Af Jakob Mejlhede Nielsen, forstander på Grundtvigs Højskole og medlem af FFD’s bestyrelse
Til FFD’s årsmøde indstiller jeg sammen med en enig bestyrelse, at det fremover ikke kun skal være muligt at stille op som deltidsformand, men at man også kan stille op som fuldtidsformand.
Jeg har ellers altid været fortaler for, at vi skulle have en deltidsformand, men min erfaring efter syv år i FFD’s bestyrelse har fået mig til at ændre holdning.
Hovedargumentet er dels, at arbejdsopgaverne er vokset i omfang og den hastighed, hvormed der skal ageres – og dels at det ikke er langtidsholdbart at have en deltidsformand, hverken for foreningen eller formanden.
LÆS OGSÅ Debat: Foreningen er for lille til en fuldtidsformand
Min grundindstilling har tidligere været baseret på to forhold.
For det første at alle skal kunne stille op til en formandspost i en forening, og at det skal være muligt at udfordre og udskifte formanden.
Med en fuldtidsformandspost vil det være et meget større skridt for den enkelte kandidat at stille op – både personligt og i forhold til bestyrelse og medarbejdere på egen skole. Og det kan samtidig være sværere for en formand at vælge ikke at genopstille, da der så ikke umiddelbart vil være et job at vende tilbage til.
Min erfaring efter syv år i FFD’s bestyrelse har fået mig til at ændre holdning
Jakob Mejlhede Nielsen
For det andet har det i min optik været vigtigt, at formanden for FFD har tilknytning til en højskole og dermed kan medbringe hands on erfaringer i sit virke som formand. Det gælder erfaringer inden for strategisk, pædagogisk og økonomisk ledelse, fra vedligehold af bygningsmassen, indkøb, markedsføring, personaletvister og arbejdet med egen bestyrelse og elevforening.
Desuden skal man jo også være synlig som leder for eleverne – med alt fra undervisning over elevsamtaler til deltagelse i udklædningsfester.
Formandens opgaver er vokset
Det, jeg har oplevet i bestyrelsen, er, at formandens opgaver er vokset i omfang. Det politiske arbejde har øget behovet for relationsdannelse. Det kræver både tid, og at man faktisk kan være til stede, når mulighederne opstår.
Dét at have tid til at skabe og pleje politiske og organisatoriske netværk og alliancer giver mulighed for at udbrede kendskabet til højskolernes situation og ønsker, inden der bliver fremsat forslag eller truffet beslutninger – og det giver i et vist omfang også mulighed for at være med til at præge de politiske beslutninger. Det har jeg set, at Lisbeth Trinskjær er rigtig god til, og det har vi som højskoler opnået resultater på.
Desuden har vi i FFD vedtaget en strategiplan, hvor vi ikke kun ser på os selv, men også ønsker, at vi som skoler og forening involverer os i de store samfundsspørgsmål og udfordringer.
Dét at formanden har tid til at deltage i f.eks. NEWS & Co., i 2030-panelet om FN’s verdensmål eller i Demokratikommissionen giver både højskolerne en stemme og adgang til netværk – og det er samtidig med til at styrke højskolernes folkelige og politiske legitimitet.
LÆS OGSÅ: Er debatten død i højskolebevægelsen?
Udover omfanget af arbejdsopgaver er hastigheden i arbejdsprocesserne også vokset. Vi oplever bl.a. politiske udmeldinger og/eller forslag med korte høringsfrister. Det gælder generelt, men har selvfølgelig været tilfældet i helt ekstrem grad under corona. I de situationer skal der handles hurtigt af formanden, hvilket besværes, når man er halvtidsengageret med forpligtigelser andetsteds.
I de seneste år har der på flere forstander- og årsmøder været indlæg om, at bestyrelsen skulle overveje, om det ikke var ved at være tid til at få en fuldtidsformand, hvilket både Friskoleforeningen og Efterskolerne er gået over til. Vi har i bestyrelsen løbende haft både denne drøftelse foruden en drøftelse af, hvordan vi bedst løfter opgaverne samlet set.
I første omgang valgte vi i bestyrelsen at fastholde det principielle udgangspunkt og i stedet løfte det politiske og strategiske arbejde ved at øge frikøbet af næstformand Simon Lægsgaard til 30 %. Det gav flere muskler, men samtidig viste det tydeligt, at der dermed var to personer, som kunne føle sig utilstrækkelige i forhold til at være spændt ud mellem arbejdet i FFD og arbejdet på egen skole.
Det, jeg har oplevet i bestyrelsen, er, at formandens opgaver er vokset i omfang. Det politiske arbejde har øget behovet for relationsdannelse.
Jakob Mejlhede Nielsen
Efterfølgende har vi prøvet at arbejde med en fuldtidsformand. Bestyrelsen valgte i forlængelse af coronasituationen og som optakt til et generalsekretærskifte at frikøbe formanden på fuld tid. Min oplevelse er, at det i høj grad har været med til at sikre en god sammenhæng mellem det politiske og administrative arbejde i højskolebevægelsen.
