og der blev ikke lyttet tilstrækkeligt til jer. Der er ændret meget på EFC i de seneste ni måneder, og vi står med en ny og bedre højskole i dag,” udtalte Jørgen Ramskov.
FFD’s pressechef, Andreas Harbsmeier, forklarer, at foreningen løbende er i kontakt med højskolerne og rådgiver om mange forhold, men at han ikke kan kommentere på specifikke henvendelser eller sager.
“Vi rådgiver vores medlemmer om alle mulige forhold, når de henvender sig. Hvis det skal fungere, skal det selvfølgelig kunne foregå i et fortroligt rum,” siger han.
Ingen af de omtalte krænkelsessager tidligere i denne artikel er blevet anmeldt til politiet. De har derfor ikke haft et juridisk efterspil.
Sara og Susan er ikke kildernes rigtige navne. Redaktionen er bekendt med deres identitet. Af hensyn til Saras anonymitet har det ikke været muligt at bekræfte hendes historie hos hendes roomie eller den ven, hvis drink med et euforiserende stof hun kom til at drikke.