Arbejdsfordeling og lønudgifter
Selvfølgelig er der også problemstillinger i forhold til at få en fuldtidsformand.
For det første i forhold til de principielle overvejelser. Det kan mindske lysten til og muligheden for at stille op, hvis man skal stille op som fuldtidsformand. I bestyrelsens forslag bevares muligheden for at stille op som deltidsformand.
Men bevarelsen af den nuværende konstruktion kan også risikere at begrænse opstillingsvilligheden. For når formandens opgaver er vokset i omfang, uden at opgaverne som forstander er blevet mindre, bliver dét at have sit virke 50 % i FFD og 50 % på egen højskole gennem flere år ren teori – medmindre man som den tidligere formand Helga Koldby Kristiansen fra Silkeborg Højskole var en del af et forstanderpar, så der altid kunne være en forstander til stede på egen skole.
LÆS OGSÅ: Højskolerne følger samfundets grønne omstilling – med samme typer medvind og modstand
Med hensyn til bekymringen om, at der med tiden vil være mindre hands on erfaring hos en fuldtidsformand, når ikke vedkommende har sit daglige virke på en højskole, kan man anføre, at dels er denne erfaring rigt repræsenteret i bestyrelsen, og dels kunne en fremtidig model i bestyrelsen blive at udvide forretningsudvalget med en ekstra person, der har sit daglige virke på en højskole.
For det andet rejser diskussionen om en fuldtidsformand nogle spørgsmål om økonomi. Der vil med en fuldtidsformand komme en samlet udvidelse af lønudgifter til og frikøb af bestyrelse. Her vil det på udgiftssiden være naturligt at skele til niveauet for både forstanderlønninger og niveauet for aflønninger af fultidsformænd for tilsvarende skoleforeninger.
I modsat retning trækker, at vi med en fuldtidsformand ikke længere har brug for en næstformand med 30 % frikøb, men kan vælge et lavere frikøb.
Endelig er en fuldtidsformands virke at være med til at skabe nye muligheder for aktiviteter og tiltag gennem relationsarbejde med politikere og fonde. Dette kan være med til at generere muligheder og indtægter for skolerne.
Der både har været og skal være forskellige arbejdsopgaver for generalsekretæren og formanden. Det skal dog stå helt klart, at det fortsat er generalsekretæren, som er leder af sekretariatet.
Jakob Mejlhede Nielsen
En fuldtidsformand med udgangspunkt i Højskolernes Hus rejser for det tredje spørgsmålet om arbejdsfordeling i forhold til generalsekretær – både indadtil i sekretariatet og udadtil mod omverdenen.
Der både har været og skal være forskellige arbejdsopgaver for generalsekretæren og formanden. Det skal dog stå helt klart, at det fortsat er generalsekretæren, som er leder af sekretariatet.
Hovedreglen må være, at det er formanden, som agerer udadtil i forhold til politikere, organisationer, netværk og alliancer, mens det fortsat er generalsekretæren og de ansatte i Højskolernes Hus, som står for kontakten til styrelser m.m. Men der vil selvfølgelig være overlap, hvor det skal drøftes, hvem der tager opgaven.
Tiden er inde til en fuldtidsformand
Til slut vil jeg anføre, at forslaget om en fuldtidsformand i FFD ikke er nyt. Som relativ ung højskolelærer deltog jeg på FFD’s stiftende generalforsamling på Vejle Idrætshøjskole i 1999, hvor man fusionerede Foreningen af Folkehøjskoler og Højskolernes sekretariat.
Her skulle man også beslutte, hvordan den fremtidige ledelse af FFD skulle se ud. Den daværende bestyrelse foreslog en 25 % frikøbt formand og en generalsekretær på fuldtid. Bestyrelsen stillede med daværende forstander på Aalborg Sportshøjskole Ole Vøgg Veje som kandidat.
LÆS OGSÅ Lisbeth Trinskjær: Mange nye ansigter er kommet til i højskolebevægelsen
På mødet stillede en gruppe højskolefolk (med daværende forstander på Testrup Højskole Jørgen Carlsen som bannerfører) med Højskolebladets redaktør Niels Højlund som formandskandidat – men på betingelse af, at der var tale om en fuldtidsstilling.
Det blev en heftig debat om fuldtidsformand, hvad foreningen skulle stå for – og hvem af kandidaterne, der kunne samle foreningen.
Resultatet blev, at bestyrelsens indstilling blev fulgt med stemmerne 129-99. Spørgsmålet om frikøbets størrelse blev ikke afgjort på mødet, men det blev besluttet, at dette spørgsmål skulle overlades til FFD’s bestyrelse.
Jeg er overbevist om, at tiden er inde til at give mulighed for en fuldtidsformand. Og jeg er overbevist om, at vi dermed både som forening og højskolebevægelse vil komme til at stå væsentligt stærkere i årene, som kommer.
Jeg tror, det er nogle af de samme overvejelser, som resten af bestyrelsen har for enstemmigt at foreslå muligheden for, at man fremover også kan blive valgt som fuldtidsformand i FFD